Effekt af el-stimulation til børn med medfødte neurologiske lidelser

Titel

Effekt af el-stimulation til børn med medfødte neurologiske lidelser

Specialer

Neurologi

Pædiatri

Forfatter

Maria Jørgensen Halskov

Cand. Scient. Fys. Stud.

Denne CAT er udarbejdet i forbindelse kandidatuddannelsen i fysioterapi på Syddansk Universitet

Publiceringsdato

19.05.2026.

Baggrund

Neurologiske lidelser er sygdomme i centralnervesystemmet; hjernen og rygmarven, samt i det perifere nervesystem(1). Hyppige medfødte neurologiske tilstande hos børn omfatter blandt andet cerebral parese, epilepsi samt neuromuskulære og strukturelle lidelser i centralnervesystemet (2, 3). Epilepsi er en af de hyppigste neurologiske sygdomme hos børn med en prævalens omkring 1 % (4). I Danmark er hyppigheden af cerebral parese 2,4/1000 levendefødte børn (5).

Neurologiske lidelser hos børn har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet. For barnet kan det medføre nedsat funktionsevne, begrænset deltagelse og påvirket trivsel. For samfundet medfører disse tilstande betydelige økonomiske omkostninger til sundheds- og socialydelser samt produktivitetstab (6).

Kroniske neurologiske lidelser påvirker kommunikationen af det centrale og/eller perifere nervesystem, hvilket resulterer i påvirkning af det muskuloskeletale system og et fald i muskelmasse og -styrke, hvilket er associeret med øget morbiditet og mortalitet (7). Fysisk aktivitet har vist sig at være en central strategi til at forebygge sekundære komplikationer relateret til sygdommene (8). Dog kan funktionsnedsættelser medføre øget stillesiddende adfærd og vanskeliggøre opnåelsen af en tilstrækkelig dosis fysisk aktivitet.

Neuromuskulær elektrisk stimulation (NMES) kan være et relevant behandlingsredskab til at modvirke muskelatrofi og forbedre mobilitet. NMES stimulerer musklerne ved hjælp af elektriske impulser, som overføres via overfladeelektroder placeret på de valgte muskler, hvilket fremkalder et neuromuskulært arbejde. Det kan anvendes isoleret eller i kombination med træning (2).

Da der i disse år er øget fokus på tidlig indsats, er det relevant at undersøge, om NMES kan være en værdifuld supplerende behandling til børn med medfødte neurologiske lidelser med henblik på at forbedre deres fysiske funktion.

Klinisk spørgsmål

Kan neuromuskulær elektrisk stimulation hos børn med medfødte neurologiske lidelser forbedre deres fysiske funktion?

Inklusionskriterier

• P (Population): Børn og unge i alderen 0-18 år med neurologiske lidelser (Defineret som tilstande der påvirker hjernen, rygmarven eller det perifere nervesystem)
• I (Intervetion): EL-stimulation (NISE STIM eller anden neuromuskulær el-stimulation)
• C (Comparison): Sædvanlig behandling eller ingen intervention.
• O (Outcome): Forbedret fysisk funktion, herunder fx muskelstyrke, mobilitet eller funktionsevne.
• Studiedesign: Systematiske review

Eksklusionskriterier

• P (Population): Voksne (>18 år).
• I (Intervention): Perkutane elektroder, funktionel el-stimulation

Søgestrategi

Den systematiske litteratursøgning blev udført i databaserne MEDLINE, Embase og CENTRAL (Cochrane Library) i overensstemmelse med anbefalingerne fra Cochrane Handbook (9).

På baggrund af det kliniske spørgsmål blev der udarbejdet en søgematrix med udgangspunkt i PICO-modellen (figur 1) Der blev søgt bredt på neurologiske lidelser samt mere specifikt på relevante diagnoser. Derudover blev der tilføjet en søgeblok for børn. I MEDLINE blev en valideret søgefilter for børn anvendt (10), og søgestrategien blev efterfølgende tilpasset de øvrige databaser (bilag 1).

På grund af et højt antal søgeresultater, og da præsøgninger viste tilstedeværelse af relevante systematiske reviews, blev der tilføjet en yderligere søgeblok for studiedesign (systematiske reviews).

