Et-bens test til måling af iltoptagelse efter apopleksi

Findes der en valideret submaksimal et-benstest til måling af iltoptagelse efter apopleksi?

Titel

Findes der en valideret submaksimal et-bens test til måling af iltoptagelse efter apopleksi?

Forfatter

Jørgen Roed Jørgensen, fysioterapeut, Center for Hjerneskade, København

Publikationsdato

25. januar 2015

Baggrund for det kliniske spørgsmål

Konditionstræning efter apopleksi er i Danmark blevet anbefalet siden 2003. I nationale og internationale retningslinjer anbefales ingen redskaber til måling af iltoptagelse (1) (2) (3).

En nøjagtig konditionstest kræver udstyr, der kan måle ilt- og kuldioxidkoncentrationer samt volumen på udåndingsluften under udførelse af en VO2max test. Dette udstyr er ikke tilgængelig i praksis og Åstrands et-punkts cykelergometertest benyttes derfor ofte.

I en CAT fra september 2014, baseret på 2 studier af moderat kvalitet, findes god korrelation mellem måling af maksimale iltoptagelse og Åstrands cykelergometer test (4). Der er få deltagere i de 2 studier, kun en tredjedel kan gennemføre testen og det konkluderes, at Åstrands test ikke er valideret til personer med kronisk apopleksi.

Testen er i praksis vanskelig at gennemføre for personer med moderat til svær apopleksi. Studier har vist, at det afficerede bens deltagelse mindskes jo højere omdrejningshastigheden er og personer med moderate følger efter apopleksi, som cyklede med 60 rpm/min. på et submaksimalt niveau, udførte mere end 65 % af arbejdet med det mindst afficerede ben (5) (6). Testen udføres dermed ikke med symmetrisk bilateralt arbejde som tiltænkt. Det kan have betydning for beregningens præcision og øger risiko for lokal udtrætning i det mindst afficerede ben, med afbrydelse af testen til følge. Hvis testen benyttes til effektmåling, og iltoptagelsen over tid måles til at være ændret, vil dette ikke nødvendigvis være et udtryk for en ændret iltoptagelse, men udtryk for en ændret deltagelse fra det mest afficerede ben. Denne bias vil især være til stede i de første 3 – 6 måneder efter apopleksi, hvor funktionsevnen øges mest.

En test udført med det mindst afficerede ben vil imødekomme ovenstående problematik. Maksimal et-bens cykelergometertest benyttes til måling af iltoptagelse hos personer med eksempelvis kroniske lungelidelser og ben amputation (7) (8). Udstyret, der kræves til denne test, er ikke tilgængelig i praksis, og en maksimaltest vil være vanskeligt at gennemføre for de fleste personer med apopleksi. Derimod vil en submaksimal et-bens test, udført med det mindst afficerede ben, hvor den maksimale iltoptagelse beregnes, som eksempelvis ved Åstrands cykelergometertest, være yderst brugbar i praksis. Spørgsmålet er om en sådan test findes?

Det kliniske spørgsmål

Findes der en valideret submaksimal et-benstest til måling af iltoptagelse efter apopleksi?

Inklusionskriterier

Det antages, at der ikke findes meget litteratur på området, og alle studier omhandlende måling af iltoptagelse vha. en et-bens test inkluderes, uanset alder, diagnose og publikationstidspunkt.

Søgestrategi / Dato og klokkeslæt for søgning / Udvælgelsesprocedure

Der blev søgt i følgende databaser: MEDLINE (PubMed), CINAHL(OVID), The Cochrane Library og PEDro. Søgningen blev foretaget mellem den 16. og 17. oktober 2014 og følgende søgematrix blev brugt:

    MEDLINE, CINAHL og The Cochrane Library
"oxygen consumption" "single limb"
"oxygen uptake" "one limb"
"aerobic capacity" "single leg"
"cardiovascular capacity" "one leg"
"exercise capacity" "single extremity"
  "one extremity"
  "unilateral exercise"
  "one legged"
 
MeSH-term til brug på MEDLINE og Cochrane.

Subject term til brug på CINAHL
”Oxygen consumption”

 

PEDro
Submax* Test* "single limb"
    "one limb"
    "one leg"
    "single extremity"
    "one extremity"
    "unilateral exercise"
    "one legged"

CINAHL fik 50 hits, 12 til gennemlæsning. PubMed fik 117 hits, 17 til gennemlæsning. Cochrane fik 64 hits, 10 til gennemlæsning. PEDro fik 36 hits, 3 til gennemlæsning.

Der findes ingen studier omhandlede validering af en submaksimal et-benstest.

Da søgningen ikke er begrænset til kun at indeholde studier vedr. submaksimale tests, findes flere studier, som sammenligner måling af maksimal et og to-bens cykelergometertest. I disse studier konkluderes, at VO2peak er proportionel med involverede muskelmasse og derfor højest, jo flere ekstremiteter der benyttes (9, 10). Et studie af Letombe et al. omhandler maksimal et-bens test udført med det mindst afficerede ben på almindelig ergometercykel 1 måned efter apopleksi og igen 28 dage efter intervention (11). Deltagernes fysiske afhængighedsgrad vurderes ved Barthel indeks til at være væsentlig, tæt på moderat. Antallet af deltagere der gennemfører testen opgives ikke. I studiet konkluderes, at denne test er mulig at udføre og at testen bidrager med relevant information vedr. iltoptagelse.

