Årets jubilæumsarrangementer

Over 1200 medlemmer deltog i Danske Fysioterapeuters jubilæumsfester. Her var der bobler og buffet, oplæg om motivation og fysioterapiens historie, og selvfølgelig musik og bevægelse.

Høj solskin, bobler i glassene og massevis af glade fysioterapeuter. Sådan så det ud, da Danske Fysioterapeuter i løbet af maj måned fejrede sit 100 års jubilæum i Aalborg, Silkeborg, Fredericia, Næsted og København. Mere end 1200 medlemmer havde taget imod tilbuddet om at deltage i festlighederne.

De blev taget med på en rejse tilbage i fysioterapiens historie, da Kurt Jacobsen, der er historiker og professor ved CBS, fortalte hvordan massage og sygegymnastik har udviklet sig fra at være et fag for enlige frøkener til nutidens moderne fysioterapi.

Efterfølgende opførte Boom Music et stykke musik skrevet specielt til fysioterapeuter og satte på effektiv vis salen i bevægelse, inden der blev budt på buffet.

Forsker og human biolog Chris MacDonald, der er kendt for at kunne motivere mennesker til en sundere livsstil, rundede arrangementet af ved at give sit bud på, hvordan fysioterapeuter de næste 100 år fortsat kan holde mennesker i bevægelse. 

At dømme efter den højlydt snak ved buffeten og de mange grin under oplæggene, var der tale om fem vellykkede jubilæumsarrangementer.

Se fotos fra festerne

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Nordjylland

 

Del eller udskriv artiklen