Effekt af kommunikation på seksualitet hos mænd med kræft

Titel

Effekt af kommunikation på seksualitet hos mænd med kræft

Undertitel

Vurdering af evidensen for kommunikationsmodellers effekt på patientrapporterede udfald hos mænd med kræft

Speciale

Urologi, gynækologi og obstetrik

Onkologi

Rehabilitering

Forfatter

Laura Gjelstrup Thomsen

Cand. Scient. Fys. Stud. Syddansk Universitet

Denne CAT er udarbejdet i forbindelse med kandidatuddannelsen i fysioterapi på Syddansk Universitet

Publiceringsdato

21.4.2026

Baggrund

Et nyt dansk kohortestudie fra 2025 viser, at mænd med kræft i markant højere grad oplever seksuelle problemer end raske mænd, og at udfordringer forekommer på tværs af kræfttyper og kan være vedvarende mere end 5 år efter diagnosen (1). Seksuel sundhed er et grundlæggende aspekt af livskvalitet og sundhed (2, 3). Sex- og samliv er det aspekt, som flest kræftpatienter oplever påvirkes negativt, som følge af kræftsygdom (4), og op mod halvdelen af mandlige kræftoverlevere rapporterer seksuelle problemer (1). På trods af dette viser flere studier, at seksuel sundhed fortsat er et underbelyst område i det danske sundhedsvæsen (1, 4, 5). I en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse svarede 72%, at de kun i mindre grad eller slet ikke havde fået den hjælp de havde behov ift. håndtering af problemer med sex- og samliv efter behandling på sygehuset (4). Dette mønster understøttes af flere studier, som beskriver et ”tovejstabu”, hvor både patienter og sundhedsprofessionelle undlader at initiere samtalen om seksuel sundhed (5-8).

Sundhedsprofessionelle rapporterer en række barrierer, bl.a. usikkerhed om fagligt ansvar, manglende kompetencer, frygt for at skabe ubehag og fokus på overlevelse frem for intimitet (6, 8, 9).  Selvom modeller som PLISSIT (10) og andre kommunikationsstrategier fremhæves som mulige redskaber til støtte for samtaler om seksualitet (1), er der begrænset viden om deres effekt hos mænd med kræft.

Der er derfor behov for at undersøge, hvilken evidens der findes for effekten af strukturerede kommunikationsmodeller i mødet med mænd med kræft, som et redskab, der kan styrke sundhedsprofessionelles kompetencer og initiativ til samtaler om seksuelle problemer med kræftoverlevere.

Klinisk spørgsmål

Hvilken effekt har anvendelsen af strukturerede kommunikationsmodeller på patientrapporterede udfald relateret til seksualitet hos mænd med kræft sammenlignet med rutinemæssig praksis i rehabiliteringsforløb?

Inklusionskriterier

• Population: Voksne mænd (≥18 år) med kræft i rehabilitering eller opfølgning
• Intervention: Strukturerede kommunikationsmodeller anvendt af sundhedsprofessionelle i samtaler om seksualitet (f.eks. PLISSIT)
• Comparison: Rutinemæssig praksis / Ingen specifik kommunikationsstrategi
• Outcome: Mindst et patientrapporteret udfald relateret til seksualitet (f.eks. seksuel funktion eller tilfredshed)
• Design: Systematiske reviews, RCTs, kvasi-eksperimentelle eller mixed-methods studier
• Sprog: Nordisk eller engelsk

Eksklusionskriterier

• Population: Kvinder, unge (<18 år), eller patienter med ikke-cancerrelaterede seksuelle problemer
• Intervention: Studier uden kommunikationsmodel, interventioner uden sundhedsprofessionel, rent skriftlige/app-baserede tiltag
• Outcome: Studier uden patientniveau-effekter
• Design: Narrative/scoping reviews, udviklings-/feasibility-studier uden patientdata, protokoller, abstracts og ikke-peer-reviewede kilder.
• Tilgængelighed: Ingen fuldtekst

