Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Ulighed i genoptræningen rammer patienter indenfor neurologien

DEBAT // Hvorfor bliver der givet langt flere specialiserede genoptræningsplaner indenfor ortopædi end indenfor neurologi, som er et mere kompliceret område? Jens Gramstrup Olesen rejser spørgsmålet om ulighed i sundhedsvæsenet.

Hvordan kan det være, at der i Region Nordjylland gives langt flere genoptræningsplaner til patienter, der har knæproblemer eller er blevet opereret i skulderen, end der gives til patienter, der har fået en hjerneblødning? Og hvorfor er der så store regionale forskelle på området?

Om der skal udarbejdes en genoptræningsplan (GOP) er lægens ansvar, og lægen kan uddelegere opgaven til andre faggrupper, f.eks. fysioterapeuter. Men det vil aldrig være fysioterapeutens ansvar, om der bliver udarbejdet en GOP eller ej, det er alene lægens. En hjemkommune kan ikke med loven i hånden tilsidesætte lægens eller fysioterapeutens vurdering af behovet for en almindelig GOP, kontra en specialiseret GOP eller specialiseret rehabiliteringsplan. Det betyder, at hvis man i kommunerne vurderer, at patienten godt kan klare sig med en almindelig GOP i modsætning til en specialiseret, er der principielt juridisk ikke mulighed for at påvirke denne lægevurdering.

Det er derfor vigtigt, som det anbefales i § 2 i bekendtgørelse nr. 1088 af 6. oktober 2014 om GOP, at vi som behandlere reelt informerer patienten om og dokumenterer i journalen, hvilken type genoptræningsplan, der er givet og begrunder hvorfor med udgangspunkt i bekendtgørelsen. Det er en central del af patientinddragelsen under udarbejdelsen af en GOP og en klar fejl, hvis det undlades.

Det er jo ikke givet, at patienten er enig i vores vurdering og på egen hånd Hvorfor bliver der givet langt flere specialiserede genoptræningsplaner indenfor ortopædi end indenfor neurologi, som er et mere kompliceret område? Jens Gramstrup Olesen rejser spørgsmålet om ulighed i sundhedsvæsenet. Ulighed i genoptræningen rammer patienter indenfor neurologien kan forstå baggrunden for beslutningen. Denne viden skal patienten have for at kunne klage over vurderingen. Jeg mener heller ikke, det er god forvaltningspraksis, at klageadgangen kun oplyses skriftligt på bagsiden af genoptræningsplanen.

En anden ting er, om det er rimeligt, at der gives langt færre specialiserede genoptræningsplaner på neurologi-området i forhold til ortopædi-området, hvor 15 % af alle GOP´er sidste år var specialiserede? Antallet af specialiserede GOP´er i Region Nordjylland på neuro-området er under 1 % og på ortopædiområdet over 20 % her i 2017 (ifølge Region Nordjyllands egne tal). Hvorfor de specialiserede GOPbehov skulle være 20 gange større inden for ortopædien end neurologien, som genoptræningsmæssigt er noget mere kompliceret, synes at være et centralt ubesvaret fysioterapifagligt spørgsmål og vidner om ulighed i genoptræning. Disse to uens måder at udmønte det specialiserede GOP-område på i samme region, kalder på en forklaring, især hvis samme mønster gælder flere steder i landet.

Der er behov for ensretning

Indikationerne for en specialiseret GOP bør gøres langt klarere end i dag med en tydelig afklaring af, hvorvidt læge- og fysioterapifaglig tvivl omkring hvilken type GOP patienten har brug for, skal komme patienten eller ”systemet” til gode. Hvis flere patienter med neurologiske lidelser, der har ekstra behov for genoptræning, får en specialiseret genoptræningsplan, mindskes risikoen måske for yderligere funktionstab og unødig menneskelig lidelse og økonomiske konsekvenser i form af erstatning og sociale ydelser.

Men kan patienterne stole på, at lægens og fysioterapeutens GOP-vurderinger har taget højde for deres reelle behov rundt omkring i landet? Hvis ikke, bør de ”svage” patientgrupper eller deres pårørende overveje at klage over deres GOP til patientombuddet. For at sikre, at patienterne får de genoptræningsplaner, de har brug for og ret til, foreslår jeg, at der tilbydes kurser for læger og fysioterapeuter i hele landet, så alle arbejder ensartet, patientinddragende og efter loven med genoptræningsplanerne. Det kan vel ikke være rigtigt, at vi på det specialiserede GOPområde medvirker til øget ulighed i sundhed afhængig af alder og social status, samt hvor man tilfældigvis bor i Danmark?

Del eller udskriv artiklen
1 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Jørgen Roed Jørgensen

    Helt enig Jens!
    Vurdering af rehabiliteringspotentiale og behov er essentielt ift. udarbejdelse af GOP, i SST´s Visitationsretningslinjer fra 2014, defineres det sådan:

    "Rehabiliteringspotentialet er et udtryk for den samlede vurdering af den enkelte patients muligheder for at bedre sin funktionsevne i en rehabiliteringsproces. I vurderingen indgår blandt andet patientens præmorbide funktionsevne samt den forventede prognose for den aktuelle funktionsevnenedsættelse. Det er med andre ord de professionelles vurdering af, hvilken bedring af funktionsevnen der - med optimal indsats - er realistisk at opnå".

    Jeg har ikke det største kendskab til hvordan en GOP udarbejdes, og ved ikke hvilke procedurer samt redskaber der anvendes i dag. Men der findes i dag prognostiske modeller som f.eks. PREP, undersøgelse af motor evoked potential (MEP) af OE og UE og fysioterapeutiske tests som f.eks. Fugl/Meyer ift. armfunktion og TRIS ift. gangfunktion, der kunne anvendes som objektive redskaber. Måske det kunne være en hjælp til stratificering og del af en procedure som kunne anvendes bredt og dermed sikre ensretning.

    Det må lige være noget for dig at arbejde henimod Jens, vi på CfH hjælper gerne til 
Indsend kommentar