
Bland jer i morfinforbruget

Forestil dig, at du har taget stærkt smertestillende i 15 år på grund af dine rygsmerter og så finder ud af, at pillerne kun har gjort det hele værre. Det er situationen for mange af de patienter, der tager opioider for kroniske smerter. Det fortalte fysioterapeuterne Stine Aalkjær Clausen og Heidi Guldberg Blæsbjerg ved Fagkongressen.
“Disse patienter har ofte et langt forløb ved fysioterapeuter, og de er typisk glade for deres fysioterapeut. Vi har derfor som faggruppe en unik mulighed for at skubbe til patienterne, så de får mod på at trappe ud af medicinen. Så fysioterapeuter skal turde spørge mere ind til patienternes brug af smertestillende medicin.” Sådan lyder opfordringen fra Stine Aalkjær Clausen og Heidi Guldberg Blæsbjerg, der har dykket ned i emnet i forbindelse med deres smertemaster-uddannelse.
Opioider skal ikke bruges i behandlingen af kroniske smerter
Der er bred enighed om, at mennesker med kroniske smerter ikke skal behandles med opioider. Sådan lyder anbefalingen både internationalt, fra Sundhedsstyrelsen og i Vælg Klogt-kampagnen. Hvis der i et akutforløb startes en behandling med opioider, så skal der samtidig laves en plan for udtrapning. Den klare anbefaling imod opioider skyldes, at den smertelindrende effekt er kortvarig, og medicinen skaber afhængighed og har mange bivirkninger. Alligevel er der stadig mange, der får opioider. I 2023 var der 400.000 mennesker, der indløste en recept.
“Det vi ved fra studier er, at der er 11 gange så høj forekomst af folk på overførselsindkomst blandt dem, der har et vedvarende forbrug af opioider. Vi ved også, at det kan føre til ufuldstændig rehabilitering, og at det kan være sværere at vende tilbage til arbejdsmarkedet for de her mennesker,” fortalte Heidi Guldberg Blæsbjerg.
De typiske abstinenser
Mennesker i behandling med opioider oplever ofte abstinenser, også selv om de ikke er i udtrapning.
Første tegn på abstinenser er smerter. Andre symptomer kan være koncentrationsbesvær, humørsvingninger, søvnproblemer, angst, nedsat energi, hovedpine, hjertebanken, feber og influenzalignende symptomer.
Når patienter er trappet ud af medicinen, forsvinder abstinenserne efter nogle uger.
Patienterne får det bedre ved at trappe ud
Det er heldigvis muligt at komme ud af sit forbrug, på trods af afhængighed, og de fleste får det bedre af det.
“Forskning viser, at 80 procent får det bedre og har færre smerter, efter de er trappet ud af deres opioidforbrug. Så er der 15 procent, der ikke oplever en væsentlig ændring, og kun en lille gruppe på cirka fem procent får det værre,” fortalte Heidi Guldberg Blæsbjerg.
Men det er ikke en nem opgave at stoppe med opioider, og udtrapningen kræver typisk hjælp fra f.eks. en læge eller sygeplejerske. Der er desværre mange patienter, der ikke får den rette hjælp.
Fik medicin for rygsmerter
“Selvom det er gået den rigtige vej med opioidforbruget i Danmark siden 2016, så sidder der stadigvæk mennesker derude med et langvarigt forbrug af opioider på grund af kroniske smerter. De er ofte blevet startet op i en anden tid, hvor vi ikke vidste så meget om emnet. De patienter skal vi hjælpe, og derfor ville vi undersøge, hvad de har at sige om emnet,” sagde Stine Aalkjær Clausen. Hun har sammen med Heidi Guldberg Blæsbjerg og sygeplejerske Mette Dalsgård Bergmann undersøgt patienternes møde med sundhedssystemet i projektet ‘Hvem hjælper mig?’. I projektet interviewede de ti patienter, der har taget opioider i mange år og har fået hjælp til at trappe ud af deres forbrug i Smerteklinikken på Regionshospitalet Silkeborg.
