Hypermobilitet som risikofaktor for skulderluksation

Titel

Hypermobilitet som risikofaktor for skulderluksation.

Specialer

Muskuloskeletale lidelser

Rehabilitering

Forfatter

Louise Jeanette Jensen

E-mail: Lojen25@student.sdu.dk / Louisejeanettejensen@gmail.com

Cand. Scient. Sportsfys. Stud. Syddansk Universitet.

Denne CAT er udarbejdet i forbindelse med kandidatuddannelsen i sportsfysioterapi på Syddansk Universitet.

Publikationsdato

27/04-2026.

Baggrund for kliniske spørgsmål

Forekomsten af generaliseret hypermobilitet i Danmark estimeres til omkring 10-30% (1). Tilstanden vurderes typisk ved hjælp af Beighton score, hvor en score på ≥4 point indikerer hypermobilitet (2). En skulderluksation opstår, når caput humeri forskydes fra cavitas glenoidalis, og forekommer oftest ved traumer opstået ved sport, trafikulykker eller fald (3). I Danmark estimeres incidensen af skulderluksation til omkring 1,7% i den generelle befolkning, mens incidensen blandt yngre sportsaktive er omkring 2,8% (4). Personer med generaliseret hypermobilitet kan have øget ligamentær laxitet og nedsat ledstabilitet, hvilket kan øge risikoen for skulderinstabilitet og dermed skulderluksation (5). Risikoen for reluksation efter førstegangsluksation estimeres til 20-50%, og risikoen er højere hos personer under 30 år (4).

Skulderlidelser er samtidig forbundet med betydelige samfundsøkonomiske omkostninger. Et dansk registerstudie estimerede, at skulderlidelser årligt koster samfundet op mod €1,21 milliarder (ca. 9 milliarder DKK), hvoraf 70% skyldes sygemeldinger blandt personer i arbejdsalderen (6). På trods af den høje forekomst og de betydelige konsekvenser findes der ingen officielle nationale kliniske retningslinjer for hverken hypermobilitetssyndrom eller skulderluksationer. Dansk Selskab for Skulder- og Albuekirurgi (DSSAK) anbefaler en stabiliserende operation til patienter med førstegangsluksation, som er i høj risiko for reluksation, men selv efter kirurgisk behandling estimeres risikoen for tilbagefald til 7-15% (4).

Klinisk spørgsmål

Hvad er risikoen for at pådrage sig en skulderluksation hos fysisk aktive personer med generaliseret hypermobilitet?

Tabel 1 – in- og eksklusionskriterier

Søgestrategi

Der blev foretaget fritekstsøgning i PubMed og herefter citations- og kædesøgning for at finde relevante søgetermer, med udgangspunkt i det kliniske spørgsmål (7). Der blev defineret en søgematrix med udgangspunkt i konceptualiseringsmodellen PICO (7), dog modificeret til at være en PIOS. Title/abstract og emneord blev anvendt for at øge recall samt minimere risiko for støj (7). Explode-funktionen blev anvendt ved relevante søgeord, samt trunkering for at sikre at alle relevante bøjninger blev inkluderet (7). I PubMed blev der anvendt et filter for seneste 10 år. Der blev søgt i EMBASE, PubMed og Cochrane i tråd med anbefalinger fra Cochrane Handbook (8). Søgninger fandt sted d. 13/02-2026.

Synonymerne under hvert aspekt blev kombineret med den boolske operator “OR”, hvorefter alle aspekter blev kombineret ved den boolske operator “AND” (7). Den endelige søgning blev først foretaget i EMBASE (Tabel 2) og derefter oversat til søgning i PubMed og Cochrane (bilag 1 og 2).

Tabel 2 – Søgematrix i EMBASE (13/02-2026 kl. 10:53)

Udvælgelsesproces

Der blev i alt identificeret 1084 hits fra de tre databaser. Hver søgning blev importeret til Covidence (9), hvor Covidence selv identificerede 169 dublikater, som blev fjernet. Der blev screenet 915 artikler for titel og abstrakt, hvoraf 863 blev frasorteret. Der blev læst fuldtekst på de resterende 53 artikler. Ud fra in- og eksklusionkriterier samt baseret på level of evidence, blev et systematisk review og metaanalyse fra 2021 valgt:

Liaghat et al. (2021). Joint hypermobility in athletes is associated with shoulder injuries: a systematic review and meta-analysis (10). Se figur 1 for udvælgesesproces.

Figur 1 - PRISMA flowchart

Kritisk bedømmelse

Formålet i det systematiske review af Liaghat et al. var at undersøge evidensen for en sammenhæng mellem ledhypermobilitet og skulderskader hos atleter (10). I alt blev seks studier inkluderet (n = 2335). 34,1% af det samlede deltagerantal var kvinder, den gennemsnitlige alder var omkring 19–24 år, mens ét studie inkluderede deltagere i alderen 17–37 år. Primære outcome var skulderskader bredt defineret ved akut, traumatisk, instabilitet, dislokation og smerte. Blandt de seks studier var to af dem prospektive kohortestudier, et var et case-kontrolstudie og de resterende tre var tværsnitsstudier. 