Booleske operatorer blev anvendt således, at søgetermer inden for hver blok blev kombineret med OR, mens blokkene blev kombineret med AND.   

Den endelige søgning blev gennemført den 23.03.2026, og resulterede i 942 referencer, som blev importeret til Covidence (figur 2). Her blev 83 dubletter fjernet. De resterende studier blev screenet på titel- og abstractniveau, hvorefter 21 studier blev vurderet i fuldtekst. På baggrund af inklusions- og eksklusionskriterierne blev 10 systematiske reviews fundet relevant i forhold til intervention og population. Otte af dem (11-18) undersøgte effekten af forskellige former for el-stimulation til børn med cerebral parese og et undersøgte effekten af fysioterapeutiske interventioner til børn med meningomyolecele (19). Kun et review undersøgte effekten af elektrisk stimulation bredt hos børn med neurologiske lidelser og blev derfor inkluderet i analysen(2).

Figur 1 – Søgematrix - Medline

Population			Intervention
Blok 1: Neurologiske lidelser		Blok 2: Børn	Blok 3: Neuromuskulær el-stimulation
Emneord (MeSH)	Fritekst (ti,ab)	Børnefilter	Emneord (MeSH)	Fritekst (ti,ab)
	neurologic disease*	Exp Child/ or exp infant/ or adolescent/ or exp pediatrics/ or child, abandoned/ or exp child, exceptional/ or child, orphaned/ or child, unwanted/ or minors/ or (pediatric* or paediatric* or child* or newborn* or congenital* or infan* or baby or babies or neonat* or pre-term or preterm* or premature birth* or NICU or preschool* or pre-school* or kindergarten* or kindergarden* or elementary school* or nursery school* or (day care* not adult*) or schoolchild* or toddler* or boy or boys or girl* or middle school* or pubescen* or juvenile* or teen* or youth* or high school* or adolesc* or pre-pubesc* or prepubesc*).mp. or (child* or adolesc* or pediat* or paediat*).jn.	exp Electric Stimu-	Electric Stimulation Therap*
	neurologic disorder*		lation Therapy/	Neuromuscular electrical
exp Nervous System	nervous system disorder*			stimulation
Diseases/	nervous system disease*			neuromuscular electric
exp Neuromuscular	Neuromuscular disease*			stimulation
Diseases/	neuromuscular disorder*			NMES
	motor disorder*			electrical muscle stimulation
exp Cerebral Palsy/	cerebral palsy			electric muscle stimulation
	CP			EMS
exp Brain Injuries/	brain injur*
	spastic dipleg*
	spastic hemipleg*
	spastic quadripleg*
	dyskinetic cerebral palsy
	spastic quadripleg*
exp Spinal Dysraphism/	spinal dysraphism
	Spina Bifida
	Meningomyelocele
	meningomyelocoele
	Myelomeningocele
	myelomeningocoele
	Spina Bifida Cystica
	Spina Bifida Occulta
exp Muscular Atrophy,	spinal muscular atrophy
Spinal/	SMA
	Werdnig-Hoffmann
	Kugelberg-Welander
Blok 1: Neuroligiske lidelser kombineret med OR = 3.265.003 hits		Blok 2: Børnefilter = 5.634.469 hits	Blok 3: El-stimulation kombineret med OR = 122.633 hits
Blok 1 AND blok 2 AND blok 3: 3.715 Hits.
Blok 4: Systematiske reviewa: (systematic review or meta-analysis).pt. or (systematic review or meta-analysis or metaanalysis).ti,ab. or (systematic adj3 review).ti,ab. or (meta adj3 analys*).ti,ab.)
Blok 1 AND blok 2 AND blok 3 AND blok 4 = 126 hits

Figur 2 – Prisma Flowchart

Beskrivelse og kritisk bedømmelse

Det systematiske review og metanalyse af Cobo-Vicente et al fra 2021 (2), har til formål at undersøge effekten af NMES i forhold til biomekanisk bevægelse, funktionel mobilitet, styrke, spasticitet, muskelarkitektur og kropssammensætning hos børn og unge med neurologiske lidelser. Dette sammenlignes med ingen eller normal intervention.

