Konservativ behandling af adduktorrelaterede lyskegener hos fysisk aktive voksne
En CAT er et dynamisk redskab, som ikke har været igennem en videnskabelig bedømmelse. Derfor opfordrer vi alle til at kommentere, tilføje egne erfaringer og viden til den aktuelle CAT.
Titel
Konservativ behandling af adduktorrelaterede lyskegener hos fysisk aktive voksne
Specialer
Muskuloskelatale lidelser
Idræt
Forfatter
Rasmus Frederiksen
Cand. Scient. Stud
Syddansk Universitet
Denne CAT er udarbejdet ifm. faget “Evidensbaseret Fysioterapi - Kritisk belysning af undersøgelse, intervention og effektvurdering i fysioterapeutisk praksis” på kandidatuddannelsen i Fysioterapi på Syddansk Universitet.
Publiceringsdato
25. juni 2026
Baggrund for det kliniske spørgsmål
Løb er en udbredt motionsform i Danmark [1] og for mange er forbundet med både fysiske og mentale sundhedsgevinster.[2] Skader i forbindelse med løb fremstår i litteraturen som et klinisk relevant problem, da op mod 44,6 % af motionsløbere har haft en skade det seneste år.[3] En væsentlig del af skadesbyrden udgøres af overbelastningsskader, og de hyppigste skadeslokationer er knæ, underben og fod.[4] Klinisk opstår overbelastningsskader som en nedsat balance mellem tilstrækkelig restitution og fortsat aktivitet.[5] Litteraturen peger samtidig på, at løberelaterede skader er multifaktorielle, hvor belastning, tidligere skade og individuelle faktorer spiller sammen.[6] Selvom lyskerelaterede skader rapporteres sjældnere end andre løberelaterede skader[4], udgør de fortsat en klinisk relevant problematik, hvor adduktorrelaterede smerter er en relevant undergruppe.[7] Det kan bidrage til usikkerhed om hvordan disse problematikker bedst håndteres i klinisk praksis.
I litteraturen beskrives flere konservative behandlingsstrategier ved lyske- og adduktorrelaterede smerter, men den samlede evidens fremstår begrænset.[7, 8] Træningsbaserede interventioner er centrale i behandlingen, men kvaliteten og styrken er fortsat usikker.[9] Aktiv rehabilitering og gradueret belastning beskrives som centrale elementer i den konservative håndtering af adduktorrelaterede smerter hos fysisk aktive voksne.[8, 10] Det er derfor relevant at undersøge effekten af konservativ behandling med fokus på aktiv rehabilitering og gradueret belastning på smerte og tilbagevenden til aktivitet hos fysisk aktive voksne med adduktorrelaterede lyskesmerter.
Det kliniske spørgsmål
Hos fysisk aktive voksne med adduktorrelaterede lyskesmerter, hvilken effekt har konservativ behandling med fokus på aktiv rehabilitering og gradueret belastning sammenlignet med passiv eller anden konservativ behandling på smerte og tilbagevenden til aktivitet?
Søgestrategi
Litteratursøgningen blev indledt med fritekstsøgninger i PubMed med henblik på at identificere relevante søgetermer. Dette blev kombineret med kædesøgning og citationssøgning for at finde centrale artikler og yderligere søgeord. Den endelige systematiske søgning blev foretaget i databaserne Cochrane Library, Embase og PubMed/MEDLINE, da disse databaser anbefales til interventionsspørgsmål.[11]
Tabel 1 - konceptualisering
|
Population |
Intervention |
Comparison |
Outcome |
|
Fysisk aktive voksne med adduktorrelaterede lyskegener |
Aktiv rehabilitering og gradueret belastning |
Anden konservativ eller passiv behandling |
smerte og tilbagevenden til aktivitet |
Da det kliniske spørgsmål er et interventionsspørgsmål, blev søgningen opbygget med udgangspunkt i PICO-modellen[12], som er opstillet i tabel 1. Synonymer blev opstillet i de enkelte blokke og kombineret ved hjælp af den boolske operator OR, hvorefter blokkene blev kombineret med AND. Søgetermerne blev primært søgt som title/abstract og blev, hvor relevant, suppleret med emneord for at øge præcisionen uden unødig støj. Søgningerne blev efterfølgende tilpasset de enkelte databaser. De endelige systematiske søgninger fremgår af bilag 2.
Den endelige søgning i databaserne blev foretaget 5. april 2026. Resultaterne blev screenet på titel- og abstractniveau og efterfølgende vurderet i fuldtekst på baggrund af relevans for det kliniske spørgsmål samt de opstillede in- og eksklusionskriterier, som er vist i tabel 2.
