Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Sundhedsteknologi skal få københavnere til at motionere

Borgere, forskere og sundhedsarbejdere i København har fået et forsknings- og innovationshus, hvor de kan mødes for at udvikle nye sundhedsteknologiske løsninger til at øge aktivitetsniveauet i kommunen. Med professor i rehabilitering Henning Langberg i spidsen skal forskergruppen CopenRehab komme med et effektivt bud på behandling af livsstilssygdomme.
Professor i rehabilitering, fysioterapeut Henning Langberg, viste i forbindelse med indvielsen rundt i det nye SUND Vækst Hus, der ligger på Nørrebro i København. Foto: Henrik Frydkjær.

 ”SUND Vækst Huset”, en gammel bygning i tre etager, ligger i tilknytning til ældreboligerne og plejehjemmet ”De Gamles By”, Københavns Universitet og professionshøjskolen Metropol på Nørrebro i København. Huset skal fremover danne rammen om et ambitiøst samarbejde mellem sundhedsvidenskabelige forskning, Københavns Kommune og borgerne.

Målet er at udvikle nye måder og nye teknologier til at øge sundheden og fremme fysisk aktivitet hos borgerne. Københavns Kommune ejer bygningen, der i sin indretning stimulerer til kreativ tænkning og rummer både mødelokaler, kontorer og ”innovatorier”.

Det var professor i rehabilitering, fysioterapeut Henning Langberg og hans forskergruppe, som fik ideen til et væksthus, hvor de som forskere kunne komme tættere på borgerne og det sundhedspersonale, der skal omsætte forskningen i daglig praksis. Fremover vil huset, som blev indviet i august, fungere som et mødested for innovative studerende, forskere og borgere, der er med i forskningsprojekterne.   

Da Henning Langberg i 2012 blev ansat i et professorat i rehabilitering, fik han som overordnet opgave at gøre København sundere, gerne med anvendelse af nye teknologier. Fokus skulle være på livsstilssygdomme som KOL og diabetes samt kroniske muskel-skelet-sygdomme.

”Opdraget er med andre ord, at forskningen ikke blot skal føre til videnskabelige artikler, men i høj grad gøre en forskel i praksis. Det er desuden kommunens vision at gøre hele organisationen teknologi-parat ved, at forskerne inddrager sundhedspersonalet i projekter, der skal afprøve forskellige sundhedsteknologiske løsninger ”, fortæller Henning Langberg.

Københavns Kommune, der finansierer professoratet i rehabilitering på Københavns Universitet, har på denne måde sat kommunal sundhedsteknologi på forskningsdagsordenen i den akademiske verden. ”Der er brug for at udvikle helt nye metoder til at afdække patienter og borgeres præferencer og motivation for fysisk aktivitet for at sikre, at de interventioner, vi iværksætter, bliver bæredygtige.

Når vi taler om livsstilsrelaterede kroniske sygdomme er der behov for at øge den fysiske aktivitet resten af borgerens liv, ikke blot i 12 uger. Og den viden vil få stor betydning for fysioterapeuters arbejde i fremtiden”, siger Henning Langberg.

Forskningsenhed i rehabilitering

Henning Langberg har kaldt den nye forskningsenhed, der er en del af Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, for CopenRehab. I løbet af de første to år af professoratet er det lykkedes Henning Langberg at skaffe finansiering til 11 nye ph.d.-studerende og to postdoc-stillinger (forskere).

Forskningsenheden er nu etableret med samarbejdsrelationer til både nationale forskergrupper på DTU (Danmarks Tekniske Universitet), CBS (Copenhagen Business School) og KU SUND (Københavns Universitet) og internationale forskere i England og USA. 

På nuværende tidspunkt er der mere end 15 forskningsprojekter inden for rehabilitering af kroniske sygdomme i gang, og de første resultater af indsatsen er ved at komme. ”Alligevel skal vi ikke regne med, at vi kan ændre den kommunale praksis lige med det samme. Det er ikke nok at evaluere effekten umiddelbart efter de 12 uger, hvor en typisk intervention slutter. Når vi arbejder med kroniske syge, skal vi evaluere, om indsatsen også gør en forskel for borgeren efter et år”, forklarer han.

