Life-Space Assessment som et måleredskab til at prædiktere mortalitet

Denne CAT undersøger LSAs egenskaber ift. at prædiktere mortalitet mhp. at kunne iværksætte rettidige interventioner til udsatte individer.

Titel

Life-Space Assessment som et måleredskab til at prædiktere mortalitet

Speciale

Geriatri

Forfattere

Julia Schjøtt Mortensen (Fysioterapeut, Bispebjerg og Frederiksberg hospital)
Laura Tagmose Goor (Fysioterapeut, Bispebjerg og Frederiksberg hospital)
Malte Bjørn Halsteen (Fysioterapeut, Bispebjerg og Frederiksberg hospital)
Martin Christian Wangel (Fysioterapeut, Bispebjerg og Frederiksberg hospital)
Sandra Dalgård Andersen (Fysioterapeut, Bispebjerg og Frederiksberg hospital)

Publiceringsdato

13.03.2018

Baggrund for det kliniske spørgsmål

Life-Space Assessment (LSA) er et måleredskab, i form af et interview, der har til formål at dokumentere borgernes mobilitet i forhold til afstand, hyppighed og selvstændighed indenfor de sidste 4 uger (Peel et al., 2005). LSA består af 6 niveauer af life-spaces, der går fra borgerens soveværelse (0) til steder udenfor borgerens hjemby (5) (Peel et al., 2005). LSA scoren går fra 0-120, hvor scoren 0 indikerer at borgeren er begrænset til sit soveværelse og en score på 120 indikerer at borgeren er dagligt og selvstændigt uden for sin hjemby (Peel et al., 2005). Nedsat aktivitetsniveau er forbundet med en øget morbiditet og mortalitet risici (Juel et al., 2006). I en rapport fra 2006 udarbejdet for Sundhedsstyrelsen tegner der sig et billede af, at fysisk inaktivitet står for 7-8 % af alle dødsfald i Danmark, 100.000 hospitalsindlæggelser, 2.6 millioner kontakter til almen praktiserende læge, 3.1 millioner fraværsdage fra arbejde pga. sygdom og ca. 1200 førtidspensioner årlig (Juel et al., 2006). I forbindelse med udarbejdelse af vores tidligere Critical Appraised Topic (CAT) ” Er Life-Space Assessment et validt og reliabelt måleredskab til at måle mobilitet hos ældre over 65 år? ”, blev vi nysgerrige på de prædiktive værdier af LSA herunder plejehjemsanbringelse, genindlæggelse og mortalitet.

Mackey et al. (2014) fremsætter to fortolkningsmuligheder, for hvordan LSA kan stå som prædiktor for mortalitet:

  1. Life-space påvirker direkte mortaliteten hos ældre, således at mindre fysisk aktivitet og mindre selvstændighed ved fysisk aktivitet forårsager tidlig dødsfald (Mackey et al., 2014).
  2. Life-space afspejler underliggende biologiske faktorer, samt mulige sociale faktorer, som direkte påvirker mortalitet (Mackey et al., 2014).

På baggrund af ovenstående synes vi, det er interessant at kigge nærmere på LSAs egenskaber ift. at prædiktere mortalitet mhp. at kunne iværksætte rettidige interventioner til udsatte individer.

Det kliniske spørgsmål

Kan man bruge Life-Space Assessment som et måleredskab til at prædiktere mortalitet?

Inklusions- og eksklusionskriterier

Inklusionskriterier

  • Prædiktive studier omhandlende LSA og mortalitet

Eksklusionskriterier

  • Diagnose specifikke studier
  • Studier omhandlende kognition.

Søgestrategi

Vi har søgt i artikel databaserne Medline og Embase for at får svar på vores kliniske spørgsmål. I perioden var det ikke muligt at få online adgang til Cinahl, og derfor er der ikke udført søgninger i denne database, selvom dette også var ønskeligt. Søgningen blev udført den 09.01.2018. I søgningen har vi benyttet os af PICO-modellen som skabelon til søgestrategien. Da vi har ønsket at få et billede af hvor mange studier, der er udført på den prædiktive værdi til LSA, har vi har valgt at udelade “Patient” og “Comparison” for at få en så bred søgning som mulig. Under artikel søgningen har vi benyttet os af fritekst ord, trunkering, citationstegn, Medical Subject Headings [ MESH] (Medline) og Map Term to Subject Heading [MAP] (Embase), dette er angivet i søgematrixen for de respektive artikeldatabaser. Vi valgte ikke at benytte os af yderligere filtrering f.eks. i form af sprog, publikationsår og publikationstype.

