Effekten af superviseret træning for Parkinsons patienter

Titel

Effekten af superviseret træning for Parkinsons patienter.

Specialer

Rehabilitering
Neurologi

Forfatter

Markus Baag Nyvang Andersen.

Cand. Scient. Fys. Stud.

Denne CAT er udarbejdet som en del af kurset, Evidensbaseret Fysioterapi, på kandidatuddannelsen i Fysioterapi på Syddansk Universitet

Publikationsdato

14.04.2026

Baggrund

Parkinsons sygdom (PD) er den hurtigst voksende neurologiske lidelse globalt, og i 2019 levede over 8,5 millioner mennesker med sygdommen på verdensplan (1). Prævalensen er ca. 1 % blandt personer over 60 år og stiger markant med alderen, mens incidensen anslås til 8–18 pr. 100.000 personår i den generelle befolkning (2). I Europa er PD forbundet med betydelige samfundsøkonomiske omkostninger. Studier estimerer årlige omkostninger på omkring 37.000–223.000 kr. pr. patient, og i fremskredne sygdomsstadier kan omkostningerne overstige 370.000 kr. pr. patient årligt (3). For den enkelte medfører sygdommen nedsat mobilitet, øget faldrisiko og reduceret deltagelse i arbejds- og hverdagsliv, hvilket påvirker selvstændighed og livskvalitet markant (4). Mange oplever tab af arbejdsevne og social tilbagetrækning allerede i mild til moderat fase. Fysisk træning er veldokumenteret som en central del af behandlingen og har vist positive effekter på motoriske symptomer, funktionel mobilitet og i nogen grad livskvalitet (5).

I Danmark er der fra 2025 implementeret strukturerede forløb, hvor superviseret selvtræning i holdregi anbefales som primær indsats i mild til moderat fase (6). Det er imidlertid relevant at undersøge, om organiseringen i form af superviseret træning medfører bedre funktion og livskvalitet sammenlignet med den tidligere behandling, som ofte har bestået i hjemmebaseret selvtræning (7).

Klinisk spørgsmål

Hvad er effekten af superviseret træning sammenlignet med ikke-superviseret træning hos personer med Parkinsons sygdom i mild til moderat fase, målt på funktion og livskvalitet?

Tabel 1: In- og eksklusionskriterier

Inklusionskriterier	Eksklusionskriterier
Population:
-          Voksne (≥40 år) med diagnosticeret idiopatisk Parkinsons sygdom -          Hoehn & Yahr stadie I–III -          Stabil medicinsk behandling -          Studier med både mænd og kvinder	-          Atypisk parkinsonisme -          Avanceret sygdom (Hoehn & Yahr stadie IV–V) -          Patienter med konstateret demens
Intervention
-          Superviseret træning
Comparison
-          ”Usual care” o   Hjemmetræning o   Ikke superviseret (selv)træning
Outcome
-          Livskvalitet o   PDQ-39 (Parkinsons disease questionare) -          Funktion (en af følgende) o   TUG (timed up and go) o   10MWT o   UPDRS (Unified Parkinson's Disease Rating Scale)	-          Studier uden objektive funktionsmål
Studietype
-          Systematisk review -          Randomized Control Trial

Søgestrategi

Med afsæt i det kliniske spørgsmål samt de opstillede in- og eksklusionskriterier blev der udarbejdet en søgestrategi med udgangspunkt i konceptualiseringsmodellen PICO:

Tabel 2: Grundmatrix

Population (P)	Intervention (I)	Comparison (C)	Outcome (O)
Parkinson disease	Supervised training/exercise	Usual care/home-based exercise	Physical function	Quality of life

