Konservativ eller operativ behandling af akillesseneruptur

Titel

Konservativ eller operativ behandling af akillesseneruptur.

Speciale

Muskuloskeletale lidelser.

Forfatter

Ane Skofteby, Cand. Scient. Fys. Stud.
Mail: ansko25@student.sdu.dk

Denne CAT er udarbejdet i forbindelse kandidatuddannelsen i fysioterapi på Syddansk Universitet

Publikationsdato

20-04-2026.

Baggrund for klinisk spørgsmål

Akut akillesseneruptur forekommer oftest blandt fritidsmotionister og ofte i forbindelse med bold og ketcher sport [1, 2]. I Danmark rammes cirka 1658 personer årligt af en akut akillesseneruptur [3]. En akillesseneruptur kan medføre en længerevarende periode med nedsat mobilitet, og flere studier har vist, at funktionelle deficits kan persistere op til fire år efter skaden uanset behandlingsform [4]. Frygt for re-ruptur er almindelig og kan påvirke tilbagevenden til sport og tidligere præstationsniveau [5].

Skaden kan enten behandles operativt med sutur af senen eller konservativt, begge efterfulgt af immobilisering i spidsfodsstilling med gips eller støvle i cirka 8 uger [6, 7]. Behandlingsvalget mellem operativ og konservativ behandling har i lang tid været genstand for debat, og der findes på nuværende tidspunkt hverken nationale eller internationale retningslinjer, som kan fungere som en klar guideline [4, 8]. Dette medfører en betydelig variation i praksis og behandlingstilbud på tværs af regioner og sygehuse i Danmark [9]. Nyere studier indikerer dog en stigende tendens til anvendelsen af konservativ behandling i Danmark [3].

Grundet manglende kliniske retningslinjer og variation i behandlingspraksis udarbejdes denne CAT med henblik på at klarlægge den nyeste evidens for valg af behandling til akut akillesseneruptur målt på re-rupturrate og rate af return to sport. 

Det kliniske spørgsmål

Hvad er effekten af konservativ behandling sammenlignet med operativ behandling ved akut akillesseneruptur hos voksne målt på re-rupturrate og rate af return to sport?

Tabel 1: In- og eksklusionskriterier

Søgestrategi

Det kliniske spørgsmål blev defineret ved brug af konceptualiseringsmodellen PICO. Søgestrategien var udviklet for Embase, og senere oversat til Medline og Cochrane. Relevante synonymer blev fundet gennem søgning i emneordsregister i Embase, inspiration fra systematiske Reviews (SR) på området og gennem scoping searches i Google Scholar. Søgestrategien blev opbygget ved brug af de boolske operatorer ”OR” og ”AND”, og indeholdt emneordssøgning samt fritekstsøgning i title/abstract. Trunkering blev anvendt for at øge recall. Litteratursøgning blev udført i Embase, Medline og Cochrane d. 15. februar, 2026 [10]. Søgematrix med de anvendte søgetermer er opsat i tabel 2. Se bilag 1 for bloksøgninger.

Tabel 2: Søgematrix

Udvælgelsesprocedure

2.061 hits blev identificeret i databaser og en artikel blev fundet gennem scoping search på Google Scholar. Artiklerne blev importeret til www.Covidence.org/. 604 duplikater blev ekskluderet. 1446 artikler blev ekskluderet ved screening af titel og abstract. Fuld tekst af 14 artikler blev hentet, hvoraf 12 blev ekskluderet, se figur 1.

Figur 1 – Prisma Flowchart

Ud fra in- og eksklusionskriterierne blev en artikel udvalgt:

• Yang et al (2025): Surgical treatment versus conservative management for acute Achilles tendon rupture: a systematic review and meta‑analysis

Kritisk bedømmelse: Yang et al (2025)

Det systematiske Review (SR) af Yang et al. (2025) havde til formål at undersøge, hvorvidt konservativ eller operativ behandling er den mest effektive behandlingsform ved akut akillesseneruptur. I alt blev 33 studier inkluderet. For outcomet re-ruptur rate blev 22 studier inkluderet i meta-analysen (n=4185), bestående af 13 kohortestudier og 8 RCT-studier. Deltagernes alder varierede mellem 15-90 år, og follow-up mellem 9-70 måneder efter skadestidspunkt. Resultaterne viste at operativ behandling var associeret med signifikant lavere re-ruptur rate (RR 0.44[CI95%, 0.34-0.57], P<0.0001). For outcomet return to sport blev fire studier inkluderet i metaanalysen, bestående af tre kohortestudier, og et RCT-studie (n=379). Resultaterne viste at operativ behandling var associeret med signifikant højere rate af return to sport (RR 1.32 [95% CI, 1.03–1.69], P = .03).

Intern validitet

Til kritisk vurdering af det inkluderede SR er det anvendt ROBIS [11]. Fraværet af en offentliggjort protokol reducerer transparensen og kan øge risikoen for bias [12]. I meta-analyserne er valget af fixed-effect-model baseret på den statistiske heterogenitet (I²=46%, I²=0) uden inddragelse af den kliniske heterogenitet mellem studierne, herunder variation i studiedesign, deltageralder og opfølgningstid. Metodisk kan dette øge risikoen for fejlsyntese og påvirke resultaternes interne validitet. Det er desuden ikke gennemført sensitivitetsanalyser til at undersøge robustheden af fundene [13]. Grænsen for klinisk relevans var ikke defineret for de to outcomes, hvilket gør det uklart, om effekten er stor nok til at være meningsfuld i klinisk praksis [14].

Forfatterne har vurderet den metodologiske kvalitet af de inkluderede studier ved brug af MINORS for non-randomiserede studier, og den samlede kvalitet af evidensen ved GRADE [15, 16]. Vurderingen af de enkelte domæner i GRADE, og den anvendte metode til risk of bias vurderingen er ikke dokumenteret, hvilket kan svække validiteten af evidensvurderingen og vanskeliggør reproducerbarheden af analysen [16]. For at undersøge robustheden af denne vurdering er der foretaget en selvstændig GRADE-analyse, og der er lavet en stikprøve af risk of bias ved anvendelse af RoB2 ved et af de inkluderede RCT-studier [17], (se bilag 3–4). Ved stikprøven blev RCT-studiet scoret til low risk of bias. Den samlede kvalitet blev vurderet til low certainty, i uoverensstemmelse med forfatternes oprindelige vurdering til high certainty of evidence. På baggrund af gennemgang af ROBIS er det systematiske Review vurderet til lav kvalitet med høj risiko for bias, bilag 2.

Ekstern validitet

Resultaterne er vurderet til moderat ekstern validitet. Behandlingsprotokollerne i studierne er sammenlignelige med behandlingen i det danske sundhedsvæsen, selv om operationsteknik og progressiviteten i genoptræning varierer. Aldersspredningen på 15–90 år øger generaliserbarheden, men gør det vanskeligere at vurdere effekten for specifikke aldersgrupper.

Samlet vurdering af evidensen og konklusion

Ud fra det inkluderede SR af Yang et al. (2025) ses at operativ behandling af akut akillesseneruptur er forbundet med signifikant lavere re-rupturrate (RR 0,44 [95 % CI 0,34–0,57], P < 0,0001) og signifikant højere rate af return to sport (RR 1.32 [95% CI, 1.03–1.69], P = .03) sammenlignet med konservativ behandling. Grænserne for klinisk relevans var dog ikke defineret, hvilket gør det uklart, om effekten er stor nok til at være meningsfuld i klinisk praksis.

Det inkluderede SR er vurderet til at have low certanty of evidence ved kritisk vurdering med ROBIS. Dette skyldes fravær af en protokol samt manglende GRADE-vurdering af de samlede resultater, herunder ingen vurdering af risk of bias. Resultaterne er vurderet til moderat ekstern validitet. Resultaterne vurderes til at have moderat ekstern validitet, idet behandlingsprotokollerne i studierne generelt er sammenlignelige med praksis i det danske sundhedsvæsen, selvom operationsteknik og genoptræningsprogression varierer. Den brede aldersspredning på 15–90 år øger generaliserbarheden, men gør det vanskeligere at vurdere effekten for specifikke aldersgrupper.

Operativ behandling var desuden forbundet med en højere komplikationsrate, især med hensyn til infektion (RR 2,54 [95 % CI 1,62–3,98], P < 0,0001), og forøget risiko for nerveskade (RR 3,67 [95 % CI 1,34–10,06], P = 0,01), hvilket også bør overvejes i den kliniske beslutningstagning.

Implikation for praksis

Valg af behandling ved akut akillesseneruptur bør individualiseres ud fra patientens risikoprofil, aktivitetsniveau og præferencer. Operativ behandling kan overvejes hos patienter, der ønsker lavest mulig risiko for re-ruptur og højere rate af return to sport og som har lav risiko for kirurgiske komplikationer. Konservativ behandling kan være et acceptabelt alternativ, især hos patienter med højere risiko for komplikationer eller lavere aktivitetsniveau. Det vurderes fortsat at være behov for nye RCT-studier og kohortestudier, med standardiserede protokoller for både konservativ og operativ behandling for at styrke evidensgrundlaget. Et systematisk review af høj kvalitet, som inkluderer de nyeste studier, vurderes ligeledes nødvendigt for at opdatere og præcisere den kliniske anbefaling.

Referencer

1. Houshian, S., The epidemiology of achilles tendon rupture in a Danish county. 1998.
2. Tarantino, D., Achilles Tendon Rupture: Mechanisms of Injury, Principles of Rehabilitation and Return to Play. 2020.
3. Ganasteim, A., Increasing incidence of acute Achilles tendon rupture and a noticeable decline in surgical treatment from 1994 to 2013. A nationwide registry study of 33,160 patients. 2016.
4. Nilsson, L., et al., Long-term follow-up after acute achilles tendon rupture - Does treatment strategy influence functional outcomes? 2021. 47: p. 101769.
5. Kvist, J. and K.G. Silbernagel, Fear of Movement and Reinjury in Sports Medicine: Relevance for Rehabilitation and Return to Sport. Phys Ther, 2022. 102(2).
6. Lind, M. Akillesseneruptur. 2025 [cited 2025 23-02-26]; Available from: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/ortopaedi/tilstande-og-sygdomme/laeg-ankel-og-fod/akillesseneruptur/.
7. Aarhus Universitetshospital. Overrevet akillessene: Støvlebehandling efter operation - 0-8 uger. 2026 [cited 2026 23-02]; Available from: https://www.auh.dk/patientvejledninger/fysio-og-ergoterapi/hofte-ben-og-fod/ankel/overrevet-akillessene-behandling-efter-operation-0-8-uger/.
8. Københavns Kommune. Genoptræningsforløbsbeskrivelse for borgere med akillesseneruptur – kirurgisk eller konservativt behandlet. 2023 [cited 2026 23-02]; Available from: https://www.kk.dk/sites/default/files/2024-06/Akillesseneruptur%20-%20kirurgisk%20eller%20konservativt%20behandlet%20%28oktober%202023%29.pdf?utm_source=chatgpt.com.
9. Barfod, K.W., Achilles tendon rupture; assessment of nonoperative treatment. Dan Med J, 2014. 61(4): p. B4837.
10. Lund, H., Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning : redskaber til evidensbaseret praksis. 2. udgave. ed. 2025, Kbh: Munksgaard.
11. Whiting, P., et al., ROBIS: A new tool to assess risk of bias in systematic reviews was developed. Journal of Clinical Epidemiology, 2016. 69: p. 225-234.
12. Cochrane handbook. Chapter II: Planning a Cochrane Review. 2026 [cited 2026 16-03]; Available from: https://www.cochrane.org/authors/handbooks-and-manuals/handbook/current/chapter-ii#section-ii-1-4.
13. Deeks, J.J. 10.14 Sensitivity analyses. 2026 [cited 2026 04-03]; Available from: https://www.cochrane.org/authors/handbooks-and-manuals/handbook/current/chapter-10.
14. Laupacis, A., et al., Determination of the Clinical Importance of Study Results. Journal of General Internal Medicine, 2002. 17: p. 469-476.
15. Slim, K., et al., Methodological index for non-randomized studies (minors): development and validation of a new instrument. ANZ J Surg, 2003. 73(9): p. 712-6.
16. The Grading of Recommendations Assessment, D.a.E.G.W.G. GRADE handbook. 2013 [cited 2026 04-03]; Available from: https://gdt.gradepro.org/app/handbook/handbook.html#h.svwngs6pm0f2.
17. riskofbias.info. RoB 2 tool. 2025; Available from: https://sites.google.com/site/riskofbiastool/welcome/rob-2-0-tool.

Hent bilag