Søgematrix for Medline:

Søgematrix Embase:

Efter søgning i artikel databaserne Pubmed og Embase, blev der samlet lokaliseret 88 artikler. Vi startede med at screene titlerne på de 88 artikler mhp. at udelukke dubletter. Denne proces reducerede antallet til 55. Vi startede med at have inklusionskriteriet: prædiktive studier omhandlende LSA og eksklusionskriteriet: diagnosespecifikke studier. Titlerne på de 55 artikler blev gennemlæst og 18 artikler blev vurderet til at være relevante. Abstract blev læst på de 18 artikler og eksklusionskriterier blev udvidet til også at omhandle kognition. Artiklerne blev sorteret på inklusions- og eksklusionskriterierne. Dette reducerede antallet til 6 artikler til gennemlæsning. To af artiklerne blev ekskluderet på baggrund af manglende fuldtekst, og det endelige inklusionskriterie blev præciseret til at omhandle mortalitet. To artikler blev ekskluderet da de ikke omhandlede mortalitet og vi endte op med 2 artikler til gennemlæsning og vurdering.

Artikler til gennemlæsning

1: Life-Space Mobility Change Predicts 6-Month Mortality. Kennedy RE, et al. 2017. (Inkluderet).

2: Life-space mobility and mortality in older men: a prospective cohort study. Mackey DC, et al. 2014. (Inkluderet).

3: Life-Space Predicts Health Care Utilization in Community-Dwelling Older Adults. Kennedy RE, et al. 2017. (Ekskludert, opfylder ikke inklusionskriterier).

4: Life-space mobility predicts nursing home placement over sixyears. Sheppard K.D. et al. 2010. (Ekskludert, opfylder ikke inklusionskriterier).

5: Life-space mobility predicts emergency department utilization among community-dwelling older adults. Lo A. et al. 2014. (Ekskludert, findes kun som abstract).

6: Life-space mobility predicts nursing home admission over 6 years. Sheppard KD, et al. 2013. (Ekskludert, findes kun som abstract).

Artikler til kritisk bedømmelse

Artikel 1: Life-space mobility change predicts 6-month mortality, Kennedy RE, et al. 2017.

Formål

At undersøge om en ændring i life-space mobilitet over 6 måneder kan prædiktere mortalitet hos ældre borgere der bor i eget hjem.

Design

Prospektivt kohortestudie.

Metode

1.000 personer over 65 år fra fem regioner i Alabama blev tilfældigt udvalgt. Der blev foretaget et baseline interview i hjemmet af trænede interviewere. Dernæst blev der med 6 måneders intervaller i 8,5 år udført opfølgende telefoninterviews til at vurdere life-space og vital status (i live eller død).

Ved baseline blev der yderligere målt: Charlson Cormobidity Index, Mini-Mental State Examination (MMSE), Geriatric Depression Scale (GDS), ADL og IADL. Mortaliteten blev bestemt gennem kontakt til “The National Death Index” og “Social Security Death Index”.

Statistisk analyse

Chi-square test, t -test, generaliseret lineær mixed model (GLMMs).

Resultater

Et fald i 10 point i life-space resulterede i en 72% stigning i chancerne for at dø i den efterfølgende 6 måneders periode (odds ratio =1.723, P<.0001). Ved fald i life-space score til 20 eller under, tillægges en 6 måneders mortalitetsrisiko på 5,4% eller større, uanset hvad life-space scoren var forinden. En life-space score på 70 eller højere ved slutningen af et 6 måneders interval, er forbundet med en mortalitetsrisiko på mindre end 1% over de efterfølgende 6 måneder, uanset hvad life-space scoren var forinden.

COSMIN tjekliste kvalitetsvurdering

BOX H: Criterion validity.

Diskussion

Studiet scores til “Poor”, da der ikke er udregnet correlation, AUC, sensitivitet og specificitet.

Artikel 2: Life-space mobility and mortality in older men: a prospective cohort study, Mackey DC, et al. 2014.

Formål

At teste hypotesen om at et lavere niveau af life-space er forbundet med større noncancer, “all-cause”, cardiovaskulær og andre (noncardiovaskulær noncancer) mortalitet.