Søgestrategi

Søgestrategien tog udgangspunkt i PICO-modellen (11) uden sammenligningskomponenten og med afgrænsning af køn. Strategien blev udviklet i Embase-databasen (se tabel 1) og efterfølgende tilpasset til databaserne PubMed og Cinahl. Der er søgt efter fritekstord i titel og abstrakt, samt kontrollerede emneord for ’cancer’, ’kommunikation’ og ’sexualitet’. Søgeord inden for blok blev kombineret med boolske operatorer OR. Alle blokkene blev til sidst kombineret med AND.

Tabel 1: Søgestrategi i Embase

	Køn	Population	Intervention	Outcome
Subject Headings	Male/	Exp Neoplasm/	Person centered care/ Shared decision making/ patient centered communication/ communication skill/ Sexual counseling/	Sexual dysfunction/ Male sexual dysfunction/ Exp Sexual health/ "International Index of Erectile Function"/
Fritekst	Male.ti,ab Men.ti,ab Man.ti,ab	(Cancer* or tumor* or tumour* or neoplas*).ti,ab	("patient centered" or "patient centred" or "person centered" or "person centred" or "client centered" or "client centred").ti,ab. (”shared decision making” or SDM).ti,ab (sexual adj2 (counseling or conversation or discussion or communication or rehabilitation)).ti,ab. (PLISSIT or EX-PLISSIT).ti,ab	(”sexual health” or ”sexual dysfunction*” or ”sexual problem*” or ”sexual concern*” or ”sexual well-being” or ”sexual distress”).ti,ab "sexual distress scale".ti,ab. ("International Index of Erectile Function" or IIEF).ti,ab. "sexual function measure*".ti,ab.

Den endelige søgning blev foretaget d. 23/03/2026 (bilag 1), hvor 1184 publikationer blev identificeret og gennemgået i Covidence (12). Heraf blev 931 unikke publikationer screenet på titel og abstract efter fjernelse af dubletter. 902 artikler blev ekskluderet, primært grundet forkert population eller intervention. Af de resterende 29 artikler blev 11 ekskluderet grundet manglende adgang til fuldtekst. Efter fuldtekst vurdering blev følgende systematisk review inkluderet og vurderet mest relevant til at besvare til kliniske spørgsmål:

Arends et al. (2024). Feasibility and effectiveness of communication tools for adressing intimacy and sexuality in patients with cancer: a systematic review (13).

Udvælgelsesprocessen og øvrige eksklusionsårsager fremgår i figur 1.

Figur 1 – PRISMA Flowchart (14)

Beskrivelse og kritisk bedømmelse af inkluderede studier

Det systematiske review, Arends et al., undersøgte gennemførlighed og effekt af værktøjer, der støtter samtaler om intimitet og seksualitet mellem patienter med kræft og sundhedsprofessionelle (13). 35 studier blev inkluderet, omfattende 2567 patienter, 677 partnere og 423 sundhedsprofessionelle, primært sygeplejersker. Studierne varierede metodisk, men de fleste var af moderat til høj kvalitet.

En række kommunikationsværktøjer blev anvendt, herunder PLISSIT- og EX-PLISSIT-modellerne, BETTER, EASSi, samt selvudviklede redskaber. Værktøjerne blev brugt i individuelle samtaler, parinterventioner, gruppeforløb og træning af sundhedsprofessionelle.

Interventionernes varighed varierede fra én til otte sessioner, og deltagerne vurderede værktøjerne som brugbare og relevante, hvilket resulterede i at gennemførligheden vurderes som høj. De fleste studier rapporterede forbedringer i seksuel funktion og livskvalitet, særligt er ved brug af PLISSIT-baserede interventioner.

