Stor succes med nyt tilbud til kvinder med efterfødselsgener

Allerede under opvarmningen skal de otte kvinder forsøge at ‘fange bækkenbunden’ på hver deres træningsmåtte. De træder et skridt frem på den ene fod og kniber efter bedste evne et par sekunder.

Der er sket en del, siden de var på efterfødselsholdet første gang for fem uger siden, hvor mange udelukkende var i stand til at lave et enkelt bækkenløft eller to. Nu deltager de fleste i en hel cirkeltræning, når ellers babyerne i midten af træningslokalet tillader det.

Holdet er en del af et nyt, gratis efterfødselstilbud, som fysioterapeuterne i Københavns Kommunes Center for Genoptræning Vanløse har stået for siden april 2025. Tilbuddet om genoptræning er så populært, at teamets fem fysioterapeuter fra årsskiftet har budt velkommen til fire nye fysioterapeutiske kolleger for at kunne nedbringe den månedlange venteliste.

Fysioterapeuterne i gynobs-teamet i Center for Genoptræning Vanløse har i mange år haft til opgave at varetage hele det urogynækologiske speciale i kommunen. De håndterer derfor alt fra problemer med afføring eller smerter ved samleje til prostatektomi og rejsningsproblemer, og de har taget sig af kvinder med alvorlige fødselsbristninger i grad tre eller fire, der kom fra hospitalet med en genoptræningsplan i hånden.

Men som noget nyt har kommunen nu også lavet et efterfødselsforløb for de mange kvinder, der for eksempel oplever inkontinens, bækkenbunds- og underlivssmerter eller vaginale gener som følge af en fødsel. To af teamets urogynækologiske fysioterapeuter, Signe Harpelunde og Bettina Juel, bruger nu halvdelen af deres tid på det nye tilbud, der – så vidt vides – er det første af sin slags på landsplan.

“Det her er et genoptræningsforløb, som vi virkelig har ventet på og længtes efter. Vores nye efterfødselstilbud er tænkt som en mere forebyggende indsats med fokus på fysisk aktivitet. Vi skal hjælpe borgerne tilbage til det niveau, som de er vant til, eller inspirere og vejlede dem til at få et mere fysisk aktivt liv,” siger Signe Harpelunde, der har været en del af kommunens gynobs-team i 17 år.

“Gennem tiden har vi set kvinder i genoptræningen på 65-70 år, som har levet med inkontinens, siden de fødte. Nu kan vi nu pludselig få lov til at hjælpe kvinderne, lige efter de har født deres barn, og derved forbedre deres livskvalitet i mange år fremover”, siger Signe Harpelunde.

Signe Harpelunde. Foto: Linda Johansen.

Ny rolle som visitatorer

Som en del af efterfødselstilbuddet inviteres alle kvinder til en indledende 15-minutters visitation over telefon med fokus på deres forløb og symptomer. Her taler de om, hvordan fysioterapeuterne kan hjælpe den enkelte kvinde med at komme tilbage til det liv, hun gerne vil have. Og den helt store overskrift i den sammenhæng er fysisk aktivitet.

For ofte har kvinderne flere problematikker i spil på en gang, og det har også den konsekvens, at en betydelig del af kvinderne ikke bevæger sig i det omfang, Sundhedsstyrelsen anbefaler. Det fortæller Bettina Juel.

“Er det hård mave, der driller, vejleder vi i, at det kan skyldes væskemangel. Hvis hun har smerter ved samleje, taler vi om amnings betydning for tørre slimhinder og efterfødselskroppen. Er det knibefunktionen, der fylder, henviser vi blandt andet til vores onlineforløb, så hun kan komme i gang med at træne sin bækkenbund allerede nu, mens hun venter på nærmere undersøgelse og eventuel holdtræning hos os,” siger Bettina Juel, der har arbejdet i Københavns Kommune i ti år.

Hvordan har I det med, at I nu skal visitere?

“Vi er jo slet ikke vant til rollen som visitator, så det har været noget, vi skulle finde en rytme i, men det fungerer rigtig godt at være inde over den del også. Det er utroligt, hvor langt vi kan nå på bare et kvarter,” siger Bettina Juel.

Bettina Juel. Foto: Linda Johansen.

I forbindelse med den nye visitationsopgave har det været vigtigt for fysioterapeuterne at skabe de bedste rammer for opgaveløsningen sammen. Helt konkret har fysioterapeuterne sat fælles sparringstid ind i deres kalendere, hvor de tager rundbordssamtaler om særligt udvalgte borgere, ligesom de drager fordel af hinandens forskellige styrker inden for specialet.

“Har jeg for eksempel en kvinde i røret med underlivssmerter, så ved jeg, at jeg altid kan drøfte sagen med Bettina, fordi hun er superdygtig til netop smerteproblematikker, mens andre kolleger for eksempel sender sår og gener i forhold til slimhinder min vej. På den måde løfter vi sammen,” siger Signe Harpelunde.

Ikke ‘bare sådan, det er’

Fysioterapeuterne forestillede sig, at den indledende visitation ville hjælpe dem med at sortere i henvendelser, fordi en del af kvinderne ikke ville have behov for mere end den korte vejledning og eventuel selvtræning og dermed ikke skulle i et forløb.

Men det viste sig hurtigt, at langt størstedelen – hvad enten de selv henvendte sig eller blev henvist af egen læge – havde et reelt behov for at blive behandlet af terapeuterne.

“Så sent som i dag talte jeg i telefon med en kvinde, der havde født sit første barn for to et halvt år siden og nu havde født igen. Hun havde dryppet siden sin første fødsel, uden at hun havde troet, at der var noget at gøre ved det. Vi kæmper stadig rigtig meget med et narrativ derude, der handler om, at det jo ‘bare er sådan, det er, når man har født et barn’,” siger Signe Harpelunde.

Bettina Juel nikker og supplerer:

“Vi er jo tit den første person, der har ordentlig tid til at høre på dem. De kommer med en kæmpe tragt fyldt med ting, der bliver kastet usorteret ud: Hvad er normalt? Hvad skal jeg leve med? Hvilke forandringer er der? Det er vores opgave at vejlede dem i, at rigtig mange af de problemer, der fylder, kan løses, hvis de bliver trygge ved at bevæge sig. Derfor er det også virkelig trygt, at vi kan henvise dem til onlinedelen af vores tilbud allerede under visitationen.”

Signe Harpelunde og Bettina Juel har udviklet det faglige indhold til otte onlinevideoer, som gravide og kvinder, der lige har født, kan tilgå via kommunens hjemmeside. Der er videoer med afspændings- og bækkenbundsøvelser, som de kan gå i gang med hjemme i stuen, mens de måske venter på videre behandling, og så har fysioterapeuterne også ladet mere følelsesmæssige temaer fylde i videoerne.

“Meningen med onlinedelen er også, at kvinderne kan få mere viden om for eksempel følelser efter en fødsel og forandringer i parforholdet og deres seksuelle liv. De får et sprog for at kunne tale om og tage hånd om de forandringer, de oplever, og de emner, der ellers kan være tabubelagte,” siger Bettina Juel.

Er det en fysioterapeutisk opgave?

“Ja, helt bestemt. For vi behandler hele kvinden, når hun kommer til os,” siger Bettina Juel.

Tilrettelæggelse af forløbet

Mens få forløb slutter efter visitationen, kommer andre i mål ved hjælp af den første individuelle undersøgelse og vejledningerne i onlinevideoerne. Rigtig mange har brug for at komme på et seksugers genoptræningshold, mens andre forløb strækker sig over længere tid. For på Center for Genoptræning Vanløse arbejder fysioterapeuterne med differentierede individuelle forløb ud fra den enkelte borgers behov og sundhedskompetencer.

“Vi plejer at sige, at vi ikke sætter en slutdato fra begyndelsen, men at det handler om, hvilke mål kvinden vil tilbage til, og hvordan hun kan komme til at forstå og forholde sig til sin egen krop igen,” siger Signe Harpelunde og giver et konkret eksempel fra samme dag:

En kollega har tidligere telefonvisiteret en kvinde, der skulle regulere sin afføring, sin væske og sin bækkenbund og sat hende i gang med online bækkenbundstræning og at “finde knibet”.

“I dag foretager jeg så en individuel undersøgelse med kvinden, hvor jeg tjekker op på, om det går den rette vej. Jeg laver en vaginalundersøgelse, hvilket er en fast del af undersøgelsen som urogynækologisk fysioterapeut. Nu har jeg sat hende på et efterfødselshold og vil følge op bagefter,” siger Signe Harpelunde.

Viden, der er til at stole på

Den fælles holdtræning, hvor otte kvinder træner sammen over seks uger med to af teamets fysioterapeuter, er bygget op om simple cirkeltræningsøvelser.

“Alle skal kunne være med. Vi er både meget optagede af, hvilken evidens der er for at træne med de forskellige øvelser efter en fødsel. Og så er vi optagede af, at vi kommer rundt om de mange forskellige problematikker, kvinderne har,” siger Signe Harpelunde.

Hver holdtræning har derfor et særligt tema som for eksempel tyngdegener, afføring, smerteproblematikker eller fastholdelse af nye vaner.

Til dagens holdtræning har fysioterapeuterne udvalgt et par øvelser, som holdet har afprøvet før. Fritstående diagonalløft, dead bug og dødløft hjælper for eksempel de deltagere, der har problemer med hofterne efter fødslen, mens der også er forberedt mavebøjningsøvelser til dem, der har delte mavemuskler mere end tre måneder efter deres fødsel.

“I begyndelsen kørte vi med løbende optag ligesom på vores sphincterruptur-hold, men vi kunne hurtigt mærke, at der var behov for lukkede efterfødselshold, så vi kunne rumme alle kvindernes forskellige udfordringer. Beslutningen har ikke bare været god for os som terapeuter, men i høj grad også for kvinderne, der ofte får et stærkt bånd og netværk på holdene,” siger Bettina Juel.

I holdsalen er de nået til afspænding. Kvinderne ligger på måtterne og trækker vejret langsomt ind og ud, mens fysioterapeuterne instruerer dem i at lave små bækkenvip som en slags lændemassage.

Næste gang er deres sjette og sidste fælles træningssession. På vej ud ad døren får de derfor til opgave at tænke over, hvordan de kan fastholde de nye, gode træningsvaner på lang sigt. Det er nøglen til forbedret livskvalitet med en efterfødselskrop.