Sentinel
Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt:
• underskriver databehandleraftalen,
• får aktiveret Sentinel i dit praksissystem og
• tilmelder dig diagnoseprojektet.
Du kan underskrive databehandleraftalen nu, og med deadline d. 26. august 2025 med dit virksomheds-MitID: https://www.sentinel-data.dk
Formålet med Sentinel er at give dig kvalitetsdata, som du kan anvende i dit daglige arbejde i klinikken samt sammen med dine kollegaer i kvalitetsnetværkene. Ved at arbejde med data sammen i kvalitetsnetværkene får du og dine kollegaer mulighed for at analysere data på tværs, samt mulighed for kollegiale refleksioner som du kan anvende til at styrke kvaliteten og organiseringen af den behandling, du tilbyder.
Sentinel er et fagligt redskab designet med det formål at bidrage til kvaliteten i fysioterapi- og ridefysioterapipraksis. Data fra Sentinel indgår således ikke i kontrolstatistikker eller kapacitetsstyring.
Databehandler aftale
For at kunne diagnosekode dine patienter i de strukturerede forløb på speciale 51, skal du underskrive en databehandleraftale med Sentinel under Sundhed.dk. Du kan finde vejledningen nedenstående.
Hvis du har spørgsmål til databehandleraftalen med Sentinel rettes henvendelse til Sundhed.dk. T: 4422 2080 eller mail: info@sundhed.dk
Du kan finde hjælp til opstart med Sentinel i disse dokumenter:
I dette dokument beskrives Sentinel.
Sentinel - Kom godt i gang (pdf)
I dette dokument får du en konkret vejledning til, hvordan du kommer i gang inklusive kontaktinformationer, så du let kan få den nødvendige støtte, hvis der opstår spørgsmål.
I dette dokument skitseres de konkrete trin og tidsrammer for implementeringen herunder.
Sentinel - kom godt i gang
Grundlaget for at arbejde med datadrevet kvalitetsudvikling som aftalt i overenskomsten, via Sentienelplatformen er på plads. Derfor har vi afholdt en række virtuelle møder, hvor Sentinel og EKM fortalte om, hvordan du kommer godt i gang med Sentinel, og hvordan det teknisk fungerer.
Et af møderne er blevet optaget, på følgende video kan du på 6 minutter se, hvordan du underskriver databehandleraftalen med Sentinel.