Rygkirurgi og rehabilitering – tid til et opgør med regimer?
FORSKNING // Rehabilitering efter rygoperation kræver, at fysioterapeuter tager udgangspunkt i den enkelte patients behov.
Danmark har en af de højeste forekomster af rygsmerter i verden.1 Lænderygsmerter er den hyppigste årsag til dårlig livskvalitet, udgør 20 % af det samlede årlige sygefravær og koster samfundet mere end 12 milliarder kroner om året.2,3 Der er som oftest ikke en specifik årsag til lænderygsmerterne, men dårligt helbred samt fysisk og psykisk stress er velkendte risikofaktorer.4