Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Bland jer i morfinforbruget

Patienter med kroniske smerter har ikke gavn af at tage opioider. Alligevel er mange fanget i et langvarigt forbrug. Fysioterapeuter kan hjælpe med at opspore og motivere patienterne til udtrapning.
Stine Aalkjær Clausen og Heidi Guldberg Blæsbjerg opfordrede de fremmødte fysioterapeuter, der ser mennesker med kroniske smerter, til at spørge ind til patienternes brug af smertestillende medicin. Foto: Carsten Bundgaard.

Forestil dig, at du har taget stærkt smertestillende i 15 år på grund af dine rygsmerter og så finder ud af, at pillerne kun har gjort det hele værre. Det er situationen for mange af de patienter, der tager opioider for kroniske smerter. Det fortalte fysioterapeuterne Stine Aalkjær Clausen og Heidi Guldberg Blæsbjerg ved Fagkongressen.

“Disse patienter har ofte et langt forløb ved fysioterapeuter, og de er typisk glade for deres fysioterapeut. Vi har derfor som faggruppe en unik mulighed for at skubbe til patienterne, så de får mod på at trappe ud af medicinen. Så fysioterapeuter skal turde spørge mere ind til patienternes brug af smertestillende medicin.” Sådan lyder opfordringen fra Stine Aalkjær Clausen og Heidi Guldberg Blæsbjerg, der har dykket ned i emnet i forbindelse med deres smertemaster-uddannelse.

Opioider skal ikke bruges i behandlingen af kroniske smerter

Der er bred enighed om, at mennesker med kroniske smerter ikke skal behandles med opioider. Sådan lyder anbefalingen både internationalt, fra Sundhedsstyrelsen og i Vælg Klogt-kampagnen. Hvis der i et akutforløb startes en behandling med opioider, så skal der samtidig laves en plan for udtrapning. Den klare anbefaling imod opioider skyldes, at den smertelindrende effekt er kortvarig, og medicinen skaber afhængighed og har mange bivirkninger. Alligevel er der stadig mange, der får opioider. I 2023 var der 400.000 mennesker, der indløste en recept.

“Det vi ved fra studier er, at der er 11 gange så høj forekomst af folk på overførselsindkomst blandt dem, der har et vedvarende forbrug af opioider. Vi ved også, at det kan føre til ufuldstændig rehabilitering, og at det kan være sværere at vende tilbage til arbejdsmarkedet for de her mennesker,” fortalte Heidi Guldberg Blæsbjerg.

Patienterne får det bedre ved at trappe ud

Det er heldigvis muligt at komme ud af sit forbrug, på trods af afhængighed, og de fleste får det bedre af det.

“Forskning viser, at 80 procent får det bedre og har færre smerter, efter de er trappet ud af deres opioidforbrug. Så er der 15 procent, der ikke oplever en væsentlig ændring, og kun en lille gruppe på cirka fem procent får det værre,” fortalte Heidi Guldberg Blæsbjerg.

Men det er ikke en nem opgave at stoppe med opioider, og udtrapningen kræver typisk hjælp fra f.eks. en læge eller sygeplejerske. Der er desværre mange patienter, der ikke får den rette hjælp.

Fik medicin for rygsmerter

“Selvom det er gået den rigtige vej med opioidforbruget i Danmark siden 2016, så sidder der stadigvæk mennesker derude med et langvarigt forbrug af opioider på grund af kroniske smerter. De er ofte blevet startet op i en anden tid, hvor vi ikke vidste så meget om emnet. De patienter skal vi hjælpe, og derfor ville vi undersøge, hvad de har at sige om emnet,” sagde Stine Aalkjær Clausen. Hun har sammen med Heidi Guldberg Blæsbjerg og sygeplejerske Mette Dalsgård Bergmann undersøgt patienternes møde med sundhedssystemet i projektet ‘Hvem hjælper mig?’. I projektet interviewede de ti patienter, der har taget opioider i mange år og har fået hjælp til at trappe ud af deres forbrug i Smerteklinikken på Regionshospitalet Silkeborg.

“Patienterne var tilfældigt fundet i klinikken, men det viste sig, at syv ud af ti havde startet deres medicinforbrug på grund af ondt i ryggen. De havde i gennemsnit taget medicinen i 15 år. Den, der havde taget det i kortest tid, var en ung fyr, som havde fået det i to år. Den, der havde taget opioider i længst tid, var en kvinde, der havde indtaget opioider i hele 44 år, inden hun fik hjælp til at trappe ud,” fortalte Stine Aalkjær Clausen.

Fysioterapeuter kan skubbe til patienterne

Det var tilfældigt, hvad der var gjorde, at deltagerne kom i gang med udtrapning. Flere havde fået en ny og yngre læge, som tog fat om problemet. Én deltager oplevede, at vedkommendes kiropraktor satte spørgsmålstegn ved medicinforbruget. Andre fortalte om familiemedlemmer, der satte foden ned og sagde, at nu skulle der ske noget.

Deltagerne i projektet efterlyste generelt et tidligere fokus på udtrapning, og derfor kan fysioterapeuter, som ofte ser patienterne i længere tid, spille en større rolle på området.

“Ni ud af ti af dem, vi talte med, havde et langvarigt forløb hos en fysioterapeut, og de var alle sammen rigtig glade for vedkommende,” udtaler Stine Aalkjær Clausen.

Derfor er oplægsholdernes klare opfordring til fysioterapeuter, der ser mennesker med kroniske smerter, at spørge ind til patienternes brug af smertestillende medicin.

“I skal turde tage snakken om virkning, bivirkninger og afhængighed. Det er som udgangspunkt ikke os, der skal hjælpe patienterne med selve udtrapningen, da det kræver et stort medicinkendskab. Men vi har som faggruppe en unik mulighed for at skubbe på og motivere til udtrapning,” siger Heidi Guldberg Blæsbjerg.