Rehabilitering er et bredt begreb, og det har været nødvendigt at indsnævre forskningsfeltet. Forskningsenhedens hovedfokus er, hvordan man kan få ældre og personer med livsstilssygdomme til at blive og forblive fysisk aktive, gerne uden det nødvendigvis behøver at kræve en fast og løbende kontakt til sundhedsvæsenet.

Lige nu er forskerne ved at teste appen InterWalk til borgere med diabetes i en række store projekter og er i gang med at udvikle en intervention, hvor appen indgår i et samspil med samtaler og SMS-beskeder til borgerne.

At få inaktive mennesker til at blive og forblive fysisk aktive er en udfordring og kræver udvikling af nye og individuelle løsninger. Data fra en større undersøgelse af effekten af motionstilbud til 500 københavnske borgere med kroniske sygdomme viser, at antallet af borgere, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet, ikke er forøget efter tilbuddet. De inaktive forblev inaktive.    

Fysioterapeuterne ved godt, at forudsætningen for at lykkes med adfærdsændringer er, at træningen skal målrettes den enkelte. I forløbsprogrammerne er der typisk afsat 8-12 uger til forløbene, men det er sjældent nok til, at borgere lærer helt nye kompetencer og kan fortsætte med at træne på egen hånd.

Det er fint med boost, men hvad så bagefter? Her kan teknologien måske hjælpe, mener Henning Langberg.  Derfor er den individualiserede træning og afdækning af motivationsfaktorer helt central i CopenRehabs forskningsstrategi.

”Der er brug for at genoverveje, hvordan vi skal skrue vores tilbud sammen. Min vision er, at disse mennesker skal udstyres med en personlig og målrettet plan for, hvordan de fremover fortsætter med at træne i nærmiljøet, når de forlader forebyggelsescenteret. De skal måske træne i almindeligt tøj og bruge den nærliggende park eller parkeringsplads. Måske skal de have en app, der viser vej til steder i byrummet, hvor de kan og har lyst til træne. Det er effekten af denne type af tilbud, vi skal undersøge ”, siger Henning Langberg.

Et af projekterne skal således undersøge, om tidlig fysisk intervention efter lungekræftoperation kan gøre disse borgere mere fysisk aktive på lang sigt.  Et andet projekt ser på anvendeligheden af tablets i samarbejdet med borgere med KOL. Andre projekter ser på brug af sociale medier og mobile løsninger i arbejdet med socialt udsatte borgere med diabetes.

Den teknologiske fremtid i rehabiliteringen

Udfordringen, når det handler om livsstilsygdomme og kroniske lidelser er ifølge Henning Langberg ikke, om borgerne træner med øvelse a eller b, men at de overhovedet træner eller træner nok. Han mener ikke, at teknologien skal erstatte den fysioterapeutsuperviserede træning, men snarere supplere den. ”Når ældre for eksempel skal træne i det lokale forebyggelsescenter, bruger de mere tid på at vente på at blive kørt til og fra genoptræningscenteret end på egentlig træning.

Ofte er den effektive træning under en halv time, og der er gået det meste af dagen med det. Så måske var der noget at hente ved at lade noget af træningen foregå derhjemme, eventuelt foran en skærm ”, siger Henning Langberg.

I et netop afsluttet projekt har CopenRehab i samarbejde med nordjyske kommuner udviklet og testet en tablet-løsning til SOSU’er, og de første resultater viser, at kombinationen af teknologi og specifik træning i hjemmet kan løfte borgernes funktionsniveau.

Teknologien er tilgængelig, og er til at betale og bliver kun billigere. Så det er ifølge Henning Langberg muligt for den praktiserende fysioterapeut at etablere en service, der sender sms-beskeder om, at det er tid til at træne, og for den kommunale terapeut at udstyre patienterne med en kropsbåren teknologi, der kan monitorere aktivitetsniveauet og kvaliteten i træningen.

”Inddragelse af nye teknologier betyder langt fra, at fysioterapeuterne skal udfases, men de får helt nye roller. Danske fysioterapeuter skal være med til at initiere og stimulere denne udvikling, for ellers står der andre faggrupper i kulissen, der gerne tager over”, siger Henning Langberg.

Del eller udskriv siden
0 kommentarer