Det Kollegiale Råd

Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd er etableret i 2007 og har til opgave at behandle klagesager, som er rejst i forhold til en kollegas mulige overtrædelse af de kollegiale vedtægter.

De kollegiale vedtægter skal være med til at fremme faget og fysioterapeuters anseelse samt skabe et godt kollegialt forhold fysioterapeuter imellem.

Oplever en fysioterapeut, at en kollega handler i strid med de kollegiale vedtægter, kan forholdet indbringes til vurdering i Det Kollegiale Råd. Inden en sag indbringes, skal den indklagede samtidig orienteres om, at der indbringes en klage.

Indbringelse og behandling af en klagesag til Rådet sker efter retningslinjerne i vedtægterne for Det Kollegiale Råd.

Du kan finde både de kollegiale vedtægter og vedtægterne for Det Kollegiale Råd nederst på siden.

Rådets sammensætning

Det Kollegiale Råd består af 3 medlemmer, der vælges af Danske Fysioterapeuters repræsentantskab. Et af medlemmerne skal være praktiserende, et medlem offentligt ansat og et medlem skal have særlig indsigt i fysioterapeut-etiske spørgsmål.

Det Kollegiale Råd består af:

  • Susanne Grøn Nielsen, Nordsjællands Hospital (formand)
  • Marit Larsen Bech, Nørager Fysioterapi
  • Tilde Randsborg, Rigshospitalet
  • Jeanette Præstegaard (suppleant for Sussanne Grøn Nielsen)
  • Henrik Lauridsen (suppleant for Marti Larsen Bech)
  • Charlotte Larsen (suppleant for Tilde Randsborg)

Rådets sammensætning

Kollegiale vedtægter

De kollegiale vedtægter skal være med til at fremme faget og fysioterapeuters anseelse og skabe et godt kollegialt forhold. Oplever en fysioterapeut, at en kollega handler i strid med de kollegiale vedtægter, kan forholdet indbringes til vurdering i Det Kollegiale Råd. De kollegiale vedtægter er senest revideret i 2010.

1. Generelt

1.1. Formålet med Danske Fysioterapeuters kollegiale vedtægter er at fremme fagets og faggruppens anseelse og skabe gode kollegiale relationer.

1.2. Medlemmer af Danske Fysioterapeuter har pligt til at gøre sig bekendt med etiske grundregler for fysioterapeuter udarbejdet af World Confederation for Physical Therapy (WCPT) og ratificeret af samtlige medlemmer samt til at gøre sig bekendt med etiske retningslinjer for Danske Fysioterapeuter.

1.3. De enkelte medlemmer må ikke uden samtykke fra Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse forhandle med myndigheder, institutioner eller virksomheder om sager, der generelt kan have betydning for standen, dvs. sager af faglig interesse (fagets udøvelse og uddannelsen) samt sager af økonomisk interesse (arbejds- og lønvilkår).

1.4. De enkelte medlemmer bidrager til at skabe et godt arbejdsmiljø.

2. Generelle forhold kolleger imellem

2.1. Alle medlemmer har pligt til at meddele Danske Fysioterapeuters medlemsregister om stillings- og erhvervsskifte.

2.2. Fysioterapeuter har pligt til at hjælpe hinanden med at udvikle det fælles værdigrundlag som Danske Fysioterapeuters etiske retningslinjer lægger op til.

2.3. Fysioterapeuten skal respektere den faglige kompetence hos kolleger og indgå i samarbejde omkring patienten/klienten.

2.4. Finder en fysioterapeut, at en kollega må antages at drive uforsvarlig behandling, bør henvendelse herom, sædvanligvis efter forudgående kontakt med pågældende kollega, ledelse og Danske Fysioterapeuter, rettes til sundhedsmyndighederne (embedslægen eller Sundhedsstyrelsen).

2.5. Ledende fysioterapeuter bør i forbindelse med rekruttering annoncere ledige månedslønnede stillinger. Ledige ydernumre bør annonceres.

3. Specielle forhold for fysioterapeuter i offentlig eller privat ansættelse

3.1. Såfremt der er indgået en overenskomst med Danske Fysioterapeuter om ansættelsesvilkår, må et medlem ikke tage ansættelse på vilkår, der er dårligere end overenskomstens.

3.2. Såfremt der for en stilling eller stillingskategori er fastsat en mindstebetaling, skal denne som minimum følges.

3.3. Under en eventuel konflikt om ansættelsesforhold må medlemmerne ikke tage stilling inden for konfliktområdet, uden at hovedbestyrelsen har givet sit samtykke hertil.

