Effekt af Universal Plantar Fasciitis Orthosis (UFO) til neurologiske patienter

Effekt af Universal Plantar Fasciitis Orthosis (UFO) på ledbevægelighed i ankelleddet til patienter med neurologiske lidelser.

Titel

Effekt af Universal Plantar Fasciitis Orthosis (UFO) på ledbevægelighed i ankelleddet til patienter med neurologiske lidelser.

Forfattere

Randi H. Krogh fysioterapeut, Christina Weirum Andersen, Specialeansvarlig fysioterapeut M.Sc., Lise Buus fysioterapeut, udviklings- og kvalitetskoordinator MPH.

Publiceringsdato

20. december 2013

Baggrund for det kliniske spørgsmål

På Nordsjællands Hospital, Afsnit for Neurorehabilitering, indlægges adskillige patienter med en neurologisk lidelse uden, eller med begrænset voluntær funktion over ankelleddet, og som har risiko for at udvikle kontrakturer.

Fuld range of motion (ROM) over ankeleddet er vigtig at vedligeholde så eventuel stand- eller gangfunktion ikke senere besværliggøres. Gennem mange år er patienterne på Afsnit for neurorehabilitering behandlet med Universal Plantar Fasciitis Orthosis for at vedligeholde ROM over ankelleddet primært af hensyn til: Den fremtidige stand og gangfunktion, at kunne placere patienten stabilt i kørestol og for at kunne deltage i aktive forflytninger med begge fødder godt placeret i underlaget.

På afsnittet bruges tid på systematisk gennem døgnet at give patienten Universal Plantar Fasciitis Orthosis på, enten når patienten er ved at udvikle -/eller allerede har udviklet kontrakturer. At bære skinnen kan dog påføre patienten gener f.eks. i form af risiko for tryksår, forstyrret søvn pga. konstante stimuli på fødderne og kontinuerlig udspænding af læggene.

Med denne litteraturgennemgang ønskes en afklaring af, om der er effekt af Universal Plantar Fasciitis Orthosis til patienter med en neurologisk lidelse.

Figur 1 - Universal Plantar Fasciitis Orthosis

Det kliniske spørgsmål

Hvilken effekt har Universal Plantar Fasciitis Orthosis på ledbevægeligheden i ankelleddet hos patienter med en neurologisk lidelse?

Inklusionskriterier

Tabel 1 – inklusionskriterier

  Inklusionskriterier Eksklusionskriterier
Diagnose Neurologiske lidelser -Præmorbid nedsat Range of Motion (ROM)
-Funktionelle lidelser
-Psykiatriske lidelser

Alder

Over 18 år >Under 18 år
Intervention Universal Plantar Fasciitis Orthosis Andre “Ancle Foot Orthosis” (AFO)

Effektmål

>Range of Motion (ROM)  

Studietype

Ingen begrænsninger  

Sprog

>Dansk, engelsk, svensk, norsk >Andre sprog

Søgestrategi

Der er foretaget litteratursøgning i følgende databaser: Cochrane Library, PEDro, Medline. Søgningen er foretaget d. 2. og 3. september 2013.

Tabel 2 - Søgematrix

Patient Intervention Resultatmål

 

 

 

”Neurological disease” 

”Neurological disorder”

”Universal Plantar Fasciitis Orthosis”

”Night Orthosis”

”Ancle Foot Orthosis” (AFO)

Splint*

Orthos*

"Plantar fasciitis night splint"

"Malleol immobilization night splint"

"UFO"

”Range of Motion”

ROM

Contracture*

”Joint mobility”

Søgningerne blev i Medline og Cochrane Library foretaget på Title/Abstract og på MeSH, hvor det var muligt. I PEDro i ”Advanced search” med Bodypart: Foot or Ankle og Subdiscipline: Neurology kombineret med ordene beskrevet under ”intervention”. (Se tabel 2).

Begrænsninger i Medline var alder og sprog. Ingen begrænsninger hvad angår publikationstype.

  Hits Udvalgt ud fra titel/abstrakt Ekskluderet efter læsning af abstrakt Artikler læst Inkluderede studier
Cochrane Library 133 7 7 0 0
PEDro 60 (heraf 15 dubletter = 45 hits) 2 1 1 (0)
Medline 300 10 8 2 (1 dublet -findes også i PEDro) 1

To artikler er fremskaffet i fuld tekst og læst, hvorefter 1 er ekskluderet pga. ”alder” (15 – 34 årige). (Tabel 3)

 

Endeligt inkluderes:

Wendy Robinson, Robyn Smith, Ohnmar Aung and Louise Ada. No difference between wearing a night splint and standing on a tilt table in preventing ankle contracture early after stroke: a randomised trial.

Kritisk bedømmelse

Beskrivelse af studiet

Robinson et al har fra 2002–2006 undersøgt, om der er forskel på udvikling af kontraktur i ankelleddet efter behandling med enten en justerbar skinne eller behandling i vippeleje.

Der indgik i alt 30 patienter, 16 i gruppen som modtog behandling med skinne og 14 i gruppen, som blev behandlet i vippeleje. Grupperne var sammenlignelige ved baseline (køn, alder, antal dage fra sygdomsdebut, afficeret side og siddende balance, grader af dorsalflektion i ankelleddet og evne til at rejse sig fra en stol, patienterne havde ingen stand eller gangfunktion).