Indledningsvis blev der foretaget præsøgninger i Google Scholar for at identificere relevante søgetermer og synonymer til brug i udarbejdelsen af den efterfølgende søgematrix Den systematiske litteratursøgning blev herefter udført i databaserne Embase (OVID), MEDLINE (PubMed), CINAHL og Cochrane Library jf. anbefalingerne fra Cochrane Handbook (8). Søgematrixen blev konstrueret ved anvendelse af emneord og fritekstsøgning, hvor trunkeringer og nærhedsoperatorer blev anvendt for at inkludere forskellige variationer og sammensætninger af søgeordene (9). De booleske operatorer “OR” og “AND” blev anvendt til henholdsvis at kombinere synonymer inden for samme søgeblok og til at kombinere de forskellige PICO-elementer (9). På baggrund af præsøgninger viste litteraturen sig at være relativt begrænset inden for emnet, hvorfor søgningen blev baseret på population- og interventionsblokkene (PI) for at undgå at ekskludere potentielt relevante studier. Den endelige søgematrix i Embase fremgår af Tabel 3.

Tabel 3: Søgematrix i Embase

Embase (OVID) 22/02-2026	AND®
	Population (P)	Intervention (I)
	Parkinson disease/	Supervised training.mp.
	Parkinson*.ti,ab.	Supervised exercise.mp.
OR¯	Parkinson* diseas*.ti,ab.	(Supervis* adj5 train*).ti,ab.
	idiopathic parkinsonism.ti,ab.	(Supervis* adj5 exerci*).ti,ab.
Hits i alt = 265	Hits = 300.521	Hits = 31.588

Embase blev anvendt som grunddatabase, hvor søgematrixen efterfølgende blev adapteret til de øvrige databaser. Den endelige litteratursøgning blev foretaget d. 22/02/2026, hvor der i alt blev identificeret 577 (Figur 1). Covidence (10) identificerede 210 dubletter og yderligere 6 dubletter blev identificeret manuelt. De resterende 361 studier blev screenet på titel og abstract af forfatteren. 26 studier blev vurderet relevante til fuldtekstgennemgang. Efter fuldtekstlæsning blev 25 studier ekskluderet på baggrund af de opstillede in- og eksklusionskriterier. På baggrund af denne proces blev følgende studie inkluderet i nærværende CAT:

King et. al. (2015). Effects of Group, Individual, and Home Exercise in Persons With Parkinson Disease: A Randomized Clinical Trial (11).

Det skal dog bemærkes, at et studie, som adresserede det kliniske spørgsmål, kun var publiceret som protokol og derfor ikke kunne inkluderes. Derudover blev et ældre studie identificeret, men dette havde et kvasi-eksperimentelt design og opfyldte derfor ikke inklusionskriterierne.

 

Figur 1: PRISMA Flowchart

Kritisk bedømmelse

Det randomiserede kontrollerede forsøg, King et. Al. (2015) (11), undersøgte effekten af samme træningsprogram administreret som hhv. hjemmetræning, individuel superviseret fysioterapi og superviseret holdtræning hos personer med PD. I alt deltog 58 personer, som blev randomiseret til hjemmetræning (n=17), individuel fysioterapi (n=21) eller holdtræning (n=20). Alle grupper gennemførte det samme Agility Boot Camp-træningsprogram tre gange ugentligt i fire uger. Studiets primære outcome var 7-item Physical Performance Test (PPT), mens UPDRS og PDQ-39 indgik som sekundære outcomes.

Studiet viste ingen signifikante forskelle mellem grupperne hverken for UPDRS eller PDQ-39. PDQ-39 forbedredes signifikant i hjemmetræningsgruppen og holdgruppen, men ikke i den individuelle gruppe, og der var samlet set ingen statistisk forskel mellem interventionsformer. For UPDRS sås ingen signifikante forbedringer eller forskelle mellem grupperne. Det er dog vigtigt at understrege, at dette kun gælder disse to outcomes. For studiets primære outcome (PPT) viste den individuelle fysioterapigruppe de største forbedringer i funktion, mens holdtræningen især forbedrede flere gangrelaterede mål, herunder freezing of gait, ganghastighed, arm-sving, trunkusbevægelse, gangvariabilitet og gang under dual task. Samtidig viste studiet, at hjemmetræningsprogrammet generelt forbedrede sig mindst på tværs af outcomes (11).

