FAQ - ofte stillede spørgsmål om praksisoverenskomsterne

• Udgangspunktet i praksisplanen er antallet af fysioterapiske kapaciteter, som kan anvendes til behandling med tilskud fra det offentlige
• Kapacitet er defineret som et beløb, pr. speciale pr. klinik, som klinikken kan disponere frit indenfor.
• Læs mere om definition af kapacitet

• Der indsendes ét ydernummerskema pr. ansat. Navnet på den ansatte skrives på side 2.
• Der skal gives besked, inden den ansatte begynder at arbejde. Der er således ikke de samme frister (1 måned + løbende måned), som når man skal have et ydernummer.
• Hvis det sker i forbindelse ejerskifte på klinikken, er det den kommende ejer, som skal underskrive som klinikejer.
• Det kan være en god idé at beskrive, hvad det er, der skal ske i feltet ”supplerende oplysninger” på side 2.

• Nej, § 24 handler om, at en fysioterapeut kan være ansat i stedet for at være ejer eller lejer. I så tilfælde har man en ansættelseskontrakt og kan ikke være selvstændig.

• Man kan bruge vikar ved midlertidigt fravær under 1 år. Vikaren kan tage de behandlinger under OK, som man selv ville have taget, hvis man ikke havde været fraværende. Det betyder, at omsætningen ikke kan blive større som følge af brugen af vikaren.
• Hvis omsætningen stiger, som følge af brugen af vikaren, kan man risikere, at regionen kræver tilbagebetaling.

Læs mere om brug af vikar

• Hvis vikarperioden er over 2 måneder.
• Ved brug af vikar ved delvist fravær er der eksempelvis tale om en periode over 2 måneder, hvis det er fast fravær hver tirsdag eftermiddag på grund af et kursus.

• Regionen kan rejse en sag om brud på overenskomsten. Herunder kan regionen rejse krav om tilbagebetaling. Et sådant krav skal i sidste ende afgøres af Landssamarbejdsudvalget, medmindre fysioterapeuten erklærer sig enig i kravet.

• Man kan selv bestemme, om vikaren skal være ansat eller selvstændig. Begge dele er en mulighed uanset fraværsperioden længde.
• Vi har ingen standardkontrakt til brug for selvstændige vikarer, men man kan tage udgangspunkt i lejekontrakten og tilføje, at perioden er tidsafgrænset, og at vikaren ikke får sit eget ydernummer.

• Ja, ellers skal ikke regne med at få ydernummeret til tiden. Tiltrædelse til overenskomsten kan ske til den 1. i en måned og ydernummerskemaet skal fremsendes senest en måned før plus løbende måned.
• Nogle gange sker det, at en lejer stopper på en klinik, og at klinikken ikke har kunnet nå at få en aftale på plads med den nye lejer, som skal overtage kapaciteten. Det kan betyde, at tilmeldingsfristen ikke kan overholdes, og at den nye lejer ikke kan nå at få sit ydernummer. Den ledige kapacitet kan i et sådant tilfælde lægges ind under klinikejers ydernummer, indtil den nye lejer har fået sit ydernummer, og bruges af en ekstra ansat fysioterapeut. Klinikejer giver besked om brugen af den ansatte fysioterapeut i den tidsbegrænsede periode via ydernummerskemaet, hvor oplysning om den ansatte skrives på side 2. 

• Ved ejerskifte af klinik skal den kommende klinikejer indsende et ydernummerskema med meddelelse om ejerskiftet af klinikken og den tilknyttede kapacitet. Feltet ”supplerende oplysninger” bruges til at beskrive ejerskiftet.
• Endvidere skriver den kommende ejer, hvilken af kapaciteterne, han/hun selv skal praktisere på. 
• Den nuværende ejer underskriver skemaet som klinikejer.

• Ja, dog maksimalt 6 klinikker. 
• Når man køber en anden klinik uden selv at praktisere på den, ændrer det ikke på, at der stadig er tale om forskellige klinikker med hver sin placering og tilknyttede kapacitet. Ejerskab af flere klinikker giver derfor ikke som udgangspunkt mulighed for en mere fleksibel udnyttelse af kapaciteten.
• Hvis man ønsker, at der kun skal være ansatte på den anden klinik, kan man som ejer bede regionen om at få et ekstra ydernummer til at afregne de ansattes aktivitet på. Det er ikke beskrevet i overenskomsten, men er en måde regionerne accepterer at håndtere det på rent praktisk.

• Hvis man ejer en klinik under overenskomsten, skal man selv have ydernummer som ejer.
• Hvis man har et Aps, kan op til 49 % af anpartskapitalen være ejet af andre end en fysioterapeut med ydernummer (dette gælder dog ikke for holdingselskaber).

• Nej, man skal have en minimumsomsætning på 94.000 kr. (01-10-2018 niveau) om året inkl. patientandelen af honoraret, når man har ydernummer.

• Ja, hvis det er i overensstemmelse med praksisplanen og efter tilladelse fra regionen.
• Danske Fysioterapeuter mener, at en ekstra praksisadresse eksempelvis godt kan være en anden klinik med ydernummer, som man gerne vil samarbejde med.