Tabel 2 - In- og eksklusionskriterier
|
Inklusionskriterier: |
Eksklusionskriterier: |
|
- voksne/fysisk aktive voksne - adduktorrelaterede lyskesmerter - konservativ behandling - aktiv rehabilitering / exercise therapy / gradueret belastning - outcomes: smerte, funktion, tilbagevenden til aktivitet - systematiske reviews og randomiserede studier |
- kirurgiske studier alene - forebyggelsesstudier - Ikke-adduktorrelaterede lyskesmerter - Alvorlige ikke-muskuloskeletale årsager til lyskesmerter - Studier uden relevante outcomes
|
Udvælgelsesprocedure
Gennem litteratursøgning i de tre valgte databaser blev der identificeret i alt 323 artikler, som blev importeret til Covidence, som er et program til screening og håndtering af studier.[13] Herefter blev 52 artikler fjernet som dubletter, og de resterende 271 blev screenet ud fra titel og abstrakt. Dernæst blev 18 artikler fundet relevante til fuldtekstlæsning, hvor den endelige udvælgelse blev vurderet ud fra in- og eksklusionskriterier og kan ses på figur 1. 17 studier blev ekskluderet ud fra kriterierne, og 1 studie blev valgt som hovedartikel til den kritiske analyse. Almeida et al. (2013) blev valgt, da reviewet mest direkte besvarer det kliniske spørgsmål ved at sammenligne aktiv og passiv konservativ behandling for adduktorrelaterede lyskesmerter.[14]

Figur 1 - PRISMA flowchart
Kritisk bedømmelse
Almeida et al. havde til formål at vurdere effekten af konservative interventioner ved exercise-related groin pain. Dette beskrives som øvelser, elektroterapi, manuel terapi og injektioner. Reviewet var designet som et systematisk review og søgningen blev gennemført frem til december 2011. Der blev inkluderet randomiserede og quasi-randomiserede kontrollerede studier som undersøgte konservative interventioner, hvor studier der sammenlignede konservativ og operativ behandling blev ekskluderet. I alt blev 2 studier med 122 deltagere med adduktorrelaterede lyskesmerter med varighed i mindst to måneder inkluderet i reviewet. Outcome blev beskrevet i begge studier som primært baseret på smerter, men bl.a. også på tilbagevenden til sport og vurderet som succesfuld deraf. Hovedfundene var, at det ene studie fandt bedre korttidsresultater for træningsterapi sammenlignet med konventionel fysioterapi med passive modaliteter, hvor det andet ikke fandt nogen forskel mellem multimodal behandling og træningsterapi.[14]
Reviewet blev kritisk vurderet ved hjælp af ROBIS-værktøjet.[15] Vurderingen viste overordnet lav bekymring i domænerne vedrørende study eligibility criteria, identifikation og udvælgelse af studier samt dataindsamling og kvalitetsvurdering. Dette skyldes, at reviewet havde opstillet klare in- og eksklusionskriterier med en metodisk stærk litteratursøgning i relevante databaser. Herudover blev vurderingerne foretaget af to forfattere, som foretog udvælgelsen uafhængigt af hinanden. Omvendt fremstår der en uklar bekymring i domænet vedrørende syntese og fund. Syntesen var metodisk relevant og passende, da de to undersøgte studier var relevante. Reviewets resultater er baseret dog kun på to studier, hvilket reducerer robustheden af fundene. Forfatterne vurderede selv, at evidensen var utilstrækkelig og af lav kvalitet. Samlet vurderes reviewet til at have en uklar risiko for bias. Den samlede vurdering fremgår af bilag 3.
Ekstern validitet
Den eksterne validitet vurderes til moderat, idet den undersøgte studiepopulation var relativ smal og specifik i forhold til at være fysisk aktive mænd mellem 18 og 50 år med adduktorrelaterede smerter. Dette skaber en fin overførbarhed til en sportsaktiv patientgruppe med lignende problematikker. Det begrænser dog generaliserbarheden til unge under 18, ældre over 50 samt kvinder og mindre aktive personer. Derudover er effekten ikke vurderet ved nyopståede adduktorrelaterede smerter, da smerterne i studiet skulle mindst have en varighed på to måneder. Interventionerne undersøgt i studiet vurderes mere praksisnære og relevante i klinisk praksis, hvor der ofte bliver benyttet træningsterapi samt tilknyttede passive modaliteter. Modsat er interventionerne i studierne relativt strukturerede, hvilket ikke altid er direkte overførbart i klinisk kontekst. Reviewets outcome er relevant for det kliniske spørgsmål, hvor smerter indgår centralt i vurderingen af succesfuld behandling. En væsentlig bemærkning er, at Almeida et al. blev publiceret i 2013 og litteratursøgning fandt sted frem til december 2011. Hermed skal konklusioner fra dette review fortolkes ved, at der efterfølgende kan være publiceret nye studier, som kan udvide evidensen på området.
Samlet vurdering samt konklusion
Det inkluderede review viste, at træningsterapi kan have en positiv effekt på smerter og tilbagevenden til sport. Reviewet inkluderede dog kun to små studier, hvilket begrænser den samlede evidens. Forfatterne vurderede selv evidensen som utilstrækkelig og af lav kvalitet. Den kritiske bedømmelse af studiet viste, at reviewet fremstår metodisk velgennemført, men fundene fremstår ikke tilstrækkelige til at kunne konkludere om effekten.