Intern validitet

Studiets interne validitet blev vurderet ved anvendelse af Cochrane Risk of Bias 2 (RoB 2) tool (12), hvor risikoen for bias blev vurderet separat for de to outcomes UPDRS og PDQ-39 (figur 2). Den samlede vurdering viste some concerns for UPDRS og high risk of bias for PDQ-39. Forskellen mellem disse vurderinger kan primært tilskrives domænet measurement of the outcome.

For UPDRS blev outcome målt ved en klinisk vurdering udført af en blindet assessor, hvilket reducerer risikoen for måle-bias. Den samlede vurdering some concerns skyldes primært domænet deviations from intended interventions, idet hverken deltagere eller behandlere kunne blindes for interventionen. Dette kan have påvirket deltagernes engagement i træningen, hvilket også afspejles i forskelle i adherence mellem grupperne, hvor hjemmetræningsgruppen udviste lavere deltagelse.

For PDQ-39 blev den samlede risiko for bias vurderet til high risk of bias. Dette skyldes primært, at outcome er selvrapporteret, hvorved deltagerne fungerer som outcome-assessorer. Da deltagerne var bevidste om deres gruppetilhørsforhold, kan deres vurdering af livskvalitet potentielt være påvirket af forventninger til interventionen eller af tilfredshed med træningsformen, hvilket øger risikoen for rapporterings- og forventningsbias (13).

Derudover kan studiets relativt korte interventionsperiode på fire uger have begrænset muligheden for at observere ændringer i visse outcomes.

Ekstern validitet

Den eksterne validitet vurderes samlet set som moderat, idet studiets resultater i nogen grad kan generaliseres til fysioterapeutisk praksis for personer med PD i mild til moderat fase. Studiepopulationen bestod af ambulante personer med idiopatisk PD med en gennemsnitlig sygdomsgrad på Hoehn & Yahr (14) 2,4. Denne patientgruppe udgør en væsentlig del af målgruppen for træningsbaseret rehabilitering i klinisk praksis, hvor fysisk træning anbefales som en central del af behandlingen (7). Interventionen svarer til de træningselementer, der anbefales i internationale fysioterapiretningslinjer for PD (7).

Generaliserbarheden begrænses dog, da deltagerne skulle kunne gå uassisteret, hvilket betyder, at personer med mere fremskreden sygdom eller større funktionelle begrænsninger ikke er repræsenteret. Desuden blev interventionerne gennemført af fysioterapeuter med særlig erfaring inden for PD, hvilket kan reducere overførbarheden til almindelig klinisk praksis. Endelig var interventionsperioden relativt kort, hvilket kan begrænse overførbarheden til almindeligvis længerevarende træningsforløb (15).

Figur 2: Trafficlight plot for outcomes PDQ-39 og UPDRS

Samlet vurdering og konklusion

På baggrund af det inkluderede randomiserede studie af King L. A. et al. (2015) kan det konkluderes, at både superviseret træning (individuel eller gruppebaseret) og hjemmetræning kan have en positiv effekt på funktion og livskvalitet hos personer med PD. Studiet viste forbedringer i både livskvalitet målt ved PDQ-39 og motoriske symptomer målt ved UPDRS på tværs af interventionsgrupperne. Resultaterne indikerer således, at regelmæssig og struktureret træning generelt kan have en gavnlig effekt hos personer med PD.

Der blev imidlertid ikke fundet tydelige forskelle mellem de superviserede træningsformer og hjemmetræning, hvilket kan indikere, at selve deltagelsen i et struktureret træningsprogram kan være vigtigere end graden af supervision. Samtidig bør dette fortolkes med forsigtighed, da evidensgrundlaget i denne CAT baserer sig på ét studie, og der er metodiske forhold, der kan påvirke resultaterne, herunder risiko for bias ved selvrapporterede outcomes samt begrænset studiepopulation.

Den samlede evidens vurderes derfor som lav. På baggrund af de foreliggende resultater kan det forsigtigt konkluderes, at både superviseret træning og hjemmetræning kan være relevante tiltag i rehabiliteringen af personer med PD. Der ses ikke en klar fordel ved superviseret træning i forhold til hjemmetræning. I klinisk praksis kan dette indikere, at forskellige træningsformer kan anvendes afhængigt af patientens behov, præferencer og tilgængelige ressourcer. Samtidig kan superviseret træning, særligt i gruppe, fortsat have værdi i forhold til motivation, feedback og social støtte.

Referencer

1. Wang S, Che Y, Lin Y, Zhang Y, He W, Zhang W. Epidemiology of Parkinson’s disease - Global burden of disease research from 1990 to 2021 and future trend predictions. Clin Park Relat Disord. 2026;14:100421. doi:10.1016/j.prdoa.2026.100421 PubMed PMID: 41584999; PubMed Central PMCID: PMC12828836.
2. Pringsheim T, Jette N, Frolkis A, Steeves TDL. The prevalence of Parkinson’s disease: a systematic review and meta-analysis. Mov Disord. november 2014;29(13):1583–90. doi:10.1002/mds.25945 PubMed PMID: 24976103.
3. Wijers A, Ravi A, Evers SMAA, Tissingh G, Van Mastrigt GAPG. Systematic Review of the Cost of Illness of Parkinson’s Disease from a Societal Perspective. Movement Disorders. november 2024;39(11):1938–51. doi:10.1002/mds.29995
4. Allen NE, Schwarzel AK, Canning CG. Recurrent falls in Parkinson’s disease: a systematic review. Parkinsons Dis. 2013;2013:906274. doi:10.1155/2013/906274 PubMed PMID: 23533953; PubMed Central PMCID: PMC3606768.
5. Tomlinson CL, Patel S, Meek C, Herd CP, Clarke CE, Stowe R, m.fl. Physiotherapy intervention in Parkinson’s disease: systematic review and meta-analysis. BMJ. 6. august 2012;345:e5004. doi:10.1136/bmj.e5004 PubMed PMID: 22867913; PubMed Central PMCID: PMC3412755.
6. Strukturerede forløb for patienter med Parkinson [Internet]. [henvist 11. marts 2026]. Tilgængelig hos: https://ekm.dk/parkinson/
7. Keus S, Munneke M, Graziano M, Paltamaa J, Pelosin E, Domingos J, m.fl. European Physiotherapy Guideline for Parkinson’s Disease. 2014.
8. Cochrane Handbook for Systematic Reviews of Interventions | Cochrane [Internet]. [henvist 11. marts 2026]. Tilgængelig hos: https://www.cochrane.org/authors/handbooks-and-manuals/handbook
9. Lund H, Juhl CB, Andreasen J, Møller AM. Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning : redskaber til evidensbaseret praksis. 2. udg. Munksgaard; 2025. 316 s.
10. Covidence [Internet]. [henvist 11. marts 2026]. Covidence - Better systematic review management. Tilgængelig hos: https://www.covidence.org/
11. King LA, Wilhelm J, Chen Y, Blehm R, Nutt J, Chen Z, m.fl. Effects of Group, Individual, and Home Exercise in Persons With Parkinson Disease: A Randomized Clinical Trial. Journal of Neurologic Physical Therapy. oktober 2015;39(4):204–12. doi:10.1097/NPT.0000000000000101
12. Risk of bias tools - RoB 2 tool [Internet]. [henvist 14. marts 2026]. Tilgængelig hos: https://sites.google.com/site/riskofbiastool/welcome/rob-2-0-tool
13. Higgins JPT, Altman DG, Gøtzsche PC, Jüni P, Moher D, Oxman AD, m.fl. The Cochrane Collaboration’s tool for assessing risk of bias in randomised trials. BMJ. 18. oktober 2011;343:d5928. doi:10.1136/bmj.d5928 PubMed PMID: 22008217; PubMed Central PMCID: PMC3196245.
14. Hoehn MM, Yahr MD. Parkinsonism: onset, progression, and mortality. Neurology. maj 1967;17(5):427–427. doi:10.1212/WNL.17.5.427
15. Okada Y, Ohtsuka H, Kamata N, Yamamoto S, Sawada M, Nakamura J, m.fl. Effectiveness of Long-Term Physiotherapy in Parkinson’s Disease: A Systematic Review and Meta-Analysis. J Parkinsons Dis. 2021;11(4):1619–30. doi:10.3233/JPD-212782 PubMed PMID: 34366377; PubMed Central PMCID: PMC8609713.

