Fagbladet som flagskib

I mere end 100 år har tidsskriftet været den vigtigste kilde til information fra foreningen til medlemmerne. Det var her, massøser og fysioterapeuter fandt ledige job og relevante kurser og kunne læse om fagets udvikling. Men den digitale udvikling har ændret på fagbladets rolle som foreningens flagskib.

Dansk Massage- og Sygegymnastik Forening blev etableret i 1909 og udgav fra starten et medlemstidsskrift. Ud over meddelelser fra formand og foreningen, kunne man bl.a. finde artikler med titler som: ”Gymnastikbehandlingen ved de organiske nervesygdomme” og ”Henrik Kellgreen og hans manuelle behandlingsmetoder”.

De fleste artikler var skrevet af læger, og ofte byggede artiklerne på lægers foredrag. Massør Anna Thomsen var såvel formand for foreningen som redaktør af tidsskriftet.

I 1918 blev Dansk Massage- og Sygegymnastik Forening lagt sammen med Danske Sygegymnaster og Teilmanns Sygegymnaster. Den nye forening fik navnet Den almindelige danske Massageforening og udgav sit første tidsskrift i januar 1919.

Tidsskrifterne fra 1920-1952

De første redaktører var lægerne Erik Faber og H.P. Lund, der tillige var formænd for foreningen. Siden blev formand og massøse Marie Møller ansvarshavende redaktør.

Fra starten udkom tidsskriftet fire gange om året. Men i 1920 blev frekvensen sat op til ni årlige numre og i 1921 til 12, nu med en fast faglig redaktør ved roret.

Tidsskriftet var foreningens eneste talerør og indeholdt mange korte meddelelser, eksempelvis om kurser og kampen for at skaffe bedre løn- og ansættelsesforhold.

Navnestoffet var tillige højt prioriteret. Det var i tidsskriftet man kunne finde navne på de nyuddannede massøser og læse nekrologer.

De faglige artikler stammede primært fra danske og nordiske lægetidsskrifter. I 1925 bragtes eksempelvis artiklerne: ”Lyset som ernæringsfysiologisk Faktor” af professor Erik Widmar og ”Ischias, et studium af 200 tilfælde” af læge Hans Jansen.

Nyt navn og nye tider

I 1952 begyndte Den almindelige danske Massageforening at bruge betegnelsen fysioterapeut i stedet for massøse, og i forbindelse med repræsentantskabet i 1953 blev foreningens navn ændret til Danske Fysioterapeuter. Ved samme lejlighed fik tidsskriftet nyt navn: Tidsskrift for Danske Fysioterapeuter.

Det nye tidsskrift bragte fortsat foreningsstof, faglige artikler og i stadig større omfang stillingsannoncer. Op igennem 1960’erne og 1970’erne blev sundhedsvæsenet udbygget, og efterspørgslen på fysioterapeuter voksede.

Fra 1975 blev udgivelsesfrekvensen på tidsskriftet sat i vejret fra 12 til 23 numre, og i hvert blad var der i gennemsnit 45-50 stillingsannoncer.

Det var samtidig ungdomsoprørets og fagkritikkens årti. Op gennem 1970’erne gik bølgerne højt i debatspalterne, hvor formanden og hovedbestyrelsen blev skældt ud. Der blev stillet spørgsmålstegn ved foreningens virke, og agiteret for at fysioterapeuter skulle indtage nye og meres samfundsnyttige roller. Alt imens foreningen valgte at ansætte den første journalist som redaktør af tidsskriftet.

Fysioterapeuten og den digitale udvikling

I begyndelsen af 1990’erne fik tidsskriftet en lillesøster, Nyt om Forskning. Den nye udgivelse, der udkom to gange om året og blev sendt ud sammen med Tidsskrift for Danske Fysioterapeuter, var tænkt som en rugekasse, der skulle stimulere fysioterapeuter til at forske.

I 2001 ændrede tidsskriftet navn til Fysioterapeuten, samtidig med at foreningen lancerede hjemmesiden fysio.dk.

Her kunne medlemmerne læse faglige og fagpolitiske nyheder, debattere aktuelle problemstillinger og sende E-kort til venner og kollegaer.

I 2002 fik de også mulighed for at læse en digital udgave af Fysioterapeuten, så der var direkte adgang til fagbladet fra computeren.

Fysio.dk og de nye digitale muligheder fik betydning for det trykte medie. Øgede udgifter til trykning og udbringning samt faldende indtægter fra stillingsannoncer fik konsekvenser for udgivelsesprocenten. I 2012 blev frekvensen sat ned til 12 årlige numre og i 2017 til otte.

Fra i generationer at have være foreningens vigtigste informationskilde, har fagbladet fået en ny men stadig vigtig rolle.

Del eller udskriv artiklen