Patienter som modtog behandling med skinne bar skinnen hver nat i 4 uger. Skinnen var præfabrikeret, og hvis det blev nødvendigt udfærdigedes en individuelt tilpasset skinne. Skinnen var konstant indstillet til 0 grader (plantargrade). Compliance var at skinnen blev båret 73% af tiden.

Patienter, som modtog behandling i vippeleje, stod 30-40 minutter, 5 dage ugentligt, i 4 uger med maximal dorsalflektion og med primær vægtbæring på det afficerede ben. Det ikke-afficerede ben var anbragt på en skammel. Compliance i vippeleje var 87% af tiden.

Follow up blev foretaget 6 uger efter endt intervention.

Efter 4 ugers intervention var der kun en beskeden, ikke signifikant forskel på de 2 grupper - gennemsnitlig 1°, (95% CI -5 til 7).

Efter yderligere 6 uger (uden intervention), fandtes stadig kun en beskeden forskel (gennemsnitlig 4°, 95% CI -3 til 10). Forskerne havde ved studiets indgåelse besluttet, at en forskel på 10° efter interventionen var den mindste kliniske effekt, der ville blive accepteret som en ændring.

Forfatterne konkluderer, at behandlingerne er lige effektive.

Intern validitet

Randomiseringen er god og velbeskrevet. Allokering er udført off site. Målingerne er udført af en forsker, som ikke har haft sin gang på den enhed, hvor studiet er gennemført. Der er adækvat follow-up, der er udført ”Intention to Treat” samt gjort rede for drop outs. Der er angivet standard deviation og konfidens intervaller.

Sundhedsstyrelsens Checkliste 2 (til randomiserede, kontrollerede undersøgelser) er anvendt til den kritiske bedømmelse. Studiet vurderes til ”++” ud fra Sundhedsstyrelsens checkliste. Studiet vurderes på PEDro-skalaen som 8/10 (det har ikke været muligt at blinde deltager og behandler).

Ekstern validitet

Interventionsgrupperne skønnes at være sammenlignelige med patienterne i et rehabiliteringsforløb på Afsnit for Neurorehabilitering, hvad angår indlæggelsestid, alder (74 ±12), køn (13 kvinder), og funktionsniveau.

De ressourcer, som i studiet er beskrevet brugt til behandlingerne, er mulige at prioritere og de anvendte behandlingsredskaber er ligeledes tilgængelige i rehabiliteringsafsnittet.

Samlet vurdering samt konklusion

Det har kun været muligt at finde 1 studie, der omhandler det stillede spørgsmål:

-Hvilken effekt har Universal Plantar Fasciitis Orthosis på ledbevægeligheden

 i ankelleddet hos patienter med en neurologisk lidelse?

Skinnen, der indgår i studiet, er ikke identisk med Universal Plantar Fasciitis Orthosis, men er sammenlignelig.

Evidensen af studiet vurderes til at være 1b udfra SST ”evidensniveauer og styrkegraderinger af anbefalinger”

Studiet, som er beskrevet i artiklen, er et lille studie med meget få deltagere og derfor vanskeligt at drage konklusioner ud fra.

Studiet besvarer ikke entydigt det kliniske spørgsmål, idet der i studiet ikke indgår en kontrolgruppe, som ikke modtager behandling. Det kan derfor ikke entydigt konkluderes, at skinnen har effekt sammenlignet med ”ikke at modtage behandling”.

I artiklen henvises dog til 2 tidligere studier Grissom 2001 og Keating 2000, der begge påviser et tab på 10°-15° dorsalfleksion få måneder post apopleksi. Eftersom ledbevægeligheden bevares under de 4 ugers intervention, antages det, at dette studies intervention har en gavnlig effekt ift., at bevare ledbevægelighed. Samtidig ses en god compliance mht. at tolerere skinnen.

Klinisk erfaring understøtter fortsat at behandle disse patienter med skinnen. Behandling med skinne er, sammenlignet med vippelejet, mindre ressourcekrævende og besværligt. Behandlingen kan ske om natten og frigør fysioterapeutens behandlingstid med patienten til andre fokusområder.

Erklæring om forfatterens uafhængighed

Ingen fagpolitiske eller økonomiske interessekonflikter.

Bilag

Bilag (søgehistorie) kan rekvireres ved at sende en mail til Randi H. Krogh.

Referencer

Robinson W, Smith R, Aung O, Ada L.No difference between wearing a night splint and standing on a tilt table in preventing ankle contracture early after stroke: a randomised trial.

Aust J Physiother. 2008;54(1):33-8.

Mailkorrespondence med Wendy Robinson, Sydney. Den 16. september 2013

http://www.sst.dk/~/media/90BEE0390FF445449E175A68BD94D4A6.ashx

Grissom SP, Blanton S. Treatment of upper motoneuron plantarflexion contractures by using an adjustable ankle-foot orthosis. Arch Phys Med Rehabil. 2001 Feb;82(2):270-3.

Keating JL, Parks C, Mackenzie M. Measurements of ankle dorsiflexion in stroke subjects obtained using standardised dorsiflexion force. Aust J Physiother. 2000;46(3):203-213.

Del eller udskriv siden
0 kommentarer