Funktionelle resultater og fejlrate forekomst efter revideret menisk suturering

Titel

Funktionelle resultater og fejlrate forekomst efter revideret menisk suturering.

Speciale

Idræt

Forfatter

Andreas Bjerregaard, Certificeret kliniker i sportsfysioterapi, IOC PG Diploma in Physical Therapy,

Denne critical appraisal topic (CAT) er udarbejdet i forbindelse med kandidatuddannelsen i Fysioterapi ved Syddansk Universitet.

Publiceringsdato

27. maj 2025

Baggrund for det kliniske spørgsmål

Menisk suturering er en ofte anvendt kirurgisk procedure på grund af sit potentiale for vævsbevarelse og reduceret risiko for artrose (1, 2). Meniskerne spiller en central rolle i knæets funktion, da de både fungerer som stødabsorbere og er vigtige for ledbelastning, stabilitet og proprioception. Skader på meniskerne kan føre til øget belastning af knæleddet, hvilket øger risikoen for osteoartrose (OA) (3). Menisk suturering har derfor til formål at beskytte ledfladerne og udvikling af sekundær OA. Trods fordele ved menisk suturering, kan genoptræningsforløbet være langvarigt og være forbundet med varierende succes- og fejlrater (4, 5).

Fra 2006 til 2018 har antallet af menisk sutureringer (diagnosekode: KNGD21) I Danmark været stabilt (6). Meniskskader kan opstå traumatisk eller ved degenerative forandringer. Ikke-traumatiske skader forekommer ofte hos midaldrende personer (7). MR-scanning er dog ikke altid tilstrækkelig til at identificere, hvilke patienter der har størst gavn af menisk operation (8). Desuden frarådes artroskopisk meniskresektion til patienter over 40 år, selv hvis de har gennemgået træning i flere måneder uden symptom lindring (9). Der ses ingen aldersbetingede anbefalinger for menisk suturering (10). Menisk suturering er dog ikke en garanti for succes. Et systematisk review rapporterede fejlrater på op til 24,3% fem år postoperativt, og 30% af disse opstod efter to år (11). Fejlraterne ser ikke ud til at være afhængig af rehabiliteringsstrategi, da studier har vist at brugen af skinne eller uden tidlig vægtbæring påvirker resultatet signifikant (12). Derudover har et kohortestudie fundet, at patienter med menisk suturering har lavere patientrapporterede resultater (KOOS) sammenlignet med patienter, der fik artroskopisk partiel menisksektomi (APM), og en højere re-operationsrate (1). Med disse høje fejloperationer og stor variation i klinisk praksis er det vigtigt at undersøge funktionelle resultater og fejlrater ved revideret menisk suturering hos patienter med mislykkede primære menisksutureringer. 

Det kliniske spørgsmål

Hvor høj er fejlraten og funktionelle resultater af revideret menisk suturering hos patienter med mislykkede primære menisk suturering?

Inklusionskriterier

Tabel 1: Problemstilling, PICO, inklusion og eksklusionskriterier.

Søgestrategi

Indledningsvis blev der foretaget fritekstsøgninger i PubMed for at skabe overblik og identificere relevante søgetermer. For at definere en søgematrix blev søgningen struktureret efter PICO-modellen (Population, Intervention, Comparison og Outcome). Søgeprocessen omfattede fire databaser og blev udført den 10. marts 2025: PubMed, CENTRAL, Scopus og MEDLINE (Supplerende fil A). For hvert PICO-element blev relevante synonymer kombineret ved brug af boolske operator "OR". Derefter blev de forskellige PICO-komponenter forbundet med "AND" for at skabe den endelige søgestrategi.

I alt blev 944 hits identificeret og importeret til Covidence (13), hvorfra 270 dubletter blev ekskluderet. De resterende 674 artikler blev screenet baseret på titel og abstrakt i henhold til de fastlagte inklusions- og eksklusionskriterierne.

Den indledende fritekstsøgning indikerede en løbende udvikling inden for kirurgiske tekniker og rehabiliteringsprotokoller. Derfor blev det besluttet at ekskludere studier der, var ældre end 10 år gamle for at sikre de nyeste relevante studier samt nyere systematiske reviews. Efter den primære screening blev yderligere 148 artikler vurderet egnede til fuldtekstgennemgang. Kun et systematisk review blev vurderet relevant i forhold til ind- og eksklusionskriterierne: Jackson GR, Meade J, Yu Z, Young B, Piasecki DP, Fleischli JE, Parisien RL, Trofa DP, Saltzman BM. Outcomes and failure rates after revision meniscal repair: a systematic review and meta-analysis. Int Orthop. 2022 (14).