4. Specielle forhold for fysioterapeuter i praksissektoren

4.1. Fysioterapeuter, der arbejder med selvstændig praksis, skal sørge for ordnede forhold i forbindelse med ansættelse og aftale om leje af praksisret eller vikariater, og vilkår skal aftales forud.

Aftalen skal indeholde bestemmelser om arbejdstid, sted, aflønning eller indtjening, forhold under sygdom/graviditet, ferie/fravær, opsigelsesvarsel, forhold i tilfælde af aftalens ophør og eventuelt øvrige væsentlige vilkår. For så vidt angår ansættelse af lønmodtagere skal aftalen opfylde kravene i henhold til Ansættelsesbevisloven.

Aftaler om ansættelse og aftaler om leje af praksisret skal være skriftlige.

Standardkontrakt og lejekontrakter kan rekvireres i Danske Fysioterapeuter.

4.2. Annonceringsbestemmelser

4.2.1. Titel

Ved angivelse af erhverv anvendes altid betegnelsen fysioterapeut, idet denne titel ifølge LBK nr. 1350 af 17/12 2008 (autorisationsloven) er forbeholdt personer, der har Sundhedsministeriets autorisation som fysioterapeut. Dette gælder indtil fysioterapeuten selv fraskriver sig autorisationen eller får denne frataget.

Øvrige betegnelser kan benyttes, så længe de ikke er urigtige, vildledende, urimelig mangelfulde eller på anden måde er i uoverensstemmelse med Markedsføringsloven eller Lov om markedsføring af sundhedsydelser. Betegnelserne må heller ikke miskreditere faget eller faggruppens anseelse.

4.2.2. Klinikvirksomhed

Annoncering af klinikvirksomhed er reguleret af Lov om markedsføring af sundhedsydelser. Loven gælder også for fysioterapeuter, der giver ikke-tilskudsberettigede behandlinger.

4.2.3. Anden virksomhed

Fysioterapeuter, der som selvstændig erhvervsdrivende, er beskæftiget med salg af produkter med direkte relation til fysioterapi, må reklamere for egen virksomhed/egne produkter under iagttagelse af standens anseelse.

Fysioterapeuter, der som ansatte (eller aflønnede under anden form) i firmaer, er beskæftiget med salg af produkter med direkte relation til fysioterapi, må reklamere for disse serviceydelser/produkter under iagttagelse af at professionen ikke miskrediteres.

4.2.4. Danske Fysioterapeuters logo

Danske Fysioterapeuters logo/emblem må anvendes på skilte, brevpapir m.v. af medlemmer.

5. Klager

5.1 Fysioterapeuter skal samarbejde loyalt med kolleger samt tværfagligt med andre relevante faggrupper og samarbejdspartnere generelt. Fysioterapeuter må ikke bevidst udvise en adfærd, der skader fagets og faggruppens anseelse.

Finder et medlem i øvrigt, at der er grund til at fremsætte klage over en kollega, må medlemmet ikke fremsætte klagen overfor ansættende myndighed eller dennes repræsentant uden først skriftligt at have forelagt klagen til bedømmelse og eventuel behandling i Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd og sædvanligvis efter forudgående kontakt med pågældende kollega.

5.2. Klager indsendes til Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd med en beskrivelse af sagen omfattende de væsentligste klagepunkter og evt. dokumentation for det forhold, der klages over.

Endvidere skal klager beskrive de initiativer, vedkommende har taget for at løse sagen.

5.3. Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd iværksætter en undersøgelse eller vurdering af det påklagede forhold og foretager i den forbindelse en opsamling.

Hvis klagen herefter findes grundløs, afviser Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd klagen.

En klage kan endvidere afvises af Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd i tilfælde af, at det der klages over, skønnes at være af diminutiv karakter. Afvisning skal begrundes.

Hvis klagen ikke afvises som grundløs eller diminutiv, skal Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd senest 30 dage efter klagens modtagelse, skriftligt orientere det medlem mod hvem klagen er rettet, således at denne bliver bekendt med klagen og dens punkter. Samtidig anmodes den indklagede om en fyldig redegørelse for sagen og de i klagen anførte forhold. Denne redegørelse skal være Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd i hænde senest 30 dage efter anmodningen.

Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd kan efter omstændighederne indhente supplerende argumentation fra parterne. Dette må ikke forsinke sagsbehandlingen unødigt.

5.4. Herefter foretager Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd en vurdering af sagen og dens omstændigheder og træffer på baggrund af denne vurdering afgørelse om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af de kollegiale vedtægter. I tilfælde af overtrædelse af de kollegiale vedtægter træffer Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd beslutning om hvilket disciplinært initiativ der skal iværksættes overfor det medlem der har begået overtrædelsen.

Afgørelsen kan udfærdiges som en påtale, irettesættelse eller den kan udtrykkes som en misbilligelse.

Indeholder afgørelsen en irettesættelse eller en misbilligelse, kan der tillige efter omstændighederne pålægges den part, overfor hvem afgørelsen er truffet, en bod på ikke under kr. 5.000,- og ikke over kr. 25.000,- der tilfalder velgørende organisationer efter hovedbestyrelsens beslutning.

Som særligt skærpende omstændighed anses fx at der ved forseelsen er opnået en økonomisk gevinst, eller at der er forvoldt en kollega et økonomisk tab eller tab af anseelse.

I helt ekstraordinære situationer, eller hvis et medlem har ignoreret flere reaktioner iflg. ovenstående kan Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd indstille til hovedbestyrelsen, at den pågældende ekskluderes af foreningen.

Som et alternativ til eksklusion kan i tilfælde af manglende efterlevelse pålægges en bod.

I begge tilfælde kan offentliggørelse af forseelsen, at den, der har begået den samt sanktionen besluttes i Det Kollegiale Råd.

5.5. Hovedbestyrelsen kan jvf. Danske Fysioterapeuters love § 5 stk. 5. træffe afgørelse om påtale eller eksklusion af foreningen, såfremt der er mindst 2/3 flertal herfor.

Afgørelsen meddeles vedkommende i anbefalet brev.

5.6. I sager hvor der er truffet afgørelse om bod eller eksklusion samt offentliggørelse herom, skal medlemmet jvf. Danske Fysioterapeuters love § 5 stk. 6 gøres opmærksom på, at han/hun kan indbringe afgørelsen over for det førstkommende ordinære repræsentantskabsmøde i Danske Fysioterapeuter. En sådan indbringelse skal være sekretariatet i hænde i anbefalet post senest 14 dage efter modtagelsen af hovedbestyrelsens beslutning. En eventuel indbringelse af afgørelsen for repræsentantskabet har opsættende virkning.

Vedtægter

Formål

§ 1. Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd har som opgave at behandle klager i henhold til punkt 5 i Danske Fysioterapeuters Kollegiale Vedtægter. Rådet kan herudover på eget initiativ tage spørgsmål om sådanne overtrædelser op til behandling og vurdering.

Valg

§ 2. Rådet består af 3 medlemmer, der skal være ordinære medlemmer af Danske Fysioterapeuter, og som vælges af Danske Fysioterapeuters Repræsentantskab, der samtidig vælger 3 personlige suppleanter for disse. Mindst 1 medlem skal være praktiserende fysioterapeut, og mindst 1 skal være offentligt ansat fysioterapeut. Mindst 1 af medlemmerne skal have en særlig indsigt i fysioterapeut-etiske spørgsmål.

Stk. 2. Et medlem af rådet, som lader sig udpege som medlem af et udvalg, komité, nævn eller råd mv., er forpligtet til at vurdere, om hvervet er uforeneligt med medlemskabet af rådet på grund af en mulig interessekonflikt. Ansættelse i Danske Fysioterapeuters regi vil være uforeneligt med medlemskab af rådet.

Stk. 3. Rådets medlemmer skal afstå fra at deltage i vurdering eller afgørelse af en konkret sag, såfremt der foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

Stk. 4. Spørgsmålet om et rådsmedlems almindelige eller specielle inhabilitet kan af medlemmerne selv eller andre forelægges rådet til endelig afgørelse.

§ 3. Valg til rådet gælder for 2 år, og genvalg kan finde sted to gange.

§ 4. Rådet vælger blandt sine medlemmer selv en formand.

§ 5. Rådet kan indhente eller tilkalde nødvendig juridisk eller anden bistand.

Indbringelse af sager

§ 6. Klage skal være indgivet inden 12 måneder efter det tidspunkt, hvor klageren var eller burde være bekendt med det forhold, der klages over. Rådet kan dog se bort fra overskridelse af fristen, hvis særlige grunde taler derfor.

