Prisen går til den venlige forsker

Selv om interviewet med Thomas Bandholm foregår over en grynet Teams-forbindelse, skinner det tydeligt igennem, at han er et imødekommende og venligt menneske. Det skal ikke misforstås som, at han dribler uden om emner, der kan være konfliktfyldte og udfordrende. Men han svarer med lige dele optimistisk entusiasme på spørgsmål om både de projekter, der har medført kritik, og dem, han er blevet hyldet for. Til sidstnævnte hører kulturfællesskabet ELIS, der priser et af Thomas Bandholms egne karaktertræk, venlighed.

ELIS står for Excellence and Kindness in Research Training, og det såkaldte kulturfællesskab har netop fejret ét års fødselsdag. Sammen med professor Julie Midtgaard Klausen fra Københavns Universitet og professor Michael Skovdal Rathleff fra Aalborg Universitet tog Thomas Bandholm initiativet til ELIS for at skabe en – tiltrængt – sundere kultur i forskningsmiljøerne.

“Forskningsverdenen har karakter af at være en high-performance-kultur, der nogle gange tiltrækker mennesker, der, når de skal stave til ‘os’, skriver ‘MIG’. Det kan være et godt brændstof at være ego-drevet, men hvis man ikke er bevidst om, at forskning fungerer bedst, når man dyrker kollektivets intelligens i stedet for at lade alt handle om at fremme ens egne meritter, så bliver det rigtig svært at skabe en god kultur og et godt arbejdsmiljø,” siger Thomas Bandholm. Hans arbejde med at skabe et forskningsmiljø med større fokus på venlighed og excellence nævnes i indstillingen af ham til Danske Fysioterapeuters Pris, som han modtog under stående klapsalver på foreningens fagkongres i marts.

Venlighed skal forhindre flugt

ELIS henvender sig især til unge forskere, og målet er, at den næste generation af forskningsledere skal have redskaber til at skabe sundere vilkår for unge forskere, så de ikke flygter fra forskningsinstitutionerne.

“Dansk Magisterforenings seneste opgørelse over ph.d.-studerende i Danmark viser, at der er rigtig mange, der overvejer at stoppe deres forløb, fordi de oplever fravær af vejledning og føler sig alene. Samtidig bliver unge forskere ansat i midlertidige stillinger i en periode af deres liv, hvor de stifter familie. Hvis de samtidig oplever en hierarkisk kultur, der ikke er særlig rar at færdes i, er der stor sandsynlighed for, at vi mister dem til industrien, der sandsynligvis kan tilbyde noget bedre på mindst et af parametrene,” siger Thomas Bandholm.

Ideen til ELIS udsprang blandt andet af hans egne erfaringer som underviser. Studerende og kursister på de forløb, som han – ofte sammen med andre undervisere – var med til at tilrettelægge, fik gennemgående en meget positiv feedback særligt på to punkter.

“Niveauet var højt, og stemning var rigtig, rigtig god. De oplevede, at vi undervisere f.eks. gjorde meget ud af at understrege, at det var ok at stille spørgsmål, hvis der var noget, man ikke forstod. Vi signalerede, at undervisningslokalet skulle være et rart sted at være,” forklarer Thomas Bandholm.

Der lå ingen forkromede pædagogiske strategier bag undervisningsformen, men snarere nogle overvejelser om at kommunikere præmisserne for undervisningsforløbene klart ud fra start.

“Vi gjorde ikke noget, som andre ikke kunne gøre, men vi var bare meget tydelige om den kultur, vi ønskede på forløbene: Vi er her i rummet for at hjælpe hinanden,” forklarer han.

Sammen med de øvrige initiativtagere har han holdt foredrag om ideerne bag ELIS. HR på Københavns Universitet og en række forskningsgrupper fra forskellige fakulteter er blandt dem, der har været nysgerrige på emnet og gerne vil sætte det på dagsordenen.

Opgør med forforståelsen

Mens ELIS i det store hele er blevet positivt taget imod, har andre af Bandholms gerninger fået en mere kølig modtagelse. For fem år siden satte han, sammen med blandt andre forskningsfysioterapeut Troels Mark-Christensen, et forskningsprojekt i gang, der skulle afdække, om træning før og efter hofte- og knæalloplastik havde nogen effekt. Resultaterne blev offentliggjort for nylig.

“Vi undersøgte, om genoptræning har nogen betydning for, hvor godt man kommer sig efter operation. Desuden om det betyder noget, at det er en fysioterapeut, der overværer, at træningen bliver udført korrekt. Det viste sig, at dem, der fik genoptræning, ikke kom sig bedre end dem, der skulle klare sig selv. Desuden havde typen af træning eller leveringsform (papir eller tele-løsning) heller ikke betydning for effekten,” siger Thomas Bandholm.

Han erkender, at resultaterne var en stor mundfuld at sluge for hans egen forforståelse af værdien af genoptræningen. Og som det ofte sker, når nogen piller ved en vedtaget sandhed, blev forskningsresultaterne mødt med skepsis. Flere videnskabelige tidsskrifter sendte det første udkast til en videnskabelig artikel retur med begrundelser, der, ifølge Thomas Bandholm, til dels bundede i, at resultaterne ikke harmonerede med fagets forforståelse.

“Kommentarerne handlede om, at vi ikke havde valgt de rigtige træningsøvelser, ikke havde trænet intensivt nok, eller at de patienter, der ikke modtog genoptræning, nok havde trænet på egen hånd,” siger Thomas Bandholm.

Han kan fuldt ud stå inde for undersøgelsens validitet, men accepterer, at andre har en anden holdning.

“Jeg oplever det som en helt relevant videnskabelig diskussion, men samtidig er det som udgangspunkt svært at skulle acceptere, at noget, vi troede var sikker viden, ikke viser sig at være så sikkert alligevel.”

Selv om resultaterne i yderste konsekvens sætter spørgsmålstegn ved genoptræning i forbindelse med knæ- og hoftealloplastik, mener Thomas Bandholm ikke, at fysioterapeuter er kørt ud på et sidespor i behandlingen af patientgruppen.

“Det kan lige såvel tænkes, at man får øjnene op for at bruge ressourcerne mere strategisk. Det er ikke sikkert, at klassisk genoptræning skal være for alle, men at der måske er en gruppe patienter med kroniske sygdomme og/eller lavt funktionsniveau, som har behov for mere og anden genoptræning end gennemsnitspatienten,” siger han.

Med Danske Fysioterapeuters Pris følger 50.000 kroner. Prismodtageren har endnu
ikke besluttet, hvad pengene skal gå til. For ham har anerkendelsen størst betydning.
Foto: Linda Johansen.

Fokus på knæartrose og motion

I øjeblikket har Thomas Bandholm opmærksomheden rettet mod brugen af konditionstræning for muskuloskeletale problemstillinger. Derudover er han optaget af et projekt, som undersøger, hvordan man kan promovere fysisk aktivitet på sygehusene.

“Når en patient bliver indlagt akut med en medicinsk eller kirurgisk problemstilling, vil fokus være på at redde liv og ikke så meget på at promovere fysisk aktivitet under og efter indlæggelsen. Det arbejder vi systematisk på at gøre til en ting i samarbejde med en række andre gode folk på området og Netværk for det Fysisk Aktive Hospital.

Med Danske Fysioterapeuters Pris følger 50.000 kroner. Prismodtageren har endnu ikke besluttet, hvad pengene skal gå til. For ham har anerkendelsen størst betydning.

“Jeg elsker forskningsverdenen og har altid interesseret mig for at undervise, men jeg har aldrig gået op i priser. Jeg er vokset op i en lille by i Odsherred i en familie uden akademiske traditioner og er på den baggrund en mønsterbryder. Med det udgangspunkt betyder anerkendelsen ekstra meget,” siger han.