Life-Space Assessment

Er Life-Space Assessment et validt og reliabelt måleredskab til at måle mobilitet hos ældre over 65 år?

Titel

Er Life-Space Assessment et validt og reliabelt måleredskab til at måle mobilitet hos ældre over 65 år?

Speciale

Geriatri

Forfattere

Johanne Frederiksen (Fysioterapeut, Rigshospitalet-Glostrup)
Julia Schjøtt Mortensen (Fysioterapeut, Bispebjerg og Frederiksberg hospital)
Laura Tagmose Goor (Fysioterapeut, Bispebjerg og Frederiksberg hospital)
Malte Bjørn Halsteen (Fysioterapeut, Bispebjerg og Frederiksberg hospital)
Martin Christian Wangel (Fysioterapeut, Bispebjerg og Frederiksberg hospital)
Sandra Dalgård Andersen (Fysioterapeut, Bispebjerg og Frederiksberg hospital)
Signe Østergaard Zoffmann (Fysioterapeut, Bispebjerg og Frederiksberg hospital)

Tutorer

Durita Viderø Gunnarsson (Forsknings- og udviklingsterapeut, Cand.Scient.Fys, Bispebjerg og Frederiksberg hospital)
Lise Buus (Projekt- og udviklingsterapeut, MPH, Nordsjællands Hospital)

Publiceringsdato

23.11.2017

Baggrund for det kliniske spørgsmål

Mobilitet er yderst vigtig gennem hele livet. Med alderen forekommer der øget risiko for at opleve nedsat mobilitet og deraf nedsat deltagelse i dagligdags aktiviteter og sociale arran-gementer (Kammerlind et al., 2014).

Mobilitet defineres som evnen til at bevæge sig. Mobilitet måles ofte ved evnen til: at for-flytte sig, gangfunktion, “Activities of Daily Living” (ADL) og “Instrumental Activities of Daily Living” (IADL). Mange af disse måleredskaber beskriver, hvad borgeren kan på et givent tids-punkt, fremfor at beskrive hvad borgeren kan og gør i sin dagligdag. Der opstod derfor et behov for en test, der fangede et bredere spektrum af borgerens mobilitet i hverdagen (Peel et al., 2005).

Life-Space Assessment (LSA), blev udviklet i 2003, af Baker et al. på universitetet i Birmingham, Alabama, USA. LSA er et måleredskab, der har til formål at dokumentere bor-gerens selvrapporterede mobilitet i forhold til a) afstande, b) hyppighed og c)grad af selv-stændig mobilitet indenfor de seneste 4 uger. Grunden, til der blev valgt en periode på 4 uger, var, at det for de fleste 65+ årige er muligt at huske deres færden 4 uger tilbage i tiden samt at mindske indflydelsen af forbigående sygdom eller kortsigtede miljømæssige forandringer (Peel et al., 2005), hvilket kunne være tilfældet for en kortere periode end 4 uger. I modsætning til mange tilsvarende måleredskaber måler LSA borgerens bevægelse på deltagelsesniveau, og LSA bruger borgerens egne definitioner af afstande.

Måleredskabet er et interview, som kan gennemføres på ca. 5 minutter og foretages enten ansigt til ansigt eller over telefon (Peel et al., 2005). Det består af 6 niveauer af Life-Spaces, der går fra 0-5, hvor 5 er bedste score. Disse niveauer går fra borgerens soveværelse (0) til områder udenfor borgerens hjemby (5). For hvert af de 6 niveauer bliver borgeren spurgt ind til, hvor ofte vedkommende har været i de specifikke Life-Spaces i løbet af de seneste 4 uger. Endvidere bliver borgeren spurgt, om dét at komme fra A til B blev klaret selvstændigt, eller om der var behov for assistance i form af anden persons hjælp, eller om borgeren kla-rede det med et hjælpemiddel (Peel et al., 2005).

LSA kan opdeles i 3 separate niveauer, LS-M, LS-E og LS-I.

LS-M (maximal): Højeste Life-Space niveau opnået, også selvom der benyttes hjælpemiddel eller personassistance (0-5).
LS-E (equipment): Højeste Life-Space niveau opnået uden personassistance, men eventuelt med hjælpemidler (0-5). (LS-E kan også benævnes som LS-A, Assisted Life-Space).
LS-I (independent): Højeste Life-Space niveau opnået selvstændigt uden hjælpemiddel (0-5).

Derudover beskrives LS-ID (restricted Life-Space), som er en dikotomisk score, der benyttes til at definere borgeren til enten ”begrænset” eller ”ubegrænset” Life-Space. ”Begrænset” er defineret til borgerens nabolag/nærområde.