• Hvis du gerne vil vide noget om lokale forhold. F.eks. hvordan regionen og samarbejdsudvalget ser på flytning eller ekstra praksisadresser.

Find kontaktoplysninger på samarbejdsudvalg

• Patienten kan modtage hjemmebehandling, hvis lægen har henvist til det. Det kan lægen gøre, hvis patienten på grund af sin helbredsmæssige tilstand ikke selv er i stand til at transportere sig til klinikken.
• Du er berettiget til at afregne et afstandstillæg. Afstandstillægget skal kompensere for, at du bruger tid på at komme hen til patienten. Du skal bruge ydelse 2001, medmindre du i samme besøg behandler flere patienter på samme institution eller i tæt sammenliggende boliger, i så tilfælde er du kun berettiget til at opkræve et afstandstillæg for én af patienterne, og du skal bruge ydelsen ”2101 Afstandstillæg – institutioner og tæt sammenliggende boliger”.
• Du bestemmer selv, hvilken af patienterne du afregner ydelse 2101 på. Regionen betaler hele honoraret for ydelse 2101, det vil sige patientandelen er 0 kr., selvom det er en speciale 51 patient.
• Der er ikke i overenskomsten fastsat en bestemt grænse for, hvor stor afstanden skal være mellem 2 patienter, før det ikke betragtes som tæt sammenliggende boliger. I tvivlstilfælde afgøres sagen af samarbejdsudvalget. Hvis du er i tvivl, bør du derfor spørge samarbejdsudvalget.
• Du er ved hjemmebehandling også berettiget til at opkræve et beløb for kørselsgodtgørelse. Kørselsgodtgørelsen skal kompensere for udgifter til benzin og slid på bilen, og opkræves fuldt ud fra patienten pr. km, som du reelt har kørt i forbindelse med hjemmebehandlingen. Det vil sige både kørsel frem og tilbage fra hjemmebehandlingen. Hvis du behandler flere patienter på samme rute, fordeler du opkrævning af kørselsgodtgørelsen mellem patienterne.
• Hvis du behandler flere patienter samme sted, bestemmer du selv, hvordan du fordeler opkrævning af kørselsgodtgørelsen mellem patienterne.

• Nej, ikke under samme speciale, uanset at det er 2 forskellige problemer, man er blevet henvist for.
• Men hvis det er 2 forskellige specialer (overenskomster) forudsat 2 forskellige lidelser, kan man godt modtage behandling samme dag under hver sin overenskomst.

• Under speciale 62 skal patienten kun have én henvisning. Hvis patienten har flere samtidige problematikker under det vederlagsfri speciale, behandles dette samlet under én henvisning. Henvisningen skal være til den diagnosegruppe som vurderes til at være patientens primære henvisningsårsag og problematik.
• Under speciale 51 er det muligt at have flere henvisninger, hvis der er tale om flere forskellige lidelser.

Nej, patienten skal have den korrekte henvisning med afsæt i patientens konkrete behandlingsbehov/diagnose. Det betyder, at en patient ikke kan få en henvisning til speciale 51 vedr. sin speciale 62 diagnose med den begrundelse, at der er ventetid til behandling under speciale 62.

Se svar fra RLTN (inkl. Sundhedsministeriet) om det:

"RLTN er af Danske Fysioterapeuter blevet bedt om at forholde sig til spørgsmål vedr. hvilke patienter, der er berettiget til henholdsvis almen fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi, samt dobbelte henvisninger.

RLTN bemærker, at patienten skal have den korrekte henvisning med afsæt i deres konkrete behandlingsbehov/diagnose. Patienter berettiget til Vederlagsfri Fysioterapi skal opfylde en række fastsatte kriterier. For nærmere beskrivelse af, hvilke patienter, der er berettiget til vederlagsfri fysioterapi henviser RLTN til Sundhedsstyrelsens vejledning: Vederlagsfri fysioterapi. Sundhedsstyrelsen har dertil udarbejdet en relevant diagnoseliste.

Hvad angår henvisninger til almen fysioterapi, er det den praktiserende læge, der vurderer, om patienten har behov for en henvisning til almen fysioterapi, og ikke er omfattet af førnævnte vejledning og diagnoseliste.

Jf. overenskomstaftalen, kan patienter ikke både modtage behandling på den almene fysioterapi og den vederlagsfri fysioterapi medmindre, at der er tale om to forskellige forhold/behandlingsbehov.

Derudover er det for RLTN vigtigt at understrege, at patienter henvist til vederlagsfri fysioterapi skal have vederlagsfri fysioterapi dvs. uden egenbetaling. Ej heller kan egenbetaling reduceres ved at henvise vederlagsfrie patienter til den almene fysioterapi medmindre, der er tale om fysioterapeutisk behandling for en anden diagnose en den, der ligger til grund for henvisningen til den vederlagsfri fysioterapi. Al relevant behandling, der relaterer sig til den vederlagsfri fysioterapi skal således foregå på Speciale 62 – Vederlagsfri fysioterapi". 