Design

Prospektivt kohortestudie.

Metode

5.994 mænd over 65 år blev rekrutteret fra et andet studie omhandlende osteoporose frakturer og deltog i et interview med LSA. Efter LSA blev mændene kontaktet hver 4. måned via post. Døds certifikater og medicin journal blev indsamlet for alle dødsfald, hvis muligt. Derudover blev der registreret race, uddannelsesniveau, civilstatus, højde, vægt, selvrapporteret helbred, ryger status og hvilke medicinske tilstande de havde. Der blev udført MMSE, ganghastighed, Physical Activity Scale for the Elderly, begrænsninger pga. rygsmerter og begrænsninger i ADL og IADL.

Statistisk analyse

Kruskal-Wallis og chi-square test, Kaplan-Meier survival plots, Cox proportional hazards models.

Resultater

I den ujusterede model var der 17 gange så stor risiko for noncancer mortalitet mellem laveste og højeste niveau af life-space. I den aldersjusterede model var der en stærk lineær relation mellem fald i life-space og øget risiko for noncancer mortalitet (P <.001). Risikoen for noncancer mortalitet var 13 gange højere for dem med den laveste life-space (0-20) end dem med den højeste life-space (101-120). Resultaterne blev udtyndet, men forblev signifikante efter multivariabel justering. Mænd med life-space score på 40 eller under havde større risiko for noncancer mortalitet end mænd med de højeste niveauer af life-space. Risikoen for noncancer mortalitet forblev næsten 4 gange højere hos mænd med en score på 20 eller under end dem med den højeste life-space.

COSMIN tjekliste kvalitetsvurdering

BOX H: Criterion validity.

Diskussion

Studiet scores til “Poor”, da der ikke er udregnet correlation, AUC, sensitivitet og specificitet

Konklusion

Studierne finder øget risiko for mortalitet ved lavere niveauer af life-space, og viser sammenhæng mellem fald i life-space og øget mortalitet. Studierne har taget højde for mulige faktorer der kan have indflydelse på mortalitet, herunder bl.a. komorbiditeter. Ved justering for disse faktorer, ses mindre men stadig signifikant sammenhæng mellem life-space og mortalitet. Da studiernes kvalitet er vurderet til “poor” pga. mangler i den statistiske analyse, kan man ikke konkludere at LSA kan benyttes til at prædiktere mortalitet i klinisk praksis. Vi har udledt at studierne er forstudier, som er relevante at arbejde videre med. Ifølge Henrica et. al (2015) vil det i forhold til undersøgelse af prædiktiv validitet være relevant at lave et nyt studie på en sammenlignelig population. Her er der behov for at opstille en hypotese herunder AUC og Cut-off points mhp. at kunne sige mere om LSAs prædiktive egenskaber angående mortalitet og mulig anvendelse i klinisk praksis.

Referencer

Frederiksen J. et al: ”Er Life-Space Assessment et validt og reliabelt måleredskab til at måle mobilitet hos ældre over 65 år?”, Critical Appraise Topic, fysio.dk.
Hentet den 05.02.2018, fra: https://fysio.dk/fafo/faglige-anbefalinger/critically-appraised-topics/life-space-assessment

Henrica C. W. de Vet et al. Measurement in Medicine - A Practical Guide. Cambridge University Press; 2015.

Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark (Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen). København: Statens Institut for Folkesundhed (SIF); 2006.

Kennedy RE, Sawyer P, Williams CP, Lo AX, Ritchie CS, Roth DL, Allman RM, Brown CJ. Life-Space Mobility Change Predicts 6-Month Mortality. J Am Geriatr Soc. 2017.

Mackey DC, Cauley JA, Barrett-Connor E, Schousboe JT, Cawthon PM, Cummings SR; Life-space mobility and mortality in older men: a prospective cohort study. Osteoporotic Fractures in Men Research Group. J Am Geriatr Soc. 2014.

Peel C . et al. Assessing mobility in older adults: the UAB Study of Aging Life-Space Assessment, Phys Ther. 2005 Oct;85(10):1008-119.

Erklæring om forfatterens uafhængighed

Undertegnede erklærer ikke at have fagpolitiske eller økonomiske interessekonflikter i forhold til ovenstående CAT.

Del eller udskriv artiklen
0 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar