Vi skal have mere fokus på patienter med benamputation

Hvert år får omkring 1300 mennesker i Danmark amputeret et ben, oftest som følge af komplikationer til sygdomme som åreforkalkning og diabetes. Patientgruppen har en høj dødelighed, idet knap halvdelen dør inden for det første år efter amputationen. At få amputeret sit ben påvirker alle aspekter af livet, og patienterne har komplekse behov for både rehabilitering og palliation. Sundhedsstyrelsen har derfor fastlagt, at rehabilitering af denne patientgruppe er en specialistopgave. Alligevel varetages rehabiliteringen i kommunerne ofte af fysioterapeuter, der ikke så tit møder patienter med benamputation.

“Det er virkelig vigtigt, at vi får sat fokus på denne patientgruppe. Det er patienter, der er meget udsatte. De er ofte alvorligt syge, og så er det en voldsom og livsomvæltende behandling at få amputeret sit ben,” siger Inger Mechlenburg, der er fysioterapeut og professor ved Aarhus Universitetshospital.

Stor ulighed i behandlingen

I 2021 lavede Videnscenter for Rehabilitering og Palliation, REHPA, en kortlægning af rehabiliteringstilbuddet til personer, der får amputeret et ben i Danmark. De fandt, at der både er social ulighed i behandlingen og stor variation i kommunernes tilbud. Cirka hver tredje kommune har ikke fysioterapeuter med specialistkompetencer indenfor området. Der er også stor forskel på, hvor lang tid der går fra amputation, til første protese udleveres (proteseforsyning). Opgørelsen viser, at patienterne hurtigere får en protese i de store kommuner, end i de små.

Små kommuner er mest udsatte

Rapporten peger også på, at det er en lille patientgruppe, og at der derfor kan mangle viden og erfaring i kommunerne. Særligt de små kommuner kan være udsatte. Det bekræfter Jan Overgaard, der er udviklingsterapeut i Lolland Kommune og ph.d.-studerende:

“Hvis man er fysioterapeut i en lille kommune, så kan der gå lang tid mellem, at man møder en borger, der har fået amputeret et ben. Det er nogle patienter med ret svære problemstillinger, så det kan virkelig være en stor udfordring for den enkelte fysioterapeut. Vi risikerer, at der er borgere, der ikke opnår deres optimale funktionsniveau, hvis fysioterapeuten ikke har kompetencerne til at give den korrekte træning og protese,” fortæller han.

Ulighed i behandlingen kan for eksempel komme til udtryk, hvis fysioterapeuten ikke har kendskab til muligheden for elektroniske knæ (mikroprocessorknæ). Derfor får borgeren et mekanisk knæ, selvom de elektroniske er stærkt anbefalet i den nationale, kliniske retningslinje. Det kan få den konsekvens, at borgerens funktions- og aktivitetsniveau bliver lavere.

Illustration: Rasmus Juul.

Database skal forbedre rehabiliteringen

Jan Overgaard er en af initiativtagerne til en kommunal database, ProAmp, der skal styrke kvaliteten af rehabiliteringen for mennesker, der har fået en benamputation. Bag initiativet står en gruppe forskere og klinikere, som systematisk vil indsamle viden om den fysioterapeutiske indsats på tværs af landet. Målet er at sikre mere ensartede tilbud til denne udsatte patientgruppe.

“Patienter med benamputation er ofte blandt de mest skrøbelige, og de kan have enorm gavn af en målrettet rehabilitering. Men vi ved, at tilbuddene varierer meget fra kommune til kommune. Derfor er det vigtigt at få viden om kvaliteten, så vi i fællesskab kan løfte indsatsen,” siger Inger Mechlenburg, der også er en af initiativtagerne til databasen.

ProAmp er ifølge forskerne den første kommunale database med et rent fysioterapeutfagligt fokus.

“Vi vil finde ud af, om der er plads til forbedringer i den fysioterapeutiske indsats i kommunerne. Hvilke forbedringer er der særligt behov for? Og ikke mindst, hvor er tilbuddene rigtig gode? Så vi kan lære af de steder,” siger Inger Mechlenburg.

Databasen blev opstartet i 2021, og indtil videre deltager 30 kommuner med data fra (i skrivende stund) 352 borgere. En styregruppe står for alt det administrative, og fysioterapeuterne i de deltagende kommuner indsamler og indtaster data.

“Det er unikt, at databasen er kommunal og fokuserer på fysioterapi. Vi håber, at endnu flere kommuner vil tilslutte sig, så vi kan skabe et solidt grundlag for at forbedre og ensarte rehabiliteringen,” siger Inger Mechlenburg.

Det kræver ikke ekstra tid eller penge

Styregruppen vil gerne have alle danske kommuner med. De har en klar opfordring:

“Vi håber, at kommunale fysioterapeuter, der arbejder med patientgruppen, henvender sig og melder deres kommune til. De får hjælp til at komme i gang og bliver klædt på til indtastningen, som ikke tager meget ekstra tid. Der er ikke noget stort bureaukrati i det, for det er fysioterapeuterne selv, der varetager opgaven i kommunen, så lederen behøver egentlig bare være med på ideen. De behøver ikke finde tid eller penge til nye opgaver. Og vi leverer manualer til test og dataindsamling,” fortæller Jan Overgaard.

Dermed er det også en oplagt mulighed for at systematisere rehabiliteringsforløbene. Hvis man tilmelder sig, får man støtte til at komme i gang med at teste kontinuerligt, og det er med til at løfte genoptræningens kvalitet og retning.

“Borgerne er faktisk glade for at blive testet og vil gerne vide, hvordan de klarer sig. Scorer de for eksempel lavt i to minutters gangtest, så skal der sættes ind med mere konditionstræning. På den måde bruger man testresultaterne aktivt i planlægningen af træningen,” siger Jan Overgaard.

Derudover får man mulighed for at følge data fra sin egen kommune, og der bliver lavet årsrapporter til alle deltagende kommuner.

“Vi indsamler en bred vifte af data. Det gælder blandt andet borgernes livskvalitet, funktionsevne, proteseforsyning, gangtest og så videre. Og hvis vi får alle kommuner med i databasen, sikrer vi, at målinger og måletidspunkter er ens nationalt. Det vil give os et unikt indblik i denne patientgruppes rehabilitering,” siger Jan Overgaard.