Den totale score kaldes LS-C (composite), og den kombinerer alle komponenterne af Life-Spaces: a) opnået niveau, b) grad af selvstændighed og c)hyppighed på ugentlig basis (Baker et al., 2003). Scoren går fra 0-120, hvor 120 er bedste score. Ved score 0 er borgeren begrænset til sit soveværelse, og ved scoren 120 er borgeren dagligt og selvstændigt uden for sin hjemby (Peel et al., 2005).

Scoren bliver udregnet for hvert niveau ved at gange Life-Space niveauet med graden af selvstændighed og med hyppigheden (Baker et al 2003).

Ifølge Baker et al giver LS-C bedst mulighed for at måle en forandring i mobilitet over tid, og der er hverken påvist at være en loft- eller gulveffekt for den score.

I denne CAT fokuserer vi derfor på LS-C, da den giver et mere komplet billede af en borgers mobilitet sammenlignet med de 3 separate Life-Space niveauer (Fristedt et al., 2016).

Det kliniske spørgsmål

Er Life-Space Assessment et validt og reliabelt måleredskab til at måle mobilitet hos ældre over 65 år?

Inklusions- og eksklusionskriterier

Inklusionskriterier

  • Ældre over 65 år
  • Validitets- og reliabilitets studier omhandlende LSA
  • Studier der er foretaget på befolkningsgrupper, der er sammenlignelige med danske i forhold til fysiske, socioøkonomiske og sociale miljøer

Eksklusionskriterier

  • Artikler omhandlende validitet eller reliabilitet i forhold til information indhentet via pårørende
  • Artikler der har til formål at undersøge den prædiktive validitet
  • Diagnosespecifikke studier

Søgestrategi

For at få svar på vores kliniske spørgsmål, søgte vi i databaserne Medline, Embase og Cinahl. I søgningen har vi benyttet os af fritekst ord, trunkering, citationstegn, Medical Subject Headings [MESH] (Medline), Map Term to Subject Heading [MAP] (Embase) og MH Exact Subject Heading [MH] (Cinahl). Dette er angivet i søgematricen for de respektive databaser. Vi valgte ikke at benytte os af yderligere filtrering f.eks. i form af sprog, publikationsår eller publikationstype. Søgningen blev udført den 10.10.2017.

I søgematricen er søgeordene kombineret med OR i lodrette række og AND i den vandrette række. Antal artikler der blev fundet ved at kombinere søgeordene med OR i den lodrette række er noteret i bunden af tabellen. Antal artikler der blev fundet ved at kombinere den vandrette række med AND, er noteret i teksten under tabellen.

Søgematrix for Medline

Patient Intervention Comparison Outcome
Geriatric* "Life-Space assessment" Reliab*
Elder* "Life-Space" Valid*
Aged "Life Space"   Reproducibility of results[MESH]
Aged [MESH]   Respons*
4.785.074 artikler 238 artikler 4.036.500 artikler

Ved at kombinere de vandrette rækker med AND endte vi med 42 artikler.

Søgematrix Embase

Patient Intervention Comparison Outcome
Geriatric* "Life-Space assessment"   Reliab*
Geriatrics [MAPS] "Life-Space"    Valid*
Elder* "Life Space"  Reliability [MAP]
Aged     Reproducibility [MAP]
Aged [MAP]     Validity [MAP]
      Response*
3.890.939 artikler 314 artikler   5.349.106 artikler

Ved at kombinere de vandrette rækker med AND endte vi med 54 artikler

Søgematrix CINAHL

Patient Intervention Comparison Outcome
Geriatric* "Life-Space assessment"   Reliab*
Geriatrics [MH] "Life-Space"   Valid*
Elder* "Life Space" Reliability [MH]
Aged   Reliability and validity [MH]
Aged [MH]     Validation studies [MH]
      Validation therapy [MH]
      Response*
478.746 artikler 126 artikler   369.810 artikler

Ved at kombinere de vandrette rækker med AND endte vi med 31 artikler

Efter søgning i databaserne Pubmed, Embase og Cinahl, blev der samlet lokaliseret 127 artikler. Vi startede med at gennemgå de 127 artikler i fællesskab, mhp. at udelukke dubletter. Denne proces reducerede antallet til 69.
Titlerne på de 69 artikler blev gennemlæst i fællesskab, og 36 artikler blev vurderet at være relevante i forhold til vores kliniske spørgsmål. Så læste vi abstracts på de 36 artikler.

Artikler blev ekskluderet, hvis der ikke var et abstract tilgængeligt eller hvis fuldtekst artiklen ikke var på engelsk, norsk, svensk eller dansk. Til sidst endte vi med 5 artikler til gennemlæs-ning og vurdering, 2 artikler (Curcio et al., 2013; Peel et al., 2005) blev ekskluderet efter gen-nemlæsning, da de ikke opfyldte inklusionskriterierne.