I alt blev 18 studier inkluderet til en kvalitativ, ikke-statistisk beskrivelse, og 6 af disse studier blev ligeledes inkluderet i en kvantitativ metanalyse. 16 studier omhandlende cerebral parese, et studie omhandlende spinal muskelatrofi og et plexus brachialis-skader. De inkluderede studier var hovedsageligt RCT-studier, men der blev også inkluderet to ikke-randomiserede studier og et tværsnitsstudie. Der er udført en modificeret ”Cochrane Risk of bias” der viser at halvdelen af studier har lav risiko for bias.

Konklusionen på studiet er, at NMES ser ud til at være effektiv for børn med cerebral parese, spinal muskelatrofi og plexus brachialis skader i forhold til styrke, biomekanisk bevægelse og funktionel mobilitet. Der er dog ikke tilstrækkelig med studier til at konkludere en effekt i forhold til spasticitet, muskelarkitektur og kropssammensætning.

Metaanalysen viste en statistisk signifikant effekt af NMES hos børn med cerebral parese målt med GMFM med en standardized mean difference på 0,41 (95% Cl = 0.19-0.64). I henhold til Cohens guidelines (20) er den tæt på moderat effekt, og hermed sandsynligvis klinisk relevant, hvilket forskerne også konkludere.

Reviewet vurderes dog til at have høj risiko for bias hvilket er identificeret ved hjælp af ROBIS (se bilag 2) Studiets styrker er veldefinerede inklusionskriterier, samt grundig dataindsamling og biasvurdering af flere reviewere. Der er dog begrænsninger i søgestrategien, hvilket indebærer en risiko for at relevante studier ikke er inkluderet. Derudover er der usikkerheder omkring den samlede syntese, med en risiko for at resultaterne ikke er fuldt robuste eller tilstrækkeligt vurderet i forhold til bias. Konklusionerne bør derfor tolkes med forsigtighed.

Ekstern validitet

Den eksterne validitet vurderes som moderat. Populationen og interventionen anses for at være overførbare til danske forhold. Dog er resultaterne vanskelige at implementere i klinisk praksis, da der er stor variation i både diagnoser og interventioner.

Variationen ses blandt andet i forhold til interventionens intensitet, varighed samt hvorvidt den er kombineret med andre behandlinger. Derudover varierer det, om interventionen er gennemført i kliniske omgivelser eller i hjemmet, hvilket yderligere vanskeliggør direkte implementering i praksis.

Samlet vurdering samt konklusion

Baseret på reviewet er der indikationer på, at der kan være effekt af brugen af NMES hos børn med neurologiske lidelser. Dette skal dog tolkes med forbehold, da risikoen for bias er høj, ligesom der - som det ses i figur 3 - er fundet low certainty of evidence i forhold til GMFM og very low certainty of evidence i forhold til biomekaniske forbedringer.

I forhold til GMFM hvor der er udført en metaanalyse, er der begyndt på højeste score, da hovedparten af studierne er RCT-studier. Der er ikke fundet grundlag for nedgradering i forhold til Risk of bias, Inconsistency eller Indirectness. Derimod er der nedgraderet for Imprecision, da konfidensintervallet er bredt, hvilket kan indikere usikkerhed omkring den præcise effekt. Tillige er der udfordringer i forhold til publication bias, hvor Funnel Plot og Eggers`test viser risiko for publikationsbias, dette dog usikkert på grund af få studier. Men der er tillige i ROBIS fundet udfordringer med søgestrategien, hvilket øger risikoen for publikationsbias.            

Vurderingen af biomekanisk bevægelse, viser endnu større usikkerhed. Biomekanisk bevægelse dækker over flere test som bl.a. ledbevægelighed og tempospatiale parametre. Der er nedgraderet for Risk of bias, da kun 4/10 af de inkluderede studier, har lav risiko for bias. Derudover er der nedgraderet for Inconsistency da resultaterne er meget blandende, og for Imprecision, da studierne er med få deltagere og brede konfidensintervaller. Der er nedgraderet for publication bias af samme grund som oppeover. Det forventes et lignende resultat ved de andre narrative outcomes.