Bilag 2: Søgestreng fra MEDLINE, Cochrane Library og CINAHL

MEDLINE (OVID) 22/02-2026	AND®
	Population (P)	Intervention (I)
	Parkinson disease/	Supervised training.mp.
	Parkinson*.ti,ab.	Supervised exercise.mp.
OR¯	Parkinson* diseas*.ti,ab.	(Supervis* adj5 train*).ti,ab.
	idiopathic parkinsonism.ti,ab.	(Supervis* adj5 exerci*).ti,ab.
Hits i alt = 127	Hits = 177.321	Hits = 19.861

 

Cochrane Library 22/02-2026	AND®
	Population (P)	Intervention (I)
	MeSH descriptor: [Parkinson Disease] this term only	Supervis* NEAR/5 train*.ti,ab
	Parkinson*:ti,ab.	Supervis* NEAR/5 exerci*.ti,ab
OR¯	Parkinson* diseas*:ti,ab.
	idiopathic parkinsonism:ti,ab.
Hits i alt = 131	Hits = 15.681	Hits = 10.462

 

CINAHL (Ebsco) 22/02-2026	AND®
	Population (P)	Intervention (I)
	MH "Parkinson Disease"	XB ("supervised training")
	XB (Parkinson*)	XB ("supervised exercise")
OR¯	XB (Parkinson* diseas*)	XB (supervis* N5 train*)
	XB (idiopathic parkinsonism)	XB (supervis* N5 exerci*)
Hits i alt = 53	Hits = 40.518	Hits = 8.477

Litteraturliste (relevante studier)

Her er en kort litteraturliste med relevante studier, som vi har været inde på, og som du senere kan bruge i din CAT (fx i baggrund eller diskussion). Jeg har skrevet dem i Vancouver-stil, som ofte bruges i sundhedsvidenskabelige opgaver, og inkluderet links.

1. King LA, Wilhelm J, Chen Y, Blehm R, Nutt J, Chen Z, et al.
   Effects of group, individual, and home exercise in persons with Parkinson disease: a randomized clinical trial. Journal of Neurologic Physical Therapy. 2015;39(4):204–212.
   https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26308937/
2. Tomlinson CL, Patel S, Meek C, Herd CP, Clarke CE, Stowe R, et al.
   Physiotherapy intervention in Parkinson’s disease: systematic review and meta-analysis. BMJ. 2012;345:e5004.
   https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22869752/
3. Yang Y, Li X, Gong L, Zhu Y, Hao Y.
   Effects of home-based exercise on motor symptoms, functional performance and quality of life in Parkinson’s disease: a systematic review and meta-analysis. Frontiers in Neurology. 2023.
   https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC10731835/
4. Stavrinos A, et al.
   Supervised self-training versus usual care in people with Parkinson’s disease: study protocol for a randomized controlled trial. Trials. 2023.
   https://link.springer.com/article/10.1186/s13063-023-07870-4
5. Dereli EE, Yaliman A.
   Comparison of the effects of a physiotherapist-supervised exercise programme and a home exercise programme in Parkinson disease. Clinical Rehabilitation. 2010.
   https://journals-sagepub-com.proxy1-bib.sdu.dk/doi/epdf/10.1177/0269215509358933