“Patienterne var tilfældigt fundet i klinikken, men det viste sig, at syv ud af ti havde startet deres medicinforbrug på grund af ondt i ryggen. De havde i gennemsnit taget medicinen i 15 år. Den, der havde taget det i kortest tid, var en ung fyr, som havde fået det i to år. Den, der havde taget opioider i længst tid, var en kvinde, der havde indtaget opioider i hele 44 år, inden hun fik hjælp til at trappe ud,” fortalte Stine Aalkjær Clausen.
Fysioterapeuter kan skubbe til patienterne
Det var tilfældigt, hvad der var gjorde, at deltagerne kom i gang med udtrapning. Flere havde fået en ny og yngre læge, som tog fat om problemet. Én deltager oplevede, at vedkommendes kiropraktor satte spørgsmålstegn ved medicinforbruget. Andre fortalte om familiemedlemmer, der satte foden ned og sagde, at nu skulle der ske noget.
Deltagerne i projektet efterlyste generelt et tidligere fokus på udtrapning, og derfor kan fysioterapeuter, som ofte ser patienterne i længere tid, spille en større rolle på området.
“Ni ud af ti af dem, vi talte med, havde et langvarigt forløb hos en fysioterapeut, og de var alle sammen rigtig glade for vedkommende,” udtaler Stine Aalkjær Clausen.
Derfor er oplægsholdernes klare opfordring til fysioterapeuter, der ser mennesker med kroniske smerter, at spørge ind til patienternes brug af smertestillende medicin.
“I skal turde tage snakken om virkning, bivirkninger og afhængighed. Det er som udgangspunkt ikke os, der skal hjælpe patienterne med selve udtrapningen, da det kræver et stort medicinkendskab. Men vi har som faggruppe en unik mulighed for at skubbe på og motivere til udtrapning,” siger Heidi Guldberg Blæsbjerg.
Hvad er opioider?
Opioider er stærk smertestillende medicin. Det er en gruppe af stoffer, som udvindes af opiumsvalmuen, og som overordnet virker ved at nedsætte smertefølelsen i hjernen. De mest kendte er morfin og contalgin/malfin samt morfinlignende stoffer såsom oxynorm, tramadol og kodein.
Tolerans
Kroppen vænner sig hurtigt til opioider. Derfor skal man allerede efter få dages brug have stadig større doser for at opnå samme virkning. En person, der er vant til opioider, vil kunne tåle store doser, mens de samme doser vil være dødelige for en person, der ikke er vant til stoffet.
Afhængighed
Alle opioider har bivirkninger og kan forårsage afhængighed. Man bør derfor ikke bruge opioider som fast smertebehandling. Afhængighed er dog sjældent et problem ved brug i enkeltdoser eller indtagelse over en kort periode.
Bivirkninger
Udover risiko for afhængighed er der flere bivirkninger ved opioider, herunder risiko for kvalme, madlede, forstoppelse og manglende evne til at tisse samt sløvhed og øget søvntrang. Ældre kan blive forvirrede og konfuse af opioider og tåler generelt mindre doser end yngre personer.
‘Vælg Klogt’-anbefaling
“Undgå at opstarte behandling med opioider uden en klar behandlingsplan, som beskriver mål, forventet varighed og plan for opfølgning.”
Kilde: Sundhed.dk
Guide: Sådan spørger du ind til din patient med langvarigt opioidforbrug
Hvad er forbruget? Spørg ind til din patients forbrug af smertestillende medicin.
Hvilke bivirkninger oplever de? Hvilke virkninger og bivirkninger oplever patienten? Er der tegn på afhængighed, f.eks. i form af abstinenser?
Undgå at skabe skyld og skam. Patienterne er ikke misbrugere, og de er uden skyld. De fik ordineret en behandling, som man nu ved skader mere, end den gavner.
Del din viden. Fortæl, at man fraråder opioider til behandling af kroniske smerter, fordi der ikke er effekt på lang sigt. Derudover skaber de afhængighed, og der er mange bivirkninger.
Er der en plan for udtrapning? Hvis din patient tager opioider efter et kirurgisk indgreb, så spørg, om der er lavet en plan for udtrapning.
Kontakt patientens læge. Udtrapning af stærk smertestillende medicin skal ske gradvist og i samarbejde med en læge. Du kan tilbyde at kontakte patientens læge og foreslå, at de to tager en snak om udtrapning.
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.