To studier undersøgte militært personale (11, 12). Azma et al. (n = 718) målte hypermobilitet ved Beighton score og outcome som skulderdislokation og fandt øget men ikke signifikant risiko (OR = 2,42 (0,34;17,27)). Cameron et al. (n = 714; 1420 skuldre) målte skulderinstabilitet ved selvrapporteret historik og fandt næsten seks gange højere odds hos personer med hypermobilitet (OR = 5,97 (3,12;11,42)). Tre tværsnitsstudier blandt eliteatleter (n=118–457) identificerede hypermobilitet ved Beighton score, instabilitetstest eller spørgeskema og målte outcome som skulderskade eller smerte. Caplan et al. fandt dobbelt så høj risiko (OR = 2,15 (1,30;3,36)), Myklebust et al. mere end 14 gange højere odds (OR = 14,18 (4,82;41,70)), mens Saremi et al. ikke fandt nogen sammenhæng (OR = 1,01 (0,43;2,39)) (13-15). Et case-kontrol studie med 149 atleter (5) målte hypermobilitet ved Hospital del Mar kriterier eller øget udadrotation og fandt 2,8 gange højere odds for første traumatiske skulderluksation (OR = 2,79 (1,26;6,15)).

Ved vurdering med ROBIS (16) blev reviewet samlet vurderet til lav risiko for bias (bilag 3). Reviewet scorede low risk of bias i alle domæner. I domæne 1 “Study eligibility criteria” blev der registreret PY ved item 1.3 og 1.5, da der ikke findes en entydig definition af generaliseret hypermobilitet, og konferenceabstracts ikke blev inkluderet, hvilket kan introducere publikationsbias. I domæne 3 “Data collection and study appraisal” blev der registreret PY ved item 3.3, da forfatterne selv valgte hvilket outcome der skulle inkluderes, hvis flere outcomes blev rapporteret. I domæne 4 “Synthesis and findings” blev der registreret PY ved item 4.3 og 4.6, da studierne var heterogene ( = 75,3%), og risk of bias vurderet ved Newcastle-Ottawa Scale (NOS) ikke blev fuldt integreret i meta-analysen.

Reviewet fokuserede på atleter og militærfolk ≥16 år kendt med hypermobilitet målt på flere måder og undersøgte relationen til skulderskader. Da populationen ikke stemmer helt overens med populationen for denne CAT, og da outcome er bredere end specifikt skulderluksation, reduceres overførbarheden til den kliniske problemstilling. Derfor vurderes den eksterne validitet til at være moderat.

Samlet vurdering og konklusion

En samlet vurdering af evidensen blev gjort vha. vurderingsværktøjet GRADE (17). Da reviewet er baseret på seks observationsstudier (kohorte, case-kontrol og tværsnitsstudier), starter evidensniveauet lavt, men med mulighed for at opgradere.

Der blev fundet betydelig heterogenitet mellem studierne (= 75,3%), hvilket indikerer stor variation i resultaterne. Dette kan skyldes den brede definition af hypermobilitet, forskellige outcome-definitioner samt forskelle i populationer (atleter vs. militærpersonel). Denne variation reducerer sikkerheden af den samlede effektestimering, og evidensen blev derfor nedgraderet én gang for inconsistency. Meta-analysen viste en tre gange højere odds for skulderskade hos atleter med hypermobilitet (OR = 3,25 (95% CI: 1,64-6,34) hvilket fortolkes som en relativt stærk association og kan ifølge GRADE medføre en opgradering af evidensen. Evidensen blev derfor opgraderet ét niveau. Fire af de inkluderede studier blev vurderet til lav risiko for bias, mens to af studierne blev vurderet til høj risiko for bias. Studierne med lav risiko for bias viste de stærkeste associationer, og forfatterne valgte derfor ikke at nedgradere evidensen yderligere på baggrund af risk of bias. Derudover kan det relativt lave antal inkluderede studier bidrage til usikkerhed omkring effektestimatet, hvilket kan indikere en vis grad af imprecision. Samlet GRADE-vurdering efter op- og nedjusteringer er low quality of evidence. Det betyder at fremtidig forskning sandsynligvis vil have en vigtig indflydelse på estimatet af effekten og kan ændre konklusionen.

Ud fra denne CAT tyder den tilgængelige evidens på, at der er en sammenhæng mellem generaliseret hypermobilitet og øget risiko for skulderskader hos atleter. Det inkluderede systematiske review undersøgte skulderskader bredt, hvor skulderluksation indgik som en del af outcome-definitionen. Resultaterne kan derfor indikere en mulig sammenhæng mellem hypermobilitet og risikoen for skulderluksation. Evidensgrundlaget vurderes dog til at være begrænset, blandt andet på grund af heterogenitet mellem studierne og den overordnede lave evidenskvalitet. Fremtidig forskning, særligt blandt den generelle befolkning og med mere specifikke outcome-definitioner, er derfor nødvendig for at afklare sammenhængen yderligere.

