Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Hun gjorde kommunen opmærksom på omsorgssvigtede børn

TEMA // Fysioterapeut Gitte Kayser forsøgte flere gange at gøre ledelsen i kommunen opmærksom på omsorgssvigt i en børneinstitution. Hun skrev en bekymringsmail og forsøgte også at bruge whistleblowerordningen.
Foto: Linda Johansen

Det, hun oplevede, var svært at stå inde for. Fagligt såvel som menneskeligt. Børnefysioterapeut Gitte Kayser var begyndt i et børneteam i Vordingborg Kommune, hvor de var i alt seks terapeuter. Teamets opgaver var blandt andet at være konsulenter i kommunens institutioner.

Gitte Kayser skulle være den primære terapeut i en stor specialinstitution med børn fra vuggestue, børnehave og specialskole, hvor hun skulle lave test og træning af børnenes motorik og sanseintegration. Hun skulle også vejlede pædagoger og forældre til børn med udfordringer og udviklingshandicap.

I specialinstitutionen oplevede hun flere eksempler på, at børn ikke blev trøstet eller fik hjælp, selvom de tydeligt gav udtryk for at have brug for det. Hun var også vidne til råbende og voldsom adfærd over for børn, der var kede af det og søgte voksenhjælp. Der var udadreagerende børn uden sprog, der gentagne gange blev sendt uden for døren, og der var manglende opsyn, hvilket resulterede i konflikter mellem børn.

“Jeg oplevede, at der var et forrået miljø i institutionen på grund af mangel på ressourcer og faglige kompetencer. Når jeg fortalte om mine oplevelser til mine kolleger på børneteamets kontor, fortalte de, at der havde været samarbejdsudfordringer med institutionen gennem flere år,” siger Gitte Kayser og fortsætter:

“Der var også pædagoger, som fortalte mig, at de gerne ville lave underretninger, men at de oplevede at blive bremset af deres leder. Andre pædagoger fortalte, at de havde for lidt skrivetid til at lave deres underretninger. Det betød, at der enten ikke blev lavet underretninger, eller at de blev kraftigt forsinkede.”

Gitte Kayser begyndte efter råd fra sin nærmeste leder at skrive de bekymrende ting ned, som hun oplevede.

En bekymringsmail blev til en samarbejdskonflikt

I februar 2024 sendte Gitte Kayser så en bekymringsmail til sin nærmeste leder og til børnehavens leder og lederen af den samlede institution, børnehave og skole. Mailen indeholdt en beskrivelse af et anonymiseret eksempel på omsorgssvigt i børnehaven. Bekymringsmailen resulterede i en omfattende samarbejdskonflikt, der i sidste ende førte til, at Gitte Kayser ikke længere var tilknyttet institutionen.

“Alle indsatser i specialinstitutionen blev stoppet, og børnenes forældre blev informeret om, at det skyldtes manglende ressourcer i børneteamet. Efter noget tid blev andre terapeuter fra børneteamet sendt ud for at løse opgaverne. Der blev aldrig lavet en egentlig konflikthåndtering mellem institution og børneteam,” siger Gitte Kayser.

Senere samlede Gitte Kayser de konkrete eksempler til en ny bekymringshenvendelse på seks A4-sider. Punkterne i mailen handlede blandt andet om en forrået kultur hos medarbejderne og ledelsen, manglende og forsinkede underretninger til kommunen og manglende vilje til underretning hos institutionens leder.

Gitte Kaysers nærmeste leder sendte bekymringshenvendelsen videre opad i systemet. Dog medførte det ifølge Gitte Kayser ingen nævneværdige ændringer. Gitte Kayser blev sygemeldt med belastningssymptomer.


Foto: Linda Johansen

Forsøgte at bruge whistleblowerordningen

Som sidste udvej besluttede Gitte Kayser, at hun ville bruge kommunens whistleblowerordning, fordi hun kunne mærke, at der ikke længere var plads til hende i børneteamet, og fordi hun ville orientere den politiske ledelse om sine oplevelser. Siden 2021 har det været lovpligtigt for alle kommuner at have en whistleblowerordning, hvor medarbejdere anonymt kan indberette alvorlige uregelmæssigheder, ulovlige forhold eller uhensigtsmæssig adfærd, der relaterer sig til kommunale forhold. De medarbejdere, som modtager indberetningerne, er pålagt skærpet tavshedspligt.

Hun henvendte sig til ledelsessekretariatet i kommunen, hvor en HR-medarbejder troede, at sagen skulle behandles efter de almindelige procedurer om arbejdsmiljø.

“Min chef blev derfor informeret om min henvendelse. Det var selvfølgelig en fejl, og kommunen har efterfølgende beklaget over for mig,” siger Gitte Kayser.

Det viste sig, at Gitte Kayser skulle have henvendt sig til whistleblowerenheden via et særligt link til en indberetningsportal. Gitte Kayser havde gjort opmærksom på, at hun henvendte sig for at indberette til en whistleblowerenhed. Siden har kommunen gjort linket til indberetningsportalen mere tydeligt.

Kommunens chef for staben Politik, Jura og Administration beklagede forløbet i et brev af 26. november 2024:

“Der er flere forhold i sagen, som har spillet ind. Men overordnet set vil jeg på kommunens vegne beklage den uheldige oplevelse, du har haft ved forsøget på at kontakte whistleblowerenheden. (…) Fremover vil man have en skærpet opmærksomhed på de henvendelser, man modtager og i tilfælde af tvivl vende tilbage til den person, der har henvendt sig og få rammer og forventninger præciseret, inden man selv går videre med sagen.”