Der blev ikke fundet klare forskelle mellem patienter med tidlig, avanceret eller afsluttet kræftbehandling. Overordnet fremstår kommunikationsværktøjerne som både gennemførlige og effektive, og PLISSIT-modellen kan særligt anbefales.

Kritisk bedømmelse

AMSTAR 2-tjeklisten (15) er anvendt til at bedømme den metodiske kvalitet i Arends et al. Selvom Arends et al. inkluderer både kvalitative, kvantitative og mixed-methods studier, vurderes AMSTAR 2 som den mest relevante tilgængelige tjekliste. Den fulde vurdering kan ses i bilag 2.

Reviewet opfylder flere af de kritiske kriterier, herunder prædefinerede metoder, omfattende litteratursøgningsdesign og vurdering af studiernes metodiske kvalitet med Mixed-Methods Appraisal Tool (MMAT)(16). Dog er enkelte områder ikke tilstrækkeligt rapporteret. Blandt andet blev der ikke givet en tilstrækkelig forklaring på inklusion af blandede studietyper eller den betydelige heterogenitet mellem studier, som var forventet og afgjorde, at der ikke blev lavet en meta-analyse. Derudover redegjorde forfatterne ikke for, hvordan risiko for bias i de inkluderede studier kunne påvirke fortolkning af resultaterne. Samlet vurderes den metodiske kvalitet og interne validitet som moderat, idét reviewet lever op til flere, men ikke alle, af AMSTAR-2’s kritiske domæner.

Den eksterne validitet er begrænset, da kun 5 studier inkluderede mandlige deltagere. Til gengæld styrkes relevansen af et bredt aldersspænd, varierende sygdomsstadier og praksisnære kontekst. Interventionerne varierer, hvor flere blev leveret skriftligt, digitalt eller over telefon i studier med mandlige deltagere, hvilket yderligere svækker relevansen for denne CAT. Kommunikationsværktøjerne vurderes i reviewet at være gennemførlige, hvilket øger vurderingen af værktøjernes relevans og overførbarhed. Samlet vurderes den eksterne validitet derfor som moderat i forhold til formålet.

Samlet vurdering samt konklusion

Evidensen er vurderet med GRADE (17) på baggrund af en metodeguide til narrativ syntese (18), svarende til Arends et al (13). Da forskningsspørgsmålet specifikt omhandler mænd med kræft, er vurderingen baseret på de fem studier, der inkluderer mandlige deltagere, mens de resterende studier indgår som baggrund.

De fem studier var alle af metodisk lav kvalitet vurderet  med MMAT (16), med mangelfulde data, manglende håndtering af konfoundere, utilstrækkelig blinding og uklarhed i tolkning af resultaterne. Derfor vurderes, der at være alvorlige metodiske begrænsninger.

Populationerne og de kliniske kontekster vurderes relevante og direkte overførbare til forskningsspørgsmålet. Interventionerne, hovedsageligt PLISSIT, er veldokumenterede og relevante. Derfor nedgraderes der ikke for direkthed.

Der var samlet 333 mandlige deltagere, men de fleste studier havde små populationer, hvilket giver upræcise estimater. Resultaterne er inkonsekvente. Enkelte små studier fandt forbedringer i seksuel funktion eller relationelle faktorer, mens to RCT’er ikke fandt signifikante effekter. Heterogenitet på tværs af interventioner og måleredskaber kan delvist forklare dette. Publikationsbias vurderes usandsynligt.

Derfor vurderes den samlede evidens som meget lav for effekten af strukturerede kommunikationsmodeller på patientrapporterede udfald relateret til seksualitet hos mænd med kræft.

Selvom evidensen for mænd er meget lav, tyder bredere resultater, der inkluderer kvindelige patienter, på at strukturerede modeller som PLISSIT kan være anvendelige og effektive både fra patienterne og de sundhedsprofessionelles perspektiv. Implementering kan overvejes i praksis, men der er behov for bedre og større studier blandt mænd.