Implikation for praksis

Resultaterne fra reviewet tyder på, at der er indikation på en sammenhæng mellem generaliseret hypermobilitet og øget risiko for skulderskader, herunder muligvis skulderluksation, men evidensgrundlaget er begrænset og af lav kvalitet. I klinisk praksis kan det derfor være relevant at være opmærksom på hypermobilitet ved undersøgelse af patienter med skulderskader samt ved vurdering af risiko for skulderskader hos atleter. På grund af den lave evidenskvalitet bør resultaterne dog fortolkes med forsigtighed.

Referenceliste

1. Sundhed.dk. Hypermobilitet Information til praksis – Region Hovedstaden: Sundhed.dk; 2026 [Available from: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/hovedstaden/almen-praksis/patientbehandling/patientforloeb/forloebsbeskrivelser-icpc/l-muskel-skelet-system/hypermobilitet/.
2. Baslund B. Hypermobilitetssyndrom: Lægehåndbogen – Sundhed.dk; 2024 [updated 23 Okt 2024. Available from: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/reumatologi/tilstande-og-sygdomme/oevrige-tilstande/hypermobilitetssyndrom/.
3. Thillemann TM, Kristensen JK. Skulderen ude af led (skulderluksation): Sundhed.dk; 2025 [updated 28 juli 2025. Available from: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/knogler-muskler-og-led/sygdomme/skulder-og-overarm/skulderen-ude-af-led-skulderluksation/.
4. Ban I, Johansen HV, Bak K, Sørensen AKB. Traumatisk forreste skulderinstabilitet – korte kliniske retningslinjer. Klinisk retningslinje / guideline (PDF). Dansk Selskab for Skulder og Albue Kirurgi; 2015 Januar 2015.
5. Chahal J, Leiter J, McKee MD, Whelan DB. Generalized ligamentous laxity as a predisposing factor for primary traumatic anterior shoulder dislocation. Journal of Shoulder and Elbow Surgery. 2010;19(8):1238-42.
6. Sørensen L, van Tulder M, Johannsen HV, Ovesen J, Enemark U, Blæhr EE, et al. Costs of shoulder disorders in Denmark: a nationwide cost-of-illness study investigating 617,334 patients and matched controls. PAIN. 2022;163(11).
7. Kristensen HG. Kapitel 9 - Litteratursøgning. Folkesundhedsvidenskab og epidemiologi. 2. udgave: Gads Forlag; 2020. p. 205-37.
8. Higgins J, Thomas J, Chandler J, Cumpston M, Li T, Page M, et al. Cochrane Handbook for Systematic Reviews of Interventions version 6.5: Cochrane; 2024 [updated August 2024:[Available from: www.cochrane.org/handbook.
9. Covidence. Covidence: Better systematic review management: Covidence; n.d. [Available from: https://www.covidence.org/.
10. Liaghat B, Pedersen JR, Young JJ, Thorlund JB, Juul-Kristensen B, Juhl CB. Joint hypermobility in athletes is associated with shoulder injuries: a systematic review and meta-analysis. BMC Musculoskelet Disord. 2021;22(1):389.
11. Azma K, Mottaghi P, Hosseini A, Abadi HH, Nouraei MH. Benign joint hypermobility syndrome in soldiers; what is the effect of military training courses on associated joint instabilities? J Res Med Sci. 2014;19(7):639-43.
12. Cameron KL, Mountcastle SB, Nelson BJ, DeBerardino CTM, Duffey ML, Svoboda LCSJ, et al. History of Shoulder Instability and Subsequent Injury During Four Years of Follow-up: A Survival Analysis. JBJS. 2013;95(5):439-45.
13. Caplan J, Julien TP, Michelson J, Neviaser RJ. Multidirectional instability of the shoulder in elite female gymnasts. Am J Orthop (Belle Mead NJ). 2007;36(12):660-5.
14. Myklebust G, Hasslan L, Bahr R, Steffen K. High prevalence of shoulder pain among elite Norwegian female handball players. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports. 2013;23(3):288-94.
15. Saremi H, Yavarikia A, Jafari N. Generalized Ligamentous Laxity: An Important Predisposing Factor for Shoulder Injuries in Athletes. Iran Red Crescent Med J. 2016;18(6):e38903.
16. Whiting P, Savović J, Higgins JP, Caldwell DM, Reeves BC, Shea B, et al. ROBIS: A new tool to assess risk of bias in systematic reviews was developed. J Clin Epidemiol. 2016;69:225-34.
17. Holger J. S, Brozek J, Gordon H. G, Andrew D. O. GRADE handbook for grading quality of evidence and strength of recommendations. The GRADE Working Group: The GRADE Working Group; 2013.

Hent bilag