Kritisk bedømmelse

Dette systematiske review (14) undersøgte resultatmål og fejlrater ved re-suturering af menisk hos patienter, hvor den primære meniskoperation var mislykket. Fejlrater blev defineret som vedvarende smerter, aflåsning, klik-fornemmelse, efterfølgende menisk procedurer eller en ny menisk læsion til den oprindelige menisk suturering vurderet ud fra en MR-scanning.

I alt blev fire studier inkluderet. Artiklerne var retrospektive kohortestudier, hvor patienterne blev udvalgt gennem patientjournaler. Patienterne havde gennemgået menisk suturering med forskellige kirurgiske teknikker. Baseret på første forfatters tilknytning er dataene fra to studier udført i USA, et i Japan og et i Tyskland. I alt blev 79 patienter (53 mænd, 26 kvinder, gennemsnitsalder på 23.9±6.4 år) identificeret til revision af menisk. Funktionel effektmål omfattede Lysholm-score, mens aktivitetsniveau blev målt gennem Tegner skalaen.

Den samlede fejlrate på menisk suturering var 25.3%, og for reviderede menisk suturering steg fejlraten til 30.95%. Gennemsnitligt aktivitetsniveauet hos patienterne var 6.1±1.6 (2 to 10) svarende til at dyrke ikke professionel sport mindst fem gange om ugen. I tre af studierne (45 patienter) blev Lysholm score rapporteret med en gennemsnitlig score på 89.1±7.6 (38 til 100 point) efter en gennemsnitlig opfølgningsperiode på 58.3±23.9 måneder. Dette indikerer tilfredsstillende klinisk effektmål for de flest patienter, på trods af den store spredning. Forest plot analysen viste, at revideret menisk suturering har sammenlignelige resultater med primære menisk suturering. Der blev kun lavet meta-analyse på menisk fejlrate, og ikke på Tegner og Lysholm score. Til analysen blev der anvendt både fixed effect model og random effects model. Begge viste en lille ikke-statistisk signifikant effekt med en odds ratio på 0.24 (CI 0.16; 0.35) og en P-værdi på 0.81. Heterogenitet målt ved I², var 0, hvilket indikerer ingen variation i resultaterne.

AMSTAR 2

Den metodologiske kvalitet af dette systematiske review (14) blev vurderet ud fra AMSTAR 2-tjeklisten (15). Studiet er vurderet til lav kvalitet (supplerende fil D). Indledningsvis angiver studiet, at de fulgte retningslinjerne fra Preferred Reporting Items for Systematic Reviews and Meta-Analyses (PRISMA) (16) til at definere litteratursøgningen og dataudtrækningen, hvilket er illustreret i Fig. 1 (PRISMA Diagram). Dog blev litteratursøgningen kun udført i to databaser (PubMed og Embase), hvilket potentielt kan føre til en underrepræsentation af relevant forskning. Deruden var studiet ikke præregistreret, og det fremgik ikke, om artikeludvælgelsen blev udført af mindst to forfattere, eller hvordan uenigheder i udvælgelse blev håndteret. Dataekstraktion blev overført til Microsoft Excel, men processen blev ikke yderligere forklaret. Til vurdering af risiko for bias (ROB) anvendte forfatterne Coleman Score (0-100), hvor en høj score angiver lav risiko for bias. De inkluderede studier havde en Coleman Score mellem 52 og 59, svarende til fair kvalitet af evidens. Et forest plot blev anvendt til at præsentere odds ratio og vægten af hvert enkelt studie. Forfatterne oplyste ikke, om der var potentielle interessekonflikter, herunder eventuel finansiering til gennemførelsen af reviewet.

Samlet vurdering samt konklusion

Implikation for praksis

På baggrund af dette systematiske review, er der ikke en bekymring for re-sutering hos patienter med mislykkede primære menisksuturering. Studiet viste ingen statistisk signifikant forskel i fejlrater fra primær til sekundær suturering målt på Lysholm for patienter med en gennemsnitlig tegner scale på 6.1±1.6. Dette systematiske review understreger dog, at der er sparsom viden på relevante effektmål for udvikling af patientens funktion, for dem der har gennemgået sekundære menisksuturering i samme knæ. Dette peger på et behov for en højere kvalitet af evidens, da alle inkluderet studier er baseret på retrospektive kohorter. Fremtidig forskning bør fokusere på genoptræning af både primær og sekundær menisk suturering. Den samlede fejlrate for menisk suturering er 25.3%, og 30.95% for reviderede menisk suturering. Dette er i overensstemmelse med andre systematiske reviews, der viser en fejlrate på 24,3% fem år postoperativt (11). Et dansk RCT-studie, der sammenlignede brug af skinne med ingen skinne efter operation, havde en samlede fejlrate på 30% i de to grupper (12).

