Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Der er ikke nok fysioterapeuter på Grønland

67-årige Jørgen Jalving træder af efter syv år som formand for Fysioterapeuter i Grønland, hvor han har arbejdet for at udbrede kendskabet til den fysioterapeutiske faglighed og trække flere fysioterapeuter til den arktiske ø.
Foto: Vagn Hansen

Sermersooq kommune har et areal, der er omtrent lige så stort som hele Europa. Her arbejdede Jørgen Jalving som fysioterapeut, da han først kom til Grønland i 2009. For at komme til kommunens forskellige bygder, måtte man rejse med helikopter, båd og snescooter. En dag ankom Jørgen Jalving og hans kollega til en lille bygd, hvor de skulle besøge en patient, der var udskrevet fra hospitalet.

"Den var helt gal. Han var blevet udskrevet efter en hjerneblødning og lå på en madras på gulvet og kunne ikke komme op. Hans kone magtede ikke at hjælpe ham, og han manglede helt elementær pleje. Derfor besluttede vi, at han skulle med os til hospitalet, når vi rejste."

De to behandlere gjorde det eneste mulige i situationen:

"Vi fik ham bugseret op på snescooteren og satte ham som en sandwich imellem os, så han ikke faldt af, og så kørte vi afsted.« Sådan kan vilkårene være, når man arbejder som fysioterapeut i Grønland.

Patienterne tror, de skal have massage

I 2010 blev Jørgen Jalving valgt som formand for Kalaallit Nunaani Timimik Sungiusaasut - Fysioterapeuter i Grønland, som er den grønlandske fagforening for fysioterapeuter. I 2011 blev han ansat som ledende terapeut på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Igennem årene har Jørgen Jalving som formand kæmpet for at udbrede kendskabet til fysioterapeuters faglighed i det politiske system i Grønland og blandt de danske læger, der arbejder på øen. Han har blandt andet udarbejdet en række rapporter til politikerne om rehabilitering, og som han siger:

"Man kender ikke værdien af en fysioterapeut i Grønland, man tror bare, vi er gymnastikfolk. Patienterne har ofte en forestilling om, at de skal have massage, hvis de skal til fysioterapeut, og at de bliver repareret efter en enkelt konsultation."

Tæt på drømmen

Som noget af det sidste i Jørgen Jalvings grønlandske karriere blev han i 2016 næstformand i det grønlandske sundhedskartel Peqqinnissaq Pilligu Kattuffiit (PPK), der blev dannet i starten af 1990’erne. PPK er et forhandlingsfællesskab, der består af organisationer, som varetager interesser for fysioterapeuter, jordemødre, ergoterapeuter, sygeplejersker, økonomaer, sundhedsassistenter og bioanalytikere i Grønland.

I sin tid har Jørgen Jalving også kæmpet for at opnormere antallet af fysioterapeuter i Grønland. Drømmen er 50 på hele øen eller en fysioterapeut per 1500 indbyggere. Da han begyndte som formand, var der omkring 25 fysioterapeuter, i dag er tallet ca. 34. Jørgen Jalving og hans kæreste rejser hjem fra Grønland næste år for at nyde deres pension, børn og børnebørn i Danmark.

Del eller udskriv artiklen
1 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Rosa Nissen Johnsen

    Bare en lille korrektion, Sermersooq kommune er ca. på størrelse med Frankrig... men det er også ret stort.
Indsend kommentar