Referencer

1. Madsen CH, Graugaard C, Dalton SO, Andersson M, Bidstrup PE, Frisch M. Sexual health among Danish cancer survivors and individuals with no history of cancer: Baseline findings from the nationwide Project SEXUS cohort study. Cancer. 2025;131(18):e70074.
2. Vasconcelos P, Carrito ML, Quinta-Gomes AL, Patrão AL, Nóbrega CA, Costa PA, et al. Associations between sexual health and well-being: a systematic review. Bulletin of the World Health Organization. 2024;102(12):873.
3. Organization WH. Sexual health, human rights and the law: World Health Organization; 2015.
4. Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet i opfølgnings-og efterforløbet, Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2023 - del 2. Kbh: Kræftens Bekæmpelse; 2023.
5. Traumer L, Jacobsen MH, Laursen BS. Patients’ experiences of sexuality as a taboo subject in the Danish healthcare system: a qualitative interview study. Scandinavian journal of caring sciences. 2019;33(1):57-66.
6. Traa MJ, De Vries J, Roukema JA, Rutten HJ, Den Oudsten BL. The sexual health care needs after colorectal cancer: the view of patients, partners, and health care professionals. Supportive Care in Cancer. 2014;22(3):763-72.
7. Kelder I, Sneijder P, Klarenbeek A, Laan E. Communication practices in conversations about sexual health in medical healthcare settings: A systematic review. Patient Education and Counseling. 2022;105(4):858-68.
8. Fennell R, Grant B. Discussing sexuality in health care: A systematic review. Journal of Clinical Nursing. 2019;28(17-18):3065-76.
9. Haas S, Mikkelsen AH, Kronborg CJS, Oggesen BT, Møller PF, Fassov J, et al. Management of treatment‐related sequelae following colorectal cancer. Colorectal Disease. 2023;25(3):458-88.
10. Annon JS. The PLISSIT model: a proposed conceptual scheme for the behavioral treatment of sexual problems. Journal of sex education and therapy. 1976;2(1):1-15.
11. Schardt C, Adams MB, Owens T, Keitz S, Fontelo P. Utilization of the PICO framework to improve searching PubMed for clinical questions. BMC medical informatics and decision making. 2007;7(1):16.
12. Covidence Systematic Review Software Melbourne, Australia: Veritas Health Innovation; 2025 [cited 2025 17/12]. Available from: https://www.covidence.org/.
13. Arends SA, van Rossum CE, Eeltink CM, Robertus JE, Schoonmade LJ, Francke AL, et al. Feasibility and effectiveness of communication tools for addressing intimacy and sexuality in patients with cancer: a systematic review. Supportive Care in Cancer. 2024;32(2):109.
14. Page MJ, McKenzie JE, Bossuyt PM, Boutron I, Hoffmann TC, Mulrow CD, et al. The PRISMA 2020 statement: an updated guideline for reporting systematic reviews. bmj. 2021;372.
15. Shea BJ, Reeves BC, Wells G, Thuku M, Hamel C, Moran J, et al. AMSTAR 2: a critical appraisal tool for systematic reviews that include randomised or non-randomised studies of healthcare interventions, or both. bmj. 2017;358.
16. Hong QN, Fàbregues S, Bartlett G, Boardman F, Cargo M, Dagenais P, et al. The Mixed Methods Appraisal Tool (MMAT) version 2018 for information professionals and researchers. Education for information. 2018;34(4):285-91.
17. Schünemann HJ BJ, Guyatt G, Oxman A. GRADE handbook for grading the quality of evidence and strength of recommendations.: GRADE Working Group; 2013. Available from: https://gdt.gradepro.org/app/handbook/handbook.html.
18. Murad MH, Mustafa RA, Schünemann HJ, Sultan S, Santesso N. Rating the certainty in evidence in the absence of a single estimate of effect. BMJ Evidence-Based Medicine. 2017.

Hent bilag