Referencer

1. Pihl K, Englund M, Christensen R, Lohmander LS, Jørgensen U, Viberg B, et al. Less improvement following meniscal repair compared with arthroscopic partial meniscectomy: a prospective cohort study of patient-reported outcomes in 150 young adults at 1- and 5-years' follow-up. Acta Orthop. 2021;92(5):589-96.
2. Kopf S, Beaufils P, Hirschmann MT, Rotigliano N, Ollivier M, Pereira H, et al. Management of traumatic meniscus tears: the 2019 ESSKA meniscus consensus. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc. 2020;28(4):1177-94.
3. Vaquero-Picado A, Rodríguez-Merchán EC. Arthroscopic repair of the meniscus: Surgical management and clinical outcomes. EFORT Open Rev. 2018;3(11):584-94.
4. Eberbach H, Zwingmann J, Hohloch L, Bode G, Maier D, Niemeyer P, et al. Sport-specific outcomes after isolated meniscal repair: a systematic review. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc. 2018;26(3):762-71.
5. Chand SB, Santhosh G, Saseendran A, Gopinath AV, Chand GB, Viswambharan V, et al. Efficacy and Long-Term Outcomes of Arthroscopic Meniscus Repair: A Systematic Review and Meta-Analysis. Cureus. 2024;16(10):e70828.
6. Lundberg M, Søndergaard J, Viberg B, Lohmander LS, Thorlund JB. Declining trends in arthroscopic meniscus surgery and other arthroscopic knee procedures in Denmark: a nationwide register-based study. Acta Orthop. 2022;93:783-93.
7. Thorlund JB, Christensen R, Nissen N, Jørgensen U, Schjerning J, Pørneki JC, et al. Knee Arthroscopy Cohort Southern Denmark (KACS): protocol for a prospective cohort study. BMJ Open. 2013;3(10):e003399.
8. Clausen SH, Boesen M, Thorlund JB, Vach W, Lind M, Hölmich P, et al. Can Baseline MRI Findings Identify Who Responds Better to Early Surgery Versus Exercise and Education in Young Patients With Meniscal Tears? A Subgroup Analysis From the DREAM Trial. Journal of Orthopaedic & Sports Physical Therapy. 2025;55(3):1-11.
9. Rådet for Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut M. Behandling af patienter med vedvarende symptomer som følge af menisklæsion: Rådet for Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, 12 Marts 2025; 2025 [Available from: https://sundk.dk/nyheder/ny-anbefaling-fra-raadet-for-sundhedsvaesenets-kvalitetsinstitut-traening-skal-erstatte-knaeoperationer/.
10. Sedgwick MJ, Saunders C, Getgood AMJ. Systematic Review and Meta-analysis of Clinical Outcomes Following Meniscus Repair in Patients 40 Years and Older. Orthop J Sports Med. 2024;12(8):23259671241258974.
11. Nepple JJ, Dunn WR, Wright RW. Meniscal repair outcomes at greater than five years: a systematic literature review and meta-analysis. J Bone Joint Surg Am. 2012;94(24):2222-7.
12. Lind M, Nielsen T, Faunø P, Lund B, Christiansen SE. Free rehabilitation is safe after isolated meniscus repair: a prospective randomized trial comparing free with restricted rehabilitation regimens. Am J Sports Med. 2013;41(12):2753-8.
13. Covidence. systematic review tool: Covidence; 2025 [Available from: https://www.covidence.org/.
14. Jackson GR, Meade J, Yu Z, Young B, Piasecki DP, Fleischli JE, et al. Outcomes and failure rates after revision meniscal repair: a systematic review and meta-analysis. Int Orthop. 2022;46(7):1557-62.
15. Reviews AsfAMTtAs. 2025 [Available from: https://amstar.ca/Amstar_Checklist.php.
16. Page MJ, McKenzie JE, Bossuyt PM, Boutron I, Hoffmann TC, Mulrow CD, et al. The PRISMA 2020 statement: an updated guideline for reporting systematic reviews. Bmj. 2021;372:n71.

Erklæring om forfatterens uafhængighed

Undertegnede erklærer at have følgende interessekonflikter i forhold til ovenstående CAT:

Fagpolitiske:  nej

Økonomiske: nej

Interessekonflikt

Undertegnede erklærer hermed at have følgende interessekonflikter i forhold til ovenstående CAT både fagpolitisk og økonomisk.