På trods af begrænsninger giver reviewet en god oversigt over den eksisterende litteratur og indikationer på effekt. Det er tydeligt, at evidensgrundlaget er stærkest i forhold til cerebral parese, hvor der er mest konsistent evidens for forbedring i funktionel mobilitet målt ved GMFM. Disse resultater er også forenelige med hvad andre systematiske reviews har fundet (11, 14).I tillæg er kombinationen af botox og el-stimulation undersøgt ret grundigt og fundet værdifuldt (13, 18).

For andre neurologiske lidelser hos børn er evidensgrundlaget fortsat begrænset. Den inkluderede studiet omkring muskelatrofi (21) viste en ikke-signifikant effekt på muskelstyrke af natlig el-stimulation af den ene arm sammenlignet med den anden. Den inkluderede studie omkring plexus brachialis (22) viste en ikke-signfikant forbedring af bevægeligheden i armen efter el-stimulation.

Der er desuden væsentlige videnshuller i forhold til optimal alder for intervention, samt intensitet og varighed af behandlingen. Endvidere mangler der evidens for langtidseffekter af NMES hos børn med neurologiske lidelser.

Figur 3- GRADE og Summary of findings

Outcomes	No. of participants (studies)	Risk of bias	Inconsistency	Indirectness	Imprecision	Other considerations	Absolute (95% Cl)	Certainty of the evidence (GRADE)
GMFM	362 (5 RCT +  1 Tværsnitsstudie)	Not serious. 5 studier med low risk og 1 med some concern.	Not serious. Lav heterogenitet (I²=12,1) og alle studier peger i samme retning. Ingen nedjustering.	Not serious. Relevant PICO. Metaanalysen kun med CP. Dog variation i kontrolgrupper, men ikke nok til nedjustering. Afspejler også klinisk praksis.	Serious. Konfidensintervallet (0,19–0,64) spænder bredt, hvilket indikerer usikkerhed omkring den præcise effektstørrelse. Nedjustering med 1.	Publication bias strongly suspected. funnel plot og eggers test, der viser mistanke om publikations bias (dog usikkert under 10). ROBIS viser udfordringer med søgestrategien. Nedjustering med 1.	0,41 (0,19 to 0,64)	⊕⊕◯◯ Low
Biomechani-cal movement	315 (8 RCT studier og 2 non-RCT)	Serious. 4 studier med low risk, 2 med some concern og 4 med high risk. Nedjustering med 1.	Serious. Meget blandende resultater, nogle med effekt og nogle uden. Nedjustering med 1.	Not serious. Relevant PICO. Dog variation i kontrolgrupper, men ikke nok til nedjustering. Afspejler også klinisk praksis.	Serious. Studier med få deltagere og brede konfidensintervaller. Nedjustering med 1.	Publication bias strongly suspected. ROBIS viser udfordringer med søgestrategien. Nedjustering med 1.	-	⊕◯◯◯ Very low

