Ny viden

Tid til mobilisering skal tælles i timer, ikke dage

Det er ikke nyt at have fokus på tidlig mobilisering efter operation for hoftebrud. I Danmark har vi en målsætning om, at mindst 90 procent af patienterne mobiliseres indenfor 24 timer. Nu peger ny dansk forskning på, at det helst skal gå endnu hurtigere.

Studiet viser, at dødeligheden indenfor de første 30 dage efter operationen (30-dages mortaliteten) er lavere, jo tidligere patienten bliver mobiliseret. For eksempel var risikoen for død 25 procent højere, hvis patienterne blev mobiliseret 12 til 24 timer efter start på operation, fremfor indenfor de første 12 timer.

Resultaterne er baseret på data fra 36.229 patienter fra det danske register for hoftefraktur. Deltagernes alder var 82,6 år i gennemsnit og 67 procent var kvinder.

Kilde: Kristensen MT, et al. Time to mobilization in hours after surgery for hip fracture and 30-day mortality-a study on 36 229 patients from the Danish Hip Fracture Registry. J Gerontol A Biol Sci Med Sci. 2025 Jul 24;80(8):glaf147.

Færre indlæggelser og dødsfald efter rehabilitering hos ældre

Evidensen bag hjerterehabilitering er generelt stærk. Men der mangler viden om effekten hos de ældste patienter. Et nyt multicenterstudie fra Italien har undersøgt effekten af en rehabiliteringsindsats med medicinsk optimering, kostvejledning og fysisk genoptræning blandt ældre med funktionsnedsættelse, en måned efter blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt). Effekten blev sammenlignet med sædvanlig behandling, som bestod af hospitalskontrol.

Forskerne inkluderede 512 patienter med nedsat fysisk funktion en måned efter en blodprop i hjertet. Resultaterne viser, at der var færre hjertekar-relaterede genindlæggelser og dødsfald i rehabiliteringsgruppen end i kontrolgruppen efter et år (12,6 procent versus 20,6 procent). Deltagerne havde en medianalder på 80 år, og 64 procent var mænd.

Den fysiske træning bestod af seks superviserede sessioner i løbet af det første år efter blodproppen, kombineret med hjemmetræning. Blandt andet gangtrænede deltagerne i mindst 20 minutter, fire gange om ugen. Programmet blev ved hver session individuelt tilpasset, baseret på 1 km. gangtest på løbebånd. Det lykkedes at få 71 procent af patienterne til at gennemføre træningen (19 døde og 81 stoppede).

Kilde: Tonet E. et al. Multidomain Rehabilitation for Older Patients with Myocardial Infarction. N Engl J Med 2025;393:973-982

Udredning og behandling skal baseres på kliniske fund

Rotator cuff-rupturer er almindelige og kan give meget forskellige symptomer, fra næsten ingen smerte til alvorlig funktionsnedsættelse, hvor patienten ikke kan løfte armen. Rupturerne kan opstå akut, være af degenerativ karakter eller en kombination.

En ny statusartikel i Ugeskrift for Læger præsenterer anbefalinger for udredning og behandling af lidelsen. Forfatterne beskriver, at kliniske test med rimelig sandsynlighed kan afgøre, om der er mistanke om en større ruptur, og billeddiagnostik bør aldrig stå alene i udredningen. Behandlingen bør tilpasses den enkelte patients alder, symptomer og billeddiagnostiske fund.

Mange mindre rupturer kan håndteres konservativt med et genoptræningsprogram, der varer mindst tre måneder og indeholder aktive, progredierende øvelser, holdningskorrektion og passive bevægelser. I nogle tilfælde kan subakromiale blokader medvirke til smertelindring, men altid kombineret med aktiv træning. Ved en større, akut rotator cuff-ruptur bør der henvises til ortopædkirurgisk vurdering.

Artiklen præsenterer en udredningsalgoritme og viser de foreslåede kliniske skuldertest.

Kilde:Witten A et al. Rotator cuff-ruptur. Ugeskr Læger 2025;187:V02250110