På baggrund af denne tilgængelige evidens tyder det på, at konservativ behandling med fokus på aktiv rehabilitering og gradueret belastning kan være mere effektiv på smerte og tilbagevenden til aktivitet sammenlignet med passive behandlingsmodaliteter hos fysisk aktive med adduktorrelaterede lyskesmerter, hvis varigheden af smerter er over to måneder. Evidensen er dog begrænset, så derfor er det ikke entydigt, hvilken konservativ behandlingsstrategi der er mest effektiv.
Implikation for praksis
Dermed kan det vurderes, at det er muligt at benytte flere konservative behandlingsmodaliteter ved adduktorrelaterede lyskesmerter hos fysisk aktive voksne. Det kan dog være relevant at inkludere en aktiv rehabilitering med gradueret belastning. Træningsterapi kan have en positiv effekt på smerte og tilbagevenden til aktivitet, sammenlignet med passive behandlingsmodaliteter alene. Derfor kan passive modaliteter indgå som supplement i et behandlingsforløb, men bør ikke stå alene. Grundet den begrænsede evidens er det relevant at vurdere konteksten, hvormed den pågældende patient står med de specifikke symptomer, belastningsniveau og mål. Behandlingen bør derfor tilrettelægges med udgangspunkt i evidensbaseret praksis og fysioterapeutens kliniske ræssonering.
Referencer
- Maja Pilgaard FJP, Anton Hvidberg Munch, Cecilie Rohde Andersen. Danskernes motions- og sportsvaner 2024. Hovedrapport med fokus på udviklingstendenser. Aarhus: Idrættens Analyseinstitut; 2025 April 2025.
- Oswald F, Campbell J, Williamson C, Richards J, Kelly P. A Scoping Review of the Relationship between Running and Mental Health. Int J Environ Res Public Health. 2020;17(21).
- Stenerson LR, Melton BF, Bland HW, Ryan GA. Running-Related Overuse Injuries and Their Relationship with Run and Resistance Training Characteristics in Adult Recreational Runners: A Cross-Sectional Study. J Funct Morphol Kinesiol. 2023;8(3).
- Kakouris N, Yener N, Fong DTP. A systematic review of running-related musculoskeletal injuries in runners. J Sport Health Sci. 2021;10(5):513-22.
- Windt J, Gabbett TJ. How do training and competition workloads relate to injury? The workload-injury aetiology model. Br J Sports Med. 2017;51(5):428-35.
- van Poppel D, van der Worp M, Slabbekoorn A, van den Heuvel SSP, van Middelkoop M, Koes BW, et al. Risk factors for overuse injuries in short- and long-distance running: A systematic review. J Sport Health Sci. 2021;10(1):14-28.
- Dinis J, Oliveira JR, Choupina B, Seabra Marques P, Sá D, Sarmento A. Athletes With Adductor-Related Groin Pain: A Narrative Review. Cureus. 2024;16(9):e68625.
- Tedeschi R, Giorgi F, Platano D, Berti L, Donati D. Optimizing Conservative Management of Groin Pain in Athletes: Insights from a Narrative Review. Life (Basel). 2025;15(3).
- Charlton P, Drew M, Mentiplay B, Grimaldi A, Clark R. Exercise Interventions for the Prevention and Treatment of Groin Pain and Injury in Athletes: A Critical and Systematic Review. Sports medicine (Auckland, NZ). 2017;47.
- Thorborg K. Current Clinical Concepts: Exercise and Load Management of Adductor Strains, Adductor Ruptures, and Long-Standing Adductor-Related Groin Pain. J Athl Train. 2023;58(7-8):589-601.
- Lefebvre C, Glanville J, Briscoe S, Featherstone R, Littlewood A, Metzendorf M-I, et al. Chapter 4: Searching for and selecting studies. In: Higgins JPT, Thomas J, Chandler J, Cumpston M, Li T, Page MJ, editors. Cochrane Handbook for Systematic Reviews of Interventions. 6.5.1 ed: Cochrane; 2025.
- Richardson WS, Wilson MC, Nishikawa J, Hayward RS. The well-built clinical question: a key to evidence-based decisions. ACP Journal Club. 1995;123(3):A12-A3.
- Covidence. Covidence systematic review software Melbourne, Australia: Veritas Health Innovation; 2026 [cited 2026 05/04]. Available from: www.covidence.org.
- Almeida MO, Silva BN, Andriolo RB, Atallah AN, Peccin MS. Conservative interventions for treating exercise-related musculotendinous, ligamentous and osseous groin pain. Cochrane Database Syst Rev. 2013;2013(6):Cd009565.
- Whiting P, Savović J, Higgins JP, Caldwell DM, Reeves BC, Shea B, et al. ROBIS: A new tool to assess risk of bias in systematic reviews was developed. J Clin Epidemiol. 2016;69:225-34.