Litteraturliste

1. Paulson OB, Thage O. neurologiske sygdomme i Lex på lex.dk [09.04.2026]. Available from: https://lex.dk/neurologiske_sygdomme.
2. Cobo-Vicente F, San Juan AF, Larumbe-Zabala E, Estevez-Gonzalez AJ, Donadio MVF, Perez-Ruiz M. Neuromuscular Electrical Stimulation Improves Muscle Strength, Biomechanics of Movement, and Functional Mobility in Children With Chronic Neurological Disorders: A Systematic Review and Meta-Analysis. Physical therapy. 2021;101(10).
3. Rigshospitalet. Neurologiske sygdomme hos børn og unge 2022 [Available from: https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/boern-og-unge/undersoegelse-og-behandling/sygdomme-og-behandling/sider/neurologiske-sygdomme-hos-boern.aspx.
4. Høi-Hansen CE. Revideret 28.10.2024 [09.04.2026]. Epilepsi hos børn - information til sundhedsfaglige - Medicin.dk
5. Kristensen K. Opdateret: 22.11.2023 [09.04.2026]. Available from: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/paediatri/tilstande-og-sygdomme/udviklingsforstyrrelser/cerebral-parese/.
6. Sundhedsstyrrelsen 2024. Social ulighed i sundhed og sygdom i Danmark. Udviklingen i Danmark i perioden 2013 – 2021. April 2025.
7. Spittle AJ, Orton J. Cerebral palsy and developmental coordination disorder in children born preterm. Semin Fetal Neonatal Med. 2014;19(2):84-9.
8. Verschuren O, Peterson MD, Balemans AC, Hurvitz EA. Exercise and physical activity recommendations for people with cerebral palsy. Dev Med Child Neurol. 2016;58(8):798-808.
9. JPT H, J T, J C, M C, T L, MJ P, et al. Cochrane Handbook for Systematic Reviews of Interventions. 2nd Edition. Chichester (UK): John Wiley & Sons2019.
10. Boluyt N, Tjosvold L, Lefebvre C, Klassen TP, Offringa M. Usefulness of systematic review search strategies in finding child health systematic reviews in MEDLINE. Arch Pediatr Adolesc Med. 2008;162(2):111-6.
11. de Araujo C, Gschaidmeier A, von Gunten M, Grunt S. Sensory-level electrical stimulation in children with cerebral palsy: a scoping review of current applications and outcomes. Frontiers in pediatrics. 2025;13:1644547.
12. Ou C-H, Shiue C-C, Kuan Y-C, Liou T-H, Chen H-C, Kuo T-J. Neuromuscular Electrical Stimulation of Upper Limbs in Patients With Cerebral Palsy: A Systematic Review and Meta-analysis of Randomized Controlled Trials. American journal of physical medicine & rehabilitation. 2023;102(2):151-8.
13. Picelli A, Filippetti M, Sandrini G, Tassorelli C, De Icco R, Smania N, et al. Electrical Stimulation of Injected Muscles to Boost Botulinum Toxin Effect on Spasticity: Rationale, Systematic Review and State of the Art. Toxins. 2021;13(5).
14. Salazar AP, Pagnussat AS, Pereira GA, Scopel G, Lukrafka JL. Neuromuscular electrical stimulation to improve gross motor function in children with cerebral palsy: a meta-analysis. Braz J Phys Ther. 2019;23(5):378-86.
15. Tahmasbi F, Sanaie S, Salehi-Pourmehr H, Ghaderi S, Rahimi-Mamaghani A. The role of transcutaneous electrical nerve stimulation (TENS) in rehabilitation of cerebral palsy: a systematic review. Dev Neurorehabil. 2025;28(1):52-61.
16. Uğurlu K, Çuha H, Elbasan B. Investigation of Mollii Suit's effectiveness in children with cerebral palsy with different ambulance levels. Journal of Orthopedics Research and Rehabilitation. 2025;3:83-9.
17. Xu Y, Zhuang D, Chen F, Ma L, Du H, Jin A, et al. Nonsurgical Therapies for Spastic Cerebral Palsy: A Network Meta-Analysis. Pediatrics. 2025;156(1).
18. Yang F-A, Mi Le J-R, Lu C-H, Huang C-C, Chen H-C. A systematic review and meta-analysis of neuromuscular electrical stimulation post-botulinum toxin injection in children with cerebral palsy. Scientific reports. 2025;15(1):4690.
19. Dagenais LM, Lahay ER, Stueck KA, White E, Williams L, Harris SR. Effects of electrical stimulation, exercise training and motor skills training on strength of children with meningomyelocele: a systematic review. Phys Occup Ther Pediatr. 2009;29(4):445-63.
20. Cohen J. Statistical power analysis for the behavioral sciences. (2nd ed.). Lawrence Erlbaum Associates.1988.
21. Fehlings DL, Kirsch S, McComas A, Chipman M, Campbell K. Evaluation of therapeutic electrical stimulation to improve muscle strength and function in children with types II/III spinal muscular atrophy. Dev Med Child Neurol. 2002;44(11):741-4.
22. Elnaggar RK. Shoulder Function and Bone Mineralization in Children with Obstetric Brachial Plexus Injury After Neuromuscular Electrical Stimulation During Weight-Bearing Exercises. Am J Phys Med Rehabil. 2016;95(4):239-47.

Hent bilag