Artikler til kritisk bedømmelse

Artikel 1: Measuring Life-space mobility in community-dwelling older adults. Baker et al., 2003

Formål

At vurdere validitet og reliabilitet af LSA, samt måleredskabets evne til at måle forskelle på ældres mobilitet over kort tid.

Design

Prospektivt observerende kohortestudie.

Metode

306 personer over 65 år fra fem regioner i Alabama blev tilfældigt udvalgt. De deltog til et interview i eget hjem. Efter 2 uger blev der foretaget et telefoninterview med de samme borgere, hvilket blev gentaget igen efter 6 måneder. Ved de 6 måneder blev der yderligere målt på: ADL, IADL, SF-12 samt andre kliniske parametre - herunder “balance”, “gait speed”, “timed chair stand”, “Geriatric Depression Scale” og “Measure of Comorbidities”. Test-retest reliabilitet blev beregnet mellem første LSA (baseline) og LSA 2 uger efter. Validiteten blev beregnet ved at udregne korrelation mellem LSA (baseline) og ADL, IADL, SF-12 samt andre kliniske parametre.

Statistisk analyse

Spearmans korrelationskoefficient, interclass correlation coefficient (ICC).

Resultater

Test-retest reliabiliteten mellem LS-C (baseline) og interviewet efter 2 uger er høj (ICC=0,96).

I forhold til validitet så korrelerer LS-C bedst med de fysiske præstationsmålinger, hvor der ses moderat korrelation (r=0,603).

COSMIN tjekliste kvalitetsvurdering

BOX B: Reliability.

Diskussion

Studiets kvalitet scores til “fair”, da det ikke fremgår, om testerne er blindede.

COSMIN tjekliste kvalitetsvurdering

BOX F: Hypotheses testing.

Diskussion

Studiet scores til ”fair”, da der ikke er beskrevet en hypotese på forhånd, men den kan dog udledes ud fra artiklen. Endvidere er beskrivelsen af de fysiske tests, som LSA bliver holdt op imod, ikke fyldestgørende. 

Artikel 2: Test-restest reliability of the swedish version of the life-space assessment ques-tionnaire among community-dwelling older adults. Kammerlind et al., 2014

Formål

At undersøge test-retest reliabilitet af den svenske version af LSA.

Design

Test-retest reliabilitetsstudie.

Metode

298 ældre mellem 75-90 år blev interviewet først i hjemmet og igen 2 uger senere pr. telefon af kvalificerede og blindede sygeplejersker.

Statistisk analyse

ICC 2,1 , method error (ME)

Resultater

Der ses en høj test-retest reliabilitet (ICC= 0,84) for LS-C mellem baseline og telefoninter-viewet efter 2 uger. Der ses ikke signifikant forandring i mean difference mellem de to test sessioner. I forhold til den absolutte reliabilitet findes en ME på 9,1 point, hvilket betyder, at en ændring på minimum 9,1 point er en reel ændring. Det fremgår ikke tydeligt, om det er på gruppe- eller på individniveau.

COSMIN tjekliste kvalitetsvurdering

BOX B: Reliability.

Diskussion

Studiets kvalitet scores til “good”, eftersom det ikke er beskrevet at deltagernes tilstand var stabil mellem test og retest, men vi antager, at de var stabile. Endvidere er det ikke beskrevet, om forholdene, hvorunder testene blev udført, var ens.

COSMIN tjekliste kvalitetsvurdering

BOX C: Measurement error: absolute measures.
7

Diskussion

Studiets kvalitet scores til “good”, eftersom der ikke er bevis for, at forholdene, hvorunder testene blev udført, var ens.

Artikel 3: Concurrent validity of the Swedish version of the life-space assessment question-naire. Fristedt et al., 2016.

Formål

At undersøge concurrent validity af den svenske version af LSA ved at sammenligne og korrelere LSA scoren med andre målinger for mobilitet.

Design

Prospektivt studie.

Metode

312 ældre deltog i studiet. Med henblik på at vurdere concurrent validity sammenlignede man de ældres LSA scorer med andre målinger for mobilitet - herunder “the Short Physical Performance Battery (SPPB), “stair climbing”, “transfers”, “transportation”, “food shop-ping”, ´”travel for pleasure” og “community activities”. Dataindsamling ifa. interviews og fysiske tests blev foretaget af trænede sygeplejersker i de ældres hjem.

Statistisk analyse

Spearmans korrelation.

Resultater

Gennemsnitlig havde de ældre en LS-C score på 65 med en SD på 23. Høj LS-C score korre-lerede med høj score i de andre mobilitets-relaterede variabler. LS-C korrelerede godt med SPPB (r=0,57), “transportation” (r=0,63) og “Food shopping” (r=0,55) som alle er mobilitets-relaterede variable. Alle statistisk signifikante på 0,01 niveau.