I et studie af Shiomi et al. sammenlignes den fysiologiske respons på 4 ergometertests, uni- og bilateral arm- og bencykling, både ved maksimalt og submaksimalt arbejde (12). 7 raske mænd med en gennemsnitsalder på 32 år udførte testene på separate dage, og alle tests udførtes med 60 omdrejninger i minuttet. De submaksimale tests blev udført med henholdsvis 20, 40 og 60 watts belastning. Maksimal og submaksimal iltoptagelse samt pulsfrekvens blev målt under alle tests. Der fandtes ingen korrelation mellem bilateral bencykling og de andre tests, hverken ift. VO2peak eller pulsfrekvens. Iltoptagelse målt ved submaksimalt arbejde var signifikant lavere end ved maksimalt arbejde. Studiet viste dermed at submaksimal et-benscykling medfører et lavere estimat af den maksimale iltoptagelse end ved bilateral cykling. Årsag til dette resultat angives i studiet til at være en lavere nytteværdi af det unilateralt udførte arbejde.

Selvom dette studie ikke omhandler en egentlig validering af en submaksimal et-benstest, gennemgås det kritisk herunder.

Kritisk bedømmelse

Til bedømmelse af studiet anvendes Sundhedsstyrelsens checkliste 5 – Diagnostiske tests.

Testproceduren er detaljeret beskrevet og måling af iltoptagelse samt pulsfrekvens er objektive og valide måleredskaber med lav risiko for bias.

Blinding af tester er ikke beskrevet, hvilket øger risiko for bias, og studiet bør iflg. checkliste forkastes. Testdata er hovedsagligt tal, som skal aflæses og ikke et skøn, hvilket vurderes at minimere risiko for bias i nogen grad. På grund af den manglende blinding og et lavt antal deltagere vurderes den interne validitet som moderat.

Udvælgelse af deltagere er ikke beskrevet, den eksterne validitet er derfor lav, og generaliserbarhed strækker sig kun til raske mænd mellem 27 og 36 år. Reliabilitet undersøges ikke, og studiet vurderes til at have en moderat videnskabelig kvalitet.

Konklusion

Litteratursøgningen fandt ingen studier vedr. submaksimal et-benstest efter apopleksi, men fandt ét studie af moderat videnskabelig kvalitet, omhandlende submaksimal et-benstest af raske personer. I studiet fandtes ingen korrelation mellem et- og to-bens test på henholdsvis iltoptagelse og pulsfrekvens. Submaksimal måling af iltoptagelse var desuden lavere end ved maksimal måling.

Maksimale et-bens test benyttes derimod hos flere forskellige målgrupper. Iltoptagelsen målt ved en maksimal et-bens test har i flere studier vist sig at være lavere end ved en to-bens test. Studiet af Letombe et al. viser, at det er muligt at udføre en maksimal et-bens test med det mindst afficerede ben, allerede inden for den første måned efter apopleksi.

Den lavere nytteværdi af unilateralt udført arbejde medfører, at Åstrands beregning af den maksimale iltoptagelse bliver upræcis hvis testen udføres som en et-benstest. Hvis nytteværdien af det mindst afficerede bens arbejde efter apopleksi derimod var kendt, kunne en korrektionsfaktor udregnes og sandsynligvis medføre en mere præcis beregning af iltoptagelsen.

Referencer

  1. NKR.
  2. Exellence NIfHaC. Stroke rehabilitation
  3. Long-term rehabilitation after stroke. 2013;NICE clinical guideline 162.
  4. Norine Foley MSc SPMP, Robert Teasell MD, Campbell Nerissa PhD, Marina  Richardson MSc, Amanda McIntyre MSc. Mobility and the Lower Extremity. wwwebrsrcom. 2013.
  5. Jørgensen JR. Er Åstrands et-punkts cykelergometer test valideret til personer over 18 år med en moderat til svær apopleksi? Fysiodk. 2014.
  6. Landin S, Hagenfeldt L, Saltin B, Wahren J. Muscle metabolism during exercise in hemiparetic patients. Clinical science and molecular medicine. 1977;53(3):257-69.
  7. Brown DA, Kautz SA. Speed-dependent reductions of force output in people with poststroke hemiparesis. Phys Ther. 1999;79(10):919-30.
  8. Dolmage TE, Goldstein RS. Response to one-legged cycling in patients with COPD. CHEST. 2006;129(2):325-32.
  9. Wezenberg D, de Haan A, van der Woude LH, Houdijk H. Feasibility and Validity of a Graded One-Legged Cycle Exercise Test to Determine Peak Aerobic Capacity in Older People With a Lower-Limb Amputation. Physical Therapy. 2012;92(2):329-38.
  10. Ogita F, Stam RP, Tazawa HO, Toussaint HM, Hollander AP. Oxygen uptake in one-legged and two-legged exercise. Medicine and science in sports and exercise. 2000;32(10):1737-42.
  11. Weyand PG, Cureton KJ, Conley DS, Higbie EJ. Peak oxygen deficit during one- and two-legged cycling in men and women. Medicine and science in sports and exercise. 1993;25(5):584-91.
  12. Letombe A, Cornille C, Delahaye H, Khaled A, Morice O, Tomaszewski A, et al. Early post-stroke physical conditioning in hemiplegic patients: A preliminary study. Annals of physical and rehabilitation medicine. 2010;53(10):632-42.
  13. Shiomi T, Maruyama H, Saito A, Umemura M. Physiological responses and mechanical efficiency during different types of ergometric exercise. Journal of Physical Therapy Science. 2000;12(1):67-73.

Erklæring om forfatterens uafhængighed

Forfatteren har ingen fagpolitiske eller økonomiske interessekonflikter.

Del eller udskriv siden
0 kommentarer