• Nej, patienten vælger en fysioterapeut (klinik), og kan ikke gå hos en anden fysioterapeut under overenskomsten samtidig vedr. samme henvisning/problemstilling. Heller ikke med den begrundelse, at patienten får individuel behandling det ene sted og holdtræning det andet sted. Alle praktiserende fysioterapeuter (klinikker) kan tilbyde individuel behandling. Hvis patienten også har brug for holdtræning, må patienten vælge den fysioterapeut, der kan tilbyde det.
• Eneste undtagelse er fysioterapeuter, som tilbyder træning i bassin. Her kan være tale om, at der kun er relativt få fysioterapeuter, som har en aftale med regionen eller kommunen om at kunne disponere over et bassin, og at disse fysioterapeuter ikke alene vil kunne varetage den øvrige behandling, som de pågældende patienter eventuelt også har brug for. Det er en forudsætning for brug af denne undtagelse, at klinikkerne er enige om at koordinere vedr. behandlingsforløbet. Undtagelse fungerer dog ikke for patienter i strukturerede forløb, hvor der kun er én klinik, der modtager det månedlige forløbshonorar (dette er beskrevet nederst side 15 i aftalen om fornyelse af praksisoverenskomsterne: forhandlingsaftale-om-fysioterapi-sept-2023.pdf Overenskomstens parter har dog efterfølgende været enige om, at undtagelsen stadig kan bruges, hvis de 2 klinikker kan blive enige om at fordele forløbshonoraret mellem sig efter udbetaling fra regionen
• Endvidere kan der for speciale 62 være tale om, at kommunen har etableret tilbud om holdtræning på egen institution, men ikke tilbyder individuel behandling. Hvis patienten også har brug for individuel behandling, vil patienten være berettiget til at vælge en fysioterapeut i praksissektoren.

• En henvisning er gyldig 12 måneder fra henvisningsdatoen.
• Fysioterapeuten skal have modtaget henvisningen senest 2 måneder efter henvisningsdatoen, ellers er henvisningen ikke gyldig.
• Hvis der er behov for en ny henvisning, kan patienten rette henvendelse til lægen, inden den gamle henvisning udløber, f.eks. 1 uge eller 2 før udløb, af hensyn til kontinuiteten i patientforløbet. Den fornyede henvisning tages først i brug, når den gamle henvisning er udløbet.
• Bemærk: for almindelig fysioterapi og ridefysioterapi er reglerne ændret (ensrettet) med virkning for henvisninger udstedt efter den 1. januar 2020. Henvisninger udstedt inden denne dato gælder 12 måneder fra første behandlingsdag, hvis det er den første henvisning i forløbet.

• Du skal ved første konsultation i et behandlingsforløb foretage en undersøgelse og vurdering af patienten med henblik på fastsættelse af mål og planlægningen af en effektiv behandling. Førstekonsultation honoreres med ydelse 0110.
• Der kan ikke honoreres igen for en ny førstekonsultation ved fornyelse af henvisningen i samme behandlingsforløb.
• Dog kan honoreres for en førstekonsultation, hvis du overtager behandlingen af en patient fra en anden klinik.

• For patienter under vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) udarbejder fysioterapeuten på baggrund af en statusundersøgelse af patienten en statusredegørelse ved (kort inden) udløbet af henvisningsperioden. Statusredegørelsen sendes elektronisk til lægen, som på baggrund af fysioterapeutens indstilling og egen vurdering tager stilling til, om henvisningen skal fornys.
• Statusredegørelsen afregnes med ydelse 0115 (Statuskonsultation). Afregning for statusredegørelsen forudsætter således en særskilt konsultation med patienten, og der kan ikke afregnes en normalbehandling samme dag. Ydelsen Statuskonsultation dateres i afregningen pr. den dato, hvor statusundersøgelsen (statuskonsultationen) er udført.
• I særlige tilfælde kan statuskonsultationen udføres samme dag som holdtræning. I så tilfælde afregnes statuskonsultationen med ydelse 0125.

• Hvis klinikken får en højestegrænse, skal man sænke den gennemsnitlige udgift pr. patient. Man skal derfor gennemgå sine patienter og fagligt vurdere, hvem der bedst kan klare sig med færre behandlinger.
• Endvidere anbefaler Danske Fysioterapeuter, at ejer og lejer indgår en aftale om højestegrænsen.

Læs mere her

• Diagnosegrupper og handicapkriterie følger af Sundhedsstyrelsens vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi.
• Hvis en patient ændrer sig fra at være ”uden svært fysisk handicap med progressiv sygdom” til at være ”med svært fysisk handicap”, skal patienten have en ny henvisning, selvom den gamle henvisning ikke er udløbet.

Læs mere om vederlagsfri fysioterapi

Alle praktiserende med ydernummer, dvs. ejere, lejere, mobile og ridefysioterapeuter, er obligatorisk omfattet af overenskomstens forsikrings- og pensionsordning.

Læs mere om ordningen, aktuel takst og dækning