COSMIN tjekliste kvalitetsvurdering

BOX F: Hypotheses testing.

Diskussion

Studiet scores til ”fair”, da der ikke er beskrevet nogen hypotese på forhånd, men den kan dog udledes ud fra artiklen. Endvidere er beskrivelsen af de fysiske tests, som LSA bliver holdt op imod, ikke fyldestgørende.

Konklusion

De 3 inkluderede studier vurderer validitet og reliabilitet af LSA.

Studierne vedrørende reliabilitet er generelt af god (“Good”) kvalitet og studierne vedrørende validitet er af en rimelig (“Fair”) kvalitet.

På baggrund af de inkluderede studier vurderer vi, at LSA er et rimeligt validt måleredskab til at måle mobilitet i og udenfor hjemmet hos ældre over 65 år, der bor i eget hjem. LS-C kor-relerer godt med andre mål for mobilitet, men vi kan desværre ikke stole fuldt ud på resulta-terne. Der er mangelfulde beskrivelser af de tests, som LSA sammenlignes med, samt mang-lende beskrivelse af hypoteser.

Vi kan konkludere, at LSA er et reliabelt måleredskab til at måle mobilitet i og udenfor hjem-met hos ældre over 65 år, der bor i eget hjem. De inkluderede studier har alle et stort antal deltagere, passende tidsinterval mellem test-retest og har ingen betydningsfulde mangler i design og metode.

Da LSA handler om mobilitet både indenfor og udenfor hjemmet, er der mange faktorer, som spiller ind på scoren herunder kognition, depression, kultur, infrastruktur, socio-øko-nomi, demografi og geografiske forhold. Scoren kan derfor blive påvirket af ovenstående og give regionale/nationale variationer, hvilket gør at resultater fra et land ikke nødvendigvis kan overføres til andre lande. De inkluderede studier omhandler LSA på amerikansk og svensk, som vi mener, har nogenlunde sammenlignelige forhold med danske. Det vil dog være relevant at oversætte måleredskabet til dansk for at validitets- og reliabilitetsteste LSA til danske forhold. I skrivende stund ved vi, at der er en dansk oversættelse af LSA under udarbejdelse.

Vi ønskede i starten af processen, at finde studier vedrørende indlagte, ældre patienter mhp. at implementere LSA i hospitalsregi, men vi fandt ingen studier, som specifikt omhand-lede dette. Dette tillægger vi på nuværende tidspunkt ikke den store betydning, idet LSA spørger til mobilitet 4 uger tilbage i tiden, og derfor vil LSA kunne bruges til at afdække det habituelle funktionsniveau forud for en indlæggelse. Vi mener dog stadig, at det vil være relevant at undersøge validitet og reliabilitet af LSA i hospitalsregi, da mange ældre patien-ter kan være kognitivt påvirkede i den akutte fase. Her ville det være relevant, at inddrage pårørende i LSA interviewet. Under vores litteratursøgning fandt vi eksempler på studier, der undersøgte validitet i forhold til medinddragelse af pårørende i LSA besvarelsen.

Udover at LSA kan bruges til at beskrive mobilitet fandt vi i litteratursøgningen eksempler på studier omhandlende LSA´s evne til at prædiktere fx fremtidig nedgang i IADL, plejehjemsan-bringelse, mortalitet og genindlæggelse. Med prædiktive værdier for LSA vil LSA potentielt kunne bruges som rettesnor for terapeuter ift. forebyggende indsats mhp. at bevare og eller forbedre mobiliteten hos ældre.

Referencer

  • Baker PS, Bodner EV, Allman RM. Measuring life-space mobility in community-dwelling older adults. (J Am Geriatr Soc. 2003 Nov;51(11):1610-4).
  • Curcio et al., Life-space assessment scale to assess mobility: validation in latin american old-er women and men. (Aging Clinical and Experimental Research, 2013 oct; Volume 25, issue 5 pp 553-560).
  • Fristedt S. et al., Concurrent validity of the Swedish version of the life-space assessment questionnaire. (BMC Geriatr. 2016 Nov 8;16(1):181).
  • Kammerlind AS. et al., Test-retest reliability of the Swedish version of the Life-Space As-sessment Questionnaire among community-dwelling older adults. (Clin Rehabil. 2014 Aug;28(8):817-823. Epub Feb 7).
  • Peel C. et al. Assessing mobility in older adults: the UAB Study of Aging Life-Space Assess-ment. (Phys Ther. 2005 Oct;85(10):1008-119).
  • Standardiserede COSMIN tjekliste: http://www.cosmin.nl/, 06.11.2017.

Erklæring om forfatterens uafhængighed

Undertegnede erklærer ikke at have fagpolitiske eller økonomiske interessekonflikter i forhold til ovenstående CAT.

Del eller udskriv artiklen
0 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar