Klar kommunikation giver bedre sektorovergange

Bjarne skal starte genoptræning i kommunen efter indlæggelse på hospitalet. En sekretær har ringet til ham på forhånd, og de har aftalt, at han bliver hentet af transporten en time før første træning. Fysioterapeuten ved allerede inden mødet, at Bjarne har svært ved at forstå sundhedsinformation og tage beslutninger om egen sundhed. Hun tilpasser derfor både kommunikationen og den faglige indsats. Hun forklarer grundigt, hvorfor træningen er vigtig og finder sammen med Bjarne realistiske øvelser, han kan lave derhjemme. Hun tjekker undervejs, om han forstår aftalerne.

Sådan kan virkeligheden se ud i Københavns Kommune, som i samarbejde med Amager-Hvidovre Hospital har ændret arbejdsgange for overgangen fra hospitalet til kommunal genoptræning.

“Vi ved, at patienter med lave sundhedskompetencer ofte bliver tabt i de her overgange. Derfor prøver vi at klæde kollegerne i kommunen bedre på til at tage imod den enkelte patient. Det gør vi ved at undersøge deres sundhedskompetencer under indlæggelsen og dele vores viden i genoptræningsplanen.”

Det fortæller Line Rokkedal Jønsson, som er udviklingsfysioterapeut på Amager-Hvidovre Hospital. Hun har kørt et projekt om sundhedskompetencer sammen med Jens Folke Sørensen, der er udviklingsterapeut i Københavns Kommunes genoptræning.

Det tager kun fem minutter

I projektet har de udviklet et dialogredskab, som fysioterapeuterne på hospitalet bruger til at afdække patienternes sundhedskompetencer relateret til genoptræning. Det består af få, målrettede spørgsmål, som afdækker patientens erfaringer med genoptræning, mulige barrierer og fremmende faktorer for deltagelse, samt om patienten har svært ved at forstå den information, han eller hun har fået i hospitalsforløbet. Det munder ud i en samlet vurdering, hvor fysioterapeuten kan krydse af i genoptræningsplanen, hvis kommunen skal være opmærksom på patientens sundhedskompetencer i forbindelse med opstart af genoptræning.

“Det tager kun fem minutter, og det øger fokus på de patienter, der har størst behov for støtte. På den måde kan medarbejderne i kommunen målrette den første kontakt og det videre genoptræningsforløb,” fortæller Line Rokkedal Jønsson. Hun fortsætter:

“Når man først har lært det, behøver man ikke at have dialogredskabet med. Det kommer hurtigt ind på rutinen: Hver gang man laver en genoptræningsplan, så spørger man også ind til de her emner. Det er ikke svært.”

Udviklingsfysioterapeut på Amager-Hvidovre Hospital, Line Rokkedal Jønsson.
Foto: Linda Johansen.

Kommunen griber

Når personalet i kommunen ved fra genoptræningsplanen, at her er en borger med begrænset sundhedskompetence, så er der mulighed for at gøre lidt mere. Det kan f.eks. være, når medarbejderen ringer for at lave den første aftale med borgeren. Her er medarbejderne forberedt på, at borgeren måske ikke har forstået den information, han fik på hospitalet.

“Måske kan han heller ikke huske, at han har sagt ja til genoptræning. Derfor er man meget bedre rustet til samtalen,” siger Jens Folke Sørensen. Han forklarer, at hvis borgeren ikke svarer på telefonopringningen, giver medarbejderne det et par forsøg mere i stedet for blot at sende et brev i E-boks.

Fysioterapeuterne er også bedre rustet til det første møde med borgeren. De har et godt udgangspunkt for at tilrettelægge et forløb, der er realistisk og passer til den enkelte.

“Det handler om at finde ud af, hvem vi skal give lidt mindre, og hvem skal vi give lidt mere opmærksomhed. Der er ikke nogen, der er uenige i, at vi skal fokusere mest på de sårbare borgere. Men det kan være en udfordring at gøre i praksis. Her kan dialogredskabet hjælpe med at identificere, hvor behovet er størst,” siger Jens Folke Sørensen.

Jens Folke Sørensen, udviklingsterapeut i Københavns Kommunes genoptræning.
Foto: Linda Johansen.

Flere starter til genoptræning

De to udviklingsterapeuter har afprøvet dialogredskabet i et projekt. De inkluderede 36 patienter, der blev henvist til genoptræning i Københavns Kommune efter indlæggelse på Amager-Hvidovre Hospital. Gruppen fik vurderet deres sundhedskompetencer, og resultatet blev noteret i genoptræningsplanerne. De blev sammenlignet med en kontrolgruppe med 379 patienter, der ikke fik vurderet sundhedskompetencer under indlæggelsen. Begge grupper blev målt på, hvorvidt de kom i gang med deres planlagte genoptræningsforløb. Hvor der i kontrolgruppen var 16 procent, der aldrig opstartede i genoptræning, viser resultaterne en halvering af dette tal for deltagerne i projektet. Her var det kun otte procent af deltagerne, der fik vurderet deres sundhedskompetencer, der aldrig kom i gang med deres planlagte forløb. Det er meget lovende resultater, vurderer de to udviklingsfysioterapeuter. Selvom de er klar over, at det kun er baseret på en lille gruppe patienter og ikke undersøgt i et lodtrækningsforsøg.

“Det viser jo, at vi har fat i den lange ende, når vi kommer borgerne mere i møde og tilpasser vores tilgang i stedet for at behandle alle ens,” siger Jens Folke Sørensen.

Personalet oplever gevinster

De positive fund understøttes af interviews med medarbejdere fra hospital og kommune, fortæller Jens Folke Sørensen.

“Fysioterapeuterne på hospitalet siger, at dialogredskabet er overskueligt og nemt at bruge. Den viden, som redskabet afdækker, synes de er vigtig og relevant at dele. De oplever også, at redskabet hjælper dem med at spotte de patienter, der har svært ved at forstå sundhedsinformationer,” fortæller han.

Medarbejderne i kommunen er også begejstrede. De administrative medarbejdere, som har den første kontakt med borgerne, beskriver, at de er mere velforberedte til den første samtale med borgeren og mere vedholdende i forsøget på kontakt. De kommunale terapeuter fortæller, at det er nemmere for dem at tilpasse deres kommunikation til patientens behov. Desuden oplever de, at det er hurtigere at planlægge en passende opstart af forløbet sammen med patienten.

Interessen er stor

De to udviklingsterapeuter fortsætter arbejdet med afdækning af sundhedskompetencer. De er i gang med at udbrede kendskabet til dialogredskabet, og i foråret 2025 mødtes 80 fysio- og ergoterapeuter fra 23 kommuner og alle hospitaler i Region Hovedstaden til den første af to temadage om sundhedskompetencer. Derudover interviewer de patienter, så deres perspektiv og oplevelser også bliver belyst og kan inddrages i den fortsatte udvikling.

“Vi håber, at så mange som muligt vil bruge vores erfaringer. Redskabet er ikke kun for Region Hovedstaden, alle er velkomne til at bruge det og henvende sig til os, hvis de har spørgsmål”, afslutter Line Rokkedal Jønsson og Jens Folke Sørensen.