§ 7. Rådet er berettiget til at afvise en sag, der er forelagt til behandling, eksempelvis hvis klagen er grundløs, eller sagen ligger uden for rådets kompetence. Denne afgørelse kan ske ved skriftlig behandling. Sagens parter skal gøres bekendt med begrundelsen for afvisningen.

§ 8. Senest samtidig med indbringelse af en sag for rådet, bør klageren gøre den indklagede skriftligt opmærksom på, at klagen er indbragt.

Procedure ved sagsbehandlingen

§ 9. Det påhviler den, der indbringer en klage for rådet, at vedlægge dokumentation for sagen i det omfang, det er muligt.

Stk. 2. Ved antagelse af en sag til behandling forelægger sekretariatet sagen for den indklagede og beder om en redegørelse. Redegørelsen skal være indsendt til sekretariatet inden 30 dage.

Stk. 3. Indklagedes redegørelse fremsendes herefter til klager, som får lejlighed til at kommentere denne (replik). Replik skal være indsendt til sekretariatet inden to uger. Sekretariatet fremsender replikken til den indklagede, som inden for to uger har lejlighed til at fremsende sin kommentar (duplik) til sekretariatet.

§ 10. Sekretariatet oversender herefter sagen til rådet med en sagsfremstilling. Rådet kan indhente supplerende oplysninger fra klageren og fra den eller de personer sagen vedrører. Rådet foretager normalt ikke yderligere efterforskning i en sag, men lægger de afgivne udtalelser til grund for afgørelsen.

Stk. 2. Rådet kan i særlige tilfælde efter anmodning give klager og indklagede adgang til foretræde for rådet.

§ 11. Såfremt rådet tager en sag op på eget initiativ, følger proceduren § 9-10 med de fornødne justeringer.

Afgørelser

§ 12. Hvis afstemning viser sig nødvendig, herunder om en sag skal afvises fra behandling i rådet, afgøres sagen ved simpelt flertal.

§ 13. Afgørelsen kan udfærdiges som en vejledning, påtale, irettesættelse eller den kan udtrykkes som en misbilligelse.

Stk. 2. Ved vidtgående krænkelser kan rådet pålægge en part en bod, der ydes til velgørende formål efter Hovedbestyrelsens valg.

Stk. 3. I helt ekstraordinære situationer, eller hvis et medlem har ignoreret flere reaktioner iflg. ovenstående kan rådet indstille til Danske Fysioterapeuters Hovedbestyrelse, at den pågældende ekskluderes af foreningen.

§ 14. Af rådets afgørelse skal det fremgå, om den er truffet i enighed, eller om der er tale om en flertalsafgørelse. I tilfælde af dissens bør navnene på dissentierende rådsmedlemmer oplyses sammen med en begrundelse for deres stillingtagen.

Stk. 2. Afgørelsen tilstiles den, der har indbragt sagen samt den, sagen vedrører.

Økonomi

§ 15. Udgifterne til rådets virksomhed afholdes af Danske Fysioterapeuter. Opgaven som sekretær for rådet varetages af Danske Fysioterapeuters sekretariat.

Stk. 2. Rådet kan ikke pålægge parterne at betale omkostninger i forbindelse med rådets klagebehandling. Ønsker en part bisidders tilstedeværelse ved et foretræde, afholder denne selv udgifterne hertil.

Stk. 3. Rådets medlemmer og suppleanter er ulønnede. Ved deltagelse i møder tilkommer der rådets medlemmer og eventuelle suppleanter tabt arbejdsfortjeneste og rejsegodtgørelse efter de regler, der gælder for foreningens udvalg.

Fysioterapeuters brug af titler

Vejledningen opererer med en overordnet inddeling i 4 kategorier afhængig af hvorfra en given uddannelse udbydes eller en kompetence opnås. For hver kategori er angivet nogle eksempler samt en umiddelbart vurdering af disse titler.

Repræsentantskabet besluttede på sit ordinære møde i 2010 at ændre punktet i de kollegiale vedtægter vedrørende fysioterapeuters brug af titler. Ændringen indebærer, at der fremover vil være større frihed i forhold til brug af titler, som supplerer titlen fysioterapeut.

I forhold til brug af titler, som supplerer titlen fysioterapeut, er de overordnede retningslinjer således:

  • At titler ikke må være urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde, således at fysioterapeuten foregiver eller lader andre forblive i den tro, at fysioterapeuten er i besiddelse af kompetencer, denne ikke har
  • At titler ikke må miskreditere faget eller faggruppens anseelse.

Det overordnede formål med at regulere fysioterapeuters brug af titler er, som det fremgår af ovenstående formulering, at titler skal sikre saglig information om den pågældende fysioterapeuts kompetencer, som gør, at befolkning og samarbejdspartnere m.m. kan have tillid til professionen fysioterapi. Reguleringen er således et udtryk for professionens selvjustits, faglige integritet og kvalitetsbevidsthed.

Danske Fysioterapeuter, har relateret til de kollegiale vedtægter, udarbejdet nærværende Vejledning om fysioterapeuters brug af titler med henblik på at støtte det enkelte medlems mulighed for selvstændigt at vurdere, hvorvidt titler er i overensstemmelse med overordnede retningslinjer forud for eventuel ibrugtagning, og med henblik på at støtte Kollegialt Råd i at vurdere eventuelle tvivlsspørgsmål, som bringes frem for rådet.

Uddannelse som grundlag for titler
I forhold til at vurdere, hvorvidt titler er i overensstemmelse med overordnede retningslinjer, er det Danske Fysioterapeuters vurdering, at titler skal formidle saglig information om den pågældende fysioterapeuts kompetencer. Der er på den baggrund udarbejdet følgende fire kategorier af uddannelse/efteruddannelse, og foretaget en vurdering af disse i henhold til de overordnede retningslinjer.

Kategori Udbud Status Eksempler Vurdering
1 Offentligt udbudt uddannelse Formel uddannelse/ bekendtgørelses- baseret
Master (1)
 
Kandidat/master of science
 
Ph.d.
Titler herfra er fuldt acceptable
2 Privat uddannelse/kursus udbudt af Danske Fysioterapeuter og faglige selskaber
Uformel uddannelse/ikke bekendtgørelses- baseret
 
Efteruddannelse
 
Uddannelse/kursus er afsluttet med prøve
Specialist i … (se nedenfor)
 
DipMT
 
MedAc
 
DipMDT
Titler herfra er fuldt acceptable
3 Privat uddannelse/kursus udbudt af andre end Danske Fysioterapeuter
Uformel uddannelse/ikke bekendtgørelses- baseret
 
Efteruddannelse
 
Uddannelse/kursus er afsluttet med prøve
Akupunktør
 
Cranio-sacral terapeut
 
Zoneterapeut
Individuel vurdering
 
Afhængig af uddannelsens/ kursets kvalitet
4 Titlen baseret på kompetencer erhvervet på anden vis     Individuel vurdering

(Note 1: Dansk masteruddannelse er på 60 ECTS og erhverves i henhold til bekendtgørelse om voksen efter og videreuddannelse. Må ikke forveksles med den udenlandske master of science som er på 120 ECTS og dermed i omfang og niveau svarende til den danske kandidatuddannelse.)

I en individuel vurdering indgår vurdering af, hvorvidt den pågældende titel/uddannelse har en relevant sammenhæng med faget fysioterapi. Der tages udgangspunkt i WCPTs beskrivelse af fysioterapi:

“Physical therapy provides services to individuals and populations to develop, maintain and restore maximum movement and functional ability throughout the lifespan. … Physical therapy is concerned with identifying and maximizing quality of life and movement potential within the spheres of promotion, prevention, treatment/intervention, habilitation and rehabilitation.“

Det indgår endvidere, hvorvidt den pågældende uddannelse vurderes at have en relevant kvalitet forstået som videnskabeligt grundlag og eksplicit uddannelsesbeskrivelse, herunder beskrivelse af litteratur, underviserkvalifikationer og prøver.

Specialist
I forhold til titlen specialist må denne kun anvendes, såfremt den er erhvervet som følge af en godkendelse i henhold til Danske Fysioterapeuters specialistordning. Den korrekte brug af titel vil da være ”specialist i børnefysioterapi, specialist i muskuloskeletal fysioterapi, specialist i psykiatrisk fysioterapi m.m.

Fysioterapeuter, som ikke er godkendte specialister i henhold til Danske Fysioterapeuters specialistordning kan benytte følgende formuleringer:

  • Fysioterapeut med speciale inden for …
  • Fysioterapeut med specialviden inden for ...

Hvis du er i tvivl om brugen af en bestemt titel, så kan du kontakte Det Kollegiale Råd og få deres vurdering.

Vejledningen trådte i kraft 1. januar 2012.

Del eller udskriv artiklen

Kontakt

Mads Lythje

Kontaktperson for ridefysioterapeuter
3341 4654