Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi
Selskabets formål
Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi har til formål at danne organisatorisk ramme om de neurofysioterapifaglige miljøer i og udenfor Danmark. DSNF ønsker at bidrage til, at realisere visionen om specialiseret og evidensbaseret fysioterapi. Selskabet arbejder for at skabe netværk og vidensdeling mellem neurofysioterapeuter i praksis og forskning.
Om selskabet
I Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi arbejder vi for, at skabe netværk og vidensdeling mellem neurofysioterapeuter i Danmark.
Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi har 810 medlemmer indenfor alle sektorer (kommunalt ansatte, regionalt ansatte, privatpraktiserende).
Selskabets bestyrelse er så vidt muligt geografisk og sektorielt sammensat således at neurofysioterapien er bredt repræsenteret. I bestyrelsen er der undergrupper som er ansvarlige for både kurser/faglig udvikling, kommunikation, specialisering og høringssvar. Derudover er der ad hoc opgaver, som fordeles i bestyrelsen eller via medlemsudpegning.
Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi er medlem af International Neurological Physiotherapy Association (INPA) og har et tæt samarbejde med det engelske neurofysioterapi selskab (ACPIN).
Se mere på www.neurofysioterapi.dk
Faglige medlemsfordele
Årligt afholdes temaaftener, temadage og kurser til fordelagtige priser for selskabets medlemmer. Årligt får alle medlemmer tilbudt en gratis temadag ifm. selskabets generalforsamling.
Som noget nyt (2021) er vi i DSNF begyndt at afholde online webinarer, som medlemmerne kan tilgå gratis.
Ydermere bidrager DSNF med høringssvar til forskellige interesseorganisationer og ministerier. Selskabet orienterer medlemmerne via nyhedsbreve om aktiviteter og tiltag.
Citat fra medlem:
”Tak for jeres dedikation til specialet – spændende at deltage i jeres arrangementer. Meget inspirerende oplæg og tilgængeligheden i dem.”
Tilmeld dig selskabets nyhedsbrev
Se selskabets temaaftener og kurser
Bliv en del af det faglige fællesskab
Meld dig ind i Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi. Er du også medlem af Danske Fysioterapeuter, får du medlemskabet af det faglige selskab til en reduceret pris.
Nedenstående priser er gældende for 2026.
Priser og indmeldelse for medlemmer af Danske Fysioterapeuter
- 300 kr. om året for almindeligt medlemskab
- 0 kr. om året for studerende
Meld dig ind via selvbetjeningen på fysio.dk (kræver log ind)
Priser og indmeldelse for andre
- 600 kr. om året for almindeligt medlemskab
- 50 kr. om året for studerende
Meld dig ind her, hvis du ikke